Fróðskaparrit - 01.01.1987, Blaðsíða 146

150
TVÆR FØROYSKAR DOKTARARITGERÐIR
genoprettet som et dansk amtsrád, dog
med visse større rettigheder.
Samtidig med disse kulturelle og politi-
ske bestræbelser, hvori færingerne selv var
alt andet end enige, gennemgik det færøske
samfund en veritabel økonomisk og der-
med ogsá en social revolution, som nød-
vendigvis mátte medføre mentale transfor-
mationer og innovationer, som igen var ud-
fordringer til den gamle kultur, som natur-
ligvis ikke kunne leve videre upávirket af,
at dens traditionelle rammer og forudsæt-
ninger var blevet sprængt.
Der er ikke i alle tilfælde tale om original
forskning i respondentens indledende over-
sigt. Det gør han selv opmærksom pá, og
det skal jeg senere vende tilbage til.
Økonomen Erlendur Paturssons grund-
læggende værker og dr. Jóan Pauli Joen-
sens undersøgelser af denne økonomisk-so-
ciale transformationsproces har været
grundlæggende, og - i al ubeskedenhed -
háber jeg selv at have bidraget en del til for-
stáelsen af den kulturelle og politiske ud-
vikling frem til de første partidannelser i
1906 med min egen doktorafhandling. Jeg
kan se, at dette páskønnes af forfatteren til
nærværende værk. Ogsá historikeren Jóan-
nes Dalsgaards værk om den politiske ud-
vikling efter 1906 er meget centralt i denne
sammenhæng.
Forfatteren gár derefter over til en be-
skrivelse af den samfundsmæssige bag-
grund for de ándelige innovationer. Hans
egen konklusion foreligger allerede i over-
skriften til kapitlet: »Et samfund i opbrud«!
Der gives først en meget summarisk be-
skrivelse af de politiske forhold, især for-
holdet til Norge og siden til Danmark.
Der er næppe grundlag for at betragte
freden i Kiel i 1814 som »skæbnesvanger«
for Færøerne, sáledes som respondenten
gør i sin afhandling. I realiteten havde al
forbindelse med Norge da længe været
uden reelt indhold. For Færøernes ved-
kommende har i hvert fald jeg ikke været i
stand til at registrere nogen reaktion eller
nogen harme i forbindelse med begivenhe-
derne i Kiel, og det kan kun betyde, at fø-
lelsen af at være et norsk land pá den tid
næppe eksisterede eller i det mindste har
været meget svag.
Der gives derefter en meget kort oversigt
over færøske selvstændighedsbestræbelser,
hvor der lægges vægt pá enkelte personers
virksomhed og betydning, især Niels C.
Winthers. I denne »indledningsoversigt«
(eller hvad vi skal kalde den) berøres op-
komsten af en færøsk politik: en konserva-
tiv og en radikal fløj, uden at den baggrund,
som denne politik voksede ud af, nemlig
den nationale bevægelse, gøres til genstand
for behandling. Ligesom i de forudgáende
kapitler redegør forfatteren for den eksiste-
rende litteratur om emnet og vurderer for-
skellige forfatteres opfattelser. Denne kor-
te - eller »grove« - linje føres op til den an-
den verdenskrigs udbrud, med de første fær-
øske partidannelser i 1906 og de senere
partisplittelser og partidannelser.
I kapitlet »fra kollektivisme til individu-
alisme« vurderes betydningen af ophævel-
sen af den kongelige monopolhandel som
forudsætning for en ny samfundsform, be-
lyst med selektive statistiske eksempler,
karakteriseret ved en langt større social
mobilitet som følge af de økonomiske æn-
dringer og en deraf følgende ándelig »rod-
løshed« og individualisme.
Forfatteren gár derefter over til en vur-
dering af færingers kontakt med fremmede
og er her pá linje med de betragtninger jeg