Fróðskaparrit - 01.01.1987, Blaðsíða 138

142
TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
ogsá má ses i lyset af undervisningsinstituti-
oner som Realskolen (1861), Færøernes
Seminarium (1870) og almueskolerne
(1872) - og senere katalyseret af den færø-
ske folkehøjskole (oprettet i 1889 — i
grundtvigsk ánd).
Det færøske samfund var allerede ved
det 19. árh.’s begyndelse et samfund i op-
brud. Det beviser forfatteren selv - men jeg
synes igen, at han er lidt bange for at bruge
de fakta, han har konstateret, i hvert fald
med berettiget styrke og konsekvens.
Jeg savner en dybere behandling af ud-
viklingen i hjemmefiskeriet, selv om emnet
dog pá ingen máde forbigás. En sá grund-
læggende samfundsomvæltning, som Færø-
erne oplevede over hele árhundredet, mát-
te ogsá fá kulturelle konsekvenser, idet
selve rammen om det gamle samfund blev
brudt. Gamle Marx skulle ikke sá gerne
have levet helt forgæves.
Gerhard Hansen mener i sin afhandling
om vækkelsesbevægelser at kunne forklare
deres ringe oprindelige succes med deres
konfrontation med en massiv »enheds-
kultur«, og at den nationale bevægelse
skulle kunne forklares som »et funktionelt
alternativ« til disse bevægelser.
Jeg har, som præses elskværdigt nævner,
forsket i emnet »den færøske nationalbevæ-
gelse« og kan ikke tilslutte mig Gerhard
Hansens tese.
Der fandtes efter min mening ikke nogen
færøsk enhedskultur i sidste halvdel af det
19. árh. Den gamle kultur var i opløsning.
En ny epoke var begyndt, men havde end-
nu ikke antaget sine institutionaliserede
former.
Jeg kan godt se (s. 42), at præses ikke
uden videre akcepterer teorien om en
uigennemtrængelig enhedskultur. Men han
burde dog have forsøgt med en selvstændig
model i stedet for at viderebringe andres
tvivlsomme antagelser om væsentlige kau-
salforhold. At de enkelte familier blev
mere isolerede med en mere spredt bebyg-
gelse i forbindelse med, at ny jord blev ind-
draget til dyrkning, er for mig ikke sand-
synligt. Man má tænke pá, at der var dob-
belt sá mange færinger i det 19. árh. slut-
ning som ved dets begyndelse. Alle bygder
var vokset. Der boede flere mennesker i
hver bygd. Det ville have været interessant
- netop ud fra denne synsvinkel - med en
analyse af sável de integrerende som de di-
sintegrerende faktorer, som varvirksomme
i det færøske samfund i árhundredets sidsíe
halvdel. Uden tvivl ændrede skibsfiskeriets
vækst selv bygdekulturen, idet de fleste
mænd allerede fra 14 árs alderen var hjem-
mefra en stor del af áret. Máske ændredes
kvindernes sociale stilling - som følge af
dette - endnu mere end mændenes.
Pá den anden side skabte denne situation
en social integration, idet - som noget helt
nyt - 15-24 mænd fra forskellige bygder og
øer blev stuvet sammen ombord pá skibe-
ne. Vi befinder os her pá den grænse som
Hans Kohn (The idea of Nationalism) op-
stiller mellem den konkrete lokal-
patriotisme og den abstrakte nationalisme.
(Sml. Benedict Anderson: Imagined Socie-
ties).
Integrationsskabende var ogsá den for
hele fiskerierhvervet sá vigtige sociale
gruppe: »fiskepigerne«, der-som sæsonar-
bejdere - fra alle landets bygder strømme-
de til storbygderne om foráret og somme-
ren og hvis historie Jóan Pauli Joensen har
været den første til at skrive. Fiskernes og