Fróðskaparrit - 01.01.1991, Qupperneq 79

NYE FUND OG IAGTTAGELSER .
83
sidste 30 ár, nár der ses bort fra de sjæld-
neste. Alligevel er det absolut muligt at
gøre fund af hjemmehørende arter, der
ikke er i overensstemmelse med udbredel-
seskortene. Der skal gives 2 eksempler
herpá:
I 1985 besøgte Erik Hansen og under-
tegnede Færøerne, og pá en af rejsens
første dage var vi pá Skúvoy. Stor var vo-
res overraskelse over at finde plettet gøge-
urt, fa. tjaldurs-børkubóndi (Dactylis
glomerata) i tusindtal nord for Skúvoy
bygd, da arten ikke var angivet for øen.
Senere har vi erfaret, at báde Bloch et al
(1982) og Joensen (1966) før os har be-
mærket arten. Kjeld Hansen og medarbej-
dere havde kun en station pá Skúvoy, og
det er ikke muligt pá en dag at ná rundt
overalt. Gik observatørerne dengang ikke
forbi netop det omráde, havde de ikke
mange chancer for at opdage arten og an-
give den for øen. Undersøgelsesmetoden
taget i betragtning má der være mange af
den slags huller i udbredelseskortene.
I forbindelse med en biogeografisk un-
dersøgelse gjorde Christiansen og Hansen
(1983) antallet af plantearter op for hver af
de 18 øer. Der viste sig at være god over-
ensstemmelse mellem øernes størrelse og
deres artsantal med undtagelse af for Lítla
Dímun. Ifølge udbredelseskortene skulle
der kun være 12 arter pá øen, mens vores
beregninger viste, at man mátte forvente i
nærheden af 30 arter. Senere har Dorete
Bloch (pers. comm.) efter flere besøg pá
øen sammenlagt fundet ca. 40 arter.
Nu til nye fund af hjemmehørende arter.
I 1985 fandt Erik Hansen og undertegnede
pá en endagstur tre nye arter pá Fugloy:
Kambregne, blóðkambur (Blechnum spi-
cant), Strand-Kamille, hálshvít baldursbrá
(Tripleurospermum maritimum) og Sne-
Stenbræk, snjó-steinbrot (Saxifraga niva-
lis). Kambregne er ret almindelig pá Færø-
erne. Strand-Kamille er mindre hyppig, og
i 1960-61 sás den pá Nordøerne kun pá en
enkelt station. Hyppigheden af Sne-Sten-
bræk stiger i højderne, og eksemplaret her
blev da ogsá fundet nær bjergtoppen Klub-
bin. Ifølge Bloch og Jákupsson (1980)
mangler Sne-Stenbræk pá de mindre øer,
hvilket de nok har set af udbredelseskorte-
ne, men det kan være, fordi der ikke er set
godt nok efter i felten.
I 1989 fandt undertegnede pá en endags-
tur til Svínoy to stenbrækarter nye for
Svínoy. Mos-Stenbræk, kletta-steinbrot
(Saxifraga hypnoides) fandtes i fá eksemp-
larer i en mospude i ca. 400 m højde. Tue-
Stenbræk, eyrtúgvu-steinbrot (Saxifraga
rosaceae) sás adskillige gange, dels lidt til
vejrs pá vejen fra Svínoy bygd, og dels
oppe pá den høje sydlige del af Svínoy.
Det kan næppe være muligt, at denne hyp-
pige og vidtudbredte art er indvaderet til
Svínoy siden 1960-61, og der má være tale
om en fejl i udbredelseskortet.
I 1989 besøgtes ogsá Sandoy, og her sás
Dag-Pragtstjerne, bjargablomstur (Silene
dioica) i overdádig udfoldelse pá og om-
kring digerne pá den smukke kirkegárd i
Sandur. Det kan vel tænkes, at planten er
indført til kirkegárden. Den er i hvert fald
ny for Sandoy.
Fra Vágar er Liden Vintergrøn, lítil
vetrarlilja (Pyrola minor) set ved Bøur, i
Vatnsdalur. Arten blev i 1960-61 samlet pá
ialt to stationer pá Vágar, og den er sále-
des ikke almindelig. Aflangbladet Vand-
aks, avlangt tjarnaks (Potamogeton poly-
gonifolius) er en almindelig art, og den er