Fróðskaparrit - 01.01.1987, Blaðsíða 131

TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
135
telse. Hvis vi endelig skal tale om et »gam-
melt« og et »nyt« samfund, sá er netop
1700-tallet »oprindelsen til nutiden« - for at
bruge et udtryk lánt af professor Gunnar
Karlsson i Reykjavík.
Det 18. árh. begynder med en historisk
epokes afslutning og begyndelsen af en ny:
Gabel-tidens afslutning (1709) og etable-
ringen af den kongelige monopolhandel -
overgangen fra lensstyre til embedsstyre.
Overgangen var dog næppe sá dramatisk,
som den traditionelt fremstilles, og Gabel-
tiden trænger til en nyvurdering: Det var
nok mere ukontrollable naturkræfter og
krige i det nordatlantiske omráde end Chri-
stophs og sønnens Friederichs ondskab, der
var ársag til denne berygtede periode i Fær-
øernes historie.
Det er rigtigt, nár forfatteren anfører, at
alt lovligt samkvem mellem færinger og
fremmede, d.v.s. danske, blev kanaliseret
gennem monopolhandelen - báde den pri-
vate - fra 1524 - og den kongelige - fra
1709. Alligevel fremgár det til overflødig-
hed af kilderne, at de illegale kontakter
med fremmede var særdeles livlige i alle
mulige tilskikkelser:
Allerede den første lagtingsprotokol
(1615) begynder som et nødráb til kong
Christian IV om hjælp mod de fremmede fi-
skere og sørøvere pá en gang. Mange bøn-
der blev dømt fra deres gárde eller idømt
bøder for ulovlig handel (»loynihandil«)
med fremmede. Ærværdige præstemænd
sendte deres koner ombord pá fremmede
skibe for at købe mere luksuriøse varer, end
dem, den fantasiløse monopolhandel kun-
ne byde pá; præsterne - som jo ogsá var
bønder - ville ikke risikere embederne.
Der findes ogsá i lagtingsprotokollerne ek-
sempler pá, at uartige piger - i hvert fald i
Tórshavn - nød de fremmedes selskab.
J. C. Svabo nævner i sit værk det store
antal hollandske skibe, som kom ind i færø-
ske farvande. Sádanne besøg var hyppige
allerede i 1600-tallet. Vi befinderosjo i den
nordatlantiske hvalfangsts glanstid. Det
ligger i sagens natur, at ulovlig handel - i
hvert fald pá denne tid - vanskeligt lader sig
kvantificere. Ulovligheden skulle jo ikke
kunne bevises! Det er naturligvis kun de
mislykkede forsøg, som ender for retten -
lagtinget.
Peter Korsgaard har i sine udmærkede
afhandlinger pávist ændringerne i færinger-
nes konsumvaner især i sidste halvdel af
1700-tallet. Det fremgár med al tydelighed,
at - om man vil - et »nyt« samfund er pá
vej.
Man kan ogsá af handelslisterne læse, at
kontinentale moderetninger finder vejen til
Færøerne. Lagmanden Hans Jacobsen De-
bes skriver omkring 1760, at færøske kvin-
der var mindst lige sá forfængelige som ud-
enlandske.
Netop gennem denne mand - som Svabo
betegner som »en af de bedste og mest ind-
sigtsfulde mænd, Færø nogensinde har
haft« - slár nye intellektuelle retninger
igennem fra deres begyndelse. Han havde
studeret jura pá universitetet pá den tid,
encyclopædisterne diskuterede i Paris, og
Samuel Johnson arbejdede med sin »Dicti-
onary«. Som fysiokrat skrev han i Ques-
nays ánd som lagmand to smá bøger om fæ-
røske erhvervsforhold.
I samme oplysningstidens ánd havde den
første store færøske videnskabsmand, Jens
Christian Svabo, sin ándelige oprindelse.
I sidste halvdel af det 18. árh. - i koloni-
krigenes tid - blev Færøerne inddraget i
den store verdenshandel som midtpunkt