Fróðskaparrit - 01.01.1991, Blaðsíða 81

NYE FUND OG IAGTTAGELSER . .
85
gælder, at disse arter stadig er under ud-
bredelse pá Færøerne.
Der er gjort en eller flere nye iagttagel-
ser af hver af arterne Ager-Tidsel, akur-
tistil (Cirsium arvense), Alm. Brandbæ-
ger, loðin danadái (Senecio vulgaris),
Alm. Hundegræs, hundagras (Dactylis
glomerata), Butbladet Skræppe, kubbut
hømilia (Rumex obtusifolius), Skvalder-
kál, geitarkál, (Aegopodium podagraria)
og Stor Nælde, tvíbýlis-nota (Urtica dio-
eca), alle indførte/ - slæbte arter.
Ager-Tidsel, akur-tistil er ikke tidligere
angivet for Eysturoy, og her er den i 1988
set 4 steder i vejrabatten og et sted pá en
ruderatplads. Bevoksningen pá vejskræn-
terne nord for Skáli og nord for Funnings-
fjørður talte mange hundrede individer.
Alm. Brandbæger, loðin danadái er en
meget almindelig art i bygderne, og den
sás i Svínoy bygd i 1989. Den er ikke tidli-
gere angivet for Svínoy.
Hundegræs, hundagras er ifølge udbre-
delskortet (figur 2) en sjælden art. Allige-
vel er den noteret i Leirvík og nord for
Skáli i 1988, i Runavík sás den vidt ud-
bredt i 1989. Desuden set i Skipanes og pá
Streymoy lige før broen til Eysturoy i
1989. Tidligere har Bloch et al (1982)
nævnt den fra báde Kirkjubøur og fra
Tórshavn, hvor den i 1989 sás at være uhy-
re talrig. Arten er sáledes langt hyppigere
end angivet.
Skvalderkál, geitarkál, er pá udbredel-
seskortet kun angivet pá ialt 6 stationer,
hvoraf den nordligste er Vestmanna. Den
er i 1988-89 set adskillige steder pá Eystur-
oy og i Klaksvík. Den stár i haver, planta-
ger eller hvor fár iøvrigt ikke kan komme
til.
For Stor Nælde, tríbýlis-nota, gælder det
Fig. 2. Fund af Hundegræs i 1960-61. Den er givetvis
langt hyppigere i dag en kortet angiver (efter Hansen
(1966).
ligeledes, at kortet viser fá fund i 1960-61,
herunder kun to ældre fund fra Eysturoy,
mens den i 1988-89 er set i Norð- og Syðru-
gøta, i Søldarfjørður og i Leirvík, og sá-
mænd ogsá pá en ny station pá Sandoy
(nær Dalur).
Alm. Brandbæger, loðin danadái, er ny
for Svínoy, og Butbladet Skræppe er ny
for Sandoy.
Selv om disse arter meget vel kan have
spredt sig betragteligt siden 1960-61, sá
kan forklaringen ogsá være, at undersøgel-
serne i 1960-61 nok medtog bygdernes