Fróðskaparrit - 01.01.1987, Blaðsíða 154

158
TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
systematisering - før selve anvendelsen af
disse data som historiske kilder.
Under love og forordninger henvises til
de retsbestemmelser, som har betydning
for arbejdet med emnet og til de alminde-
ligt anvendte lovsamlinger i forskellige ud-
gaver. Dette materiale er meget vigtigt i
sammenhængen, idet den politiske kamp,
som respondenten ogsá skildrer, netop stár
om bevaring eller ændring af forskellige ka-
tegorier af retsbestemmelser. Under trykte
kilder og litteratur nævnes ca. 300 titler, og
man finder der, synes jeg, alt det materiale
i denne kategori, som synes at være rele-
vant for udforskingen af det emne - eller
snarere de emner - som forfatteren har
valgt som sit arbejdsfelt. Vi præsenteres for
nordiske - herunder færøske - værker og
enkelte engelsksprogede værker i et meget
sammensat udvalg.
Efter den danske hovedteksts afslutning
er der indsat et meget omfattende note-
apparat (med talhenvisninger fra selve tek-
sten). En enkel sammentælling viser, at der
gives ikke færre end 2355 kildehenvisninger
(ofte med forklarende kommentarer), for-
delt pá 24 sider, sat med smá typer. En del
stikprøver i noteapparatet afslører lidt for
mange henvisningsfejl, som forhábentlig
skyldes sidetalsforskydninger under om-
brydningsprocessen. Disse fejl burde have
været rettet før værkets endelige redaktion.
Jeg har ogsá anset det for min pligt som
fakultetsopponent at gennemgá udvalgte
dele af kildematerialet og derved vurdere
respondentens behandling og anvendelse
af dette. Jeg har pá forlangende fra respon-
denten fáet udleveret et fyldigt udsnit af
hans store samlinger af kopieret kildemate-
riale, samt udlánt originalt/primært materi-
ale.
Jeg har gennemgáet pastor A. C. Even-
sens store privatarkiv - som respondenten
selv (via et ret voveligt detektivarbejde)
gennem obscure kanaler har hentet frem i
historiens lys med ret til at kopiere det, in-
den originalerne leveres tilbage. Evensens
oversættelsesarbejde (af bl.a. religiøse tek-
ster), hans korrespondence med fremstá-
ende personligheder i Danmark og pá Fær-
øerne er meget værdifuldt materiale til be-
lysning af mange aspekter af færøsk sam-
fundsliv.
Jeg har gennemgáet materialet vedrø-
rende de forskellige kirkelige love, samt
det store materiale omkring ritualsagen og
checket anden brug af forskelligt kilde-
materiale, og jeg mener ikke at have fundet
eksempler pá selektiv anvendelse. Sá vidt
jeg kan se, har forfatterens anvendelse af
sit kildemateriale været samvittighedsfuld.
Imidlertid savner jeg hos forfatteren vis-
se reflektioner angáende brugen af »hem-
meligt« privatejet kildemateriale, især nár
man har lovet ikke at afsløre ejeren eller
opbevaringsstedet. Endvidere savner jeg
hos ham en redegørelse for, hvorvidt den
færøske Brødremenighed har et arkiv eller
ej. Brødremenigheden var den første til at
bruge færøsk sprog i sin forkyndelse og sine
salmer, og det gøres indlysende i afhandlin-
gen, at dette har haft indflydelse pá folke-
kirkens stilling til modersmálet. Det frem-
gár heller ikke klart, om forfatteren baserer
præsentationen af Indre Missions (frem-
provokerede) negative holdning til selvsty-
rebevægelsen pá blad/avisartikler eller pá
materiale fra Indre Missions egne store ar-
kiver. (Jeg vil dog tilstá, at jeg ikke nærer
store forventninger til værdien af dette kil-
demateriale, som i hovedsagen - efter de
referencer jeg har set dertil - hovedsagelig