Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Blaðsíða 48

64
treytirnar. Løgregian ger av, um nýggj roynd
skal verða tikin. Landsstýrið kann seta regiur
um nýggja royndartøku.
KOYRIRÆTTINDI
MIST OG AFTURVUNNIN
§ 18c. Løgreglan kann taka koyrirættind-
ini frá persóni, ið ikki longur iýkur treytirnar
fyri at fáa koyrikort. Synjar persónur fyri at
vera við til tær kanningar eila royndir, ið
neyðugar eru til avgerðar um málið, kann
løgreglan taka koyrirættindini frá honum í
løtuni. Spurningur, hvørt persónur er bundin
av at nýta dusandi ella onnur tilvitsávirkandi
evni ella rúsdrekka, kann krevjast inn fyri
rættin, smb. § 78, stk. 3 í revsilógini.
Stk. 2. Um persónur, ið hevur koyrikort,
ikki longur lýkur tey krøv, ið ásett eru í § 18,
stk. 2, nr. 2, hevur hann sjálvur skyldu til at
boða løgregluni frá. Læknin, sum hevur kann-
að ella viðgjørt henda persón, hevur skyldu
til at ávara hann, um hann heldur tað vera
ódømi, at hann framvegis koyrir motorakfar.
Tó at lógin býður tagnarskyldu, skal læknin
kortini samstundis boða løgregluni frá.
Stk. 3. Hevur persónur mist koyrirættind-
ini, kann hann, tá ið frátøkutíðin er umliðin,
fáa rættindini aftur, um hann stendur leið-
beinandi roynd. Koyriroyndin kann verða
tikin, áðrenn frátøkutíðin er úti. Verkliga
royndin kann tó ikki verða tikin, fyrr enn
mánaður er eftir av frátøkutíðini. Hevur hin
dømdi staðið koyriroynd aftan á ta hending,
sum leiddi til átaiu, skal leiðbeinandi roynd
ikki verða tikin, um so er, at royndin er
staðin ikki meira enn eitt ár áðrenn frátøku-
tíðin er úti, og ikki meira enn eitt ár, áðrenn
søkt verður um at fáa koyrikort aftur.
Stk. 4. Landsstýrið kann seta reglur um
ieiðbeinandi koyriroynd.
Stk. 5. Tann, ið hevur mist koyrirættindi
síni bráðfeingis ella burturav, skal lata løg-
regiuni koyrikortið.
VENJINGARKOYRING
VIÐ MOTORAKFARI
§ 19. Næmingi, ið lærir at koyra bil, er ikki
dende stadig opfylder betingelserne. Politiet
bestemmer, om der skal aflægges ny prøve.
Landsstyret kan fastsætte bestemmelser om
aflæggelse av ny prøve.
INDDRAGELSE OG GENER-
HVERVELSE AF FØRERRETTEN
§ 18c. Politiet kan inddrage førerretten,
hvis den págældende ikke længere opfylder
betingelserne for at fá kørekort. Sáfremt en
person nægter at medvirke til de undersøgel-
ser eller prøver, der er nødvendige til afgørel-
se heraf, kan politiet straks inddrage fører-
retten. Spørgsmálet, om den págældende er
afhængig af brug af euforiserende eller andre
bevidsthedspávirkende stoffer eller ikke er
ædruelig, kan forlanges indbragt for dom-
stolene. Indbringelsen sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3.
Stk. 2. Sáfremt indehaveren af kørekortet
ikke længere opfylder de i § 18, stk. 2, nr. 2,
fastsatte krav, páhviler det den págældende
at give meddelelse herom til politiet. Læge,
som har undersøgt eller behandlet den pá-
gældende, har pligt til at advare ham, sáfremt
lægen ftnder det uforsvarligt, at han fortsat
fører motordrevet køretøj. Uanset lovgiv-
ningens bestemmelser om tavshedspligt, skal
lægen samtidig give meddelelse til politiet.
Stk. 3. Har førerretten været frakendt, kan
retten efter frakendelsestidens udløb kun
generhverves, sáfremt en orienterende køre-
prøve bestás. Køreprøven kan aflægges før
frakendelsestidens udløb. Den praktiske
prøve kan dog tidligst aflægges en máned før
frakendelsestidens udløb. Har domfældte
bestáet en køreprøve efter det forhold, der
gav anledning til tiltalen, skal orienterende
prøve ikke aflægges, sáfremt prøven er be-
stáet inden for det sidste ár før frakendelses-
tidens udløb og inden for det sidste ár før
ansøgningen om generhvervelse af kørekort.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte bestem-
melser om orienterende køreprøve.
Stk. 5. Den, der midlertidigt eller endeligt
har mistet førerretten, skal aflevere sit køre-
kort til politiet.
ØVELSESKØRSEL
MED MOTORKØRETØJER
§19. Øvelseskørsel for personer, der