Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Blaðsíða 202

ina. Fráboðað verður bæði av tí lækna, tannlækna
ella djóralækna, sum stflar fyri rannsóknini og av
ffamleiðaranum av heiliváginum ella umboðs-
manni hansara. Landsstýrið kann í serligum føri
loyva, at fráboðað verður ikki av ffamleiðara ella
umboðsmanni hansara.
2. stk. Landslæknin ávikavist landsdjóralæknin
kunnu eina og hvøija tíð geva boð um, at ein rann-
sókn verður broytt ella steðgað, ella um umstøður-
nar rannsóknini viðvíkjandi.
3. stk. Læknin, tannlæknin ella djóralæknin, sum
stflar fyri rannsóknini, skal beinanvegin boða
landslæknanum ávikavist landsdjóralæknanum ffá,
um so er, at álvarsom hjáárin vísa seg, og tá ið
rannsóknimar eru endaðar, skal hann altíð senda
úrslitini til landslæknan ávikavist landsdjóra-
læknan.
§ 41. Heilivágur kann seljast ella útflýggjast til
heilsubótarliga rannsókn, sum er ffáboðað sbr. § 40.
Landslæknin ávikavist landsdjóralæknin sbr. § 40,
1. stk., kann forbjóða, at rannsóknir við heilivági,
sum ikki er skrásettur, verða gjørdar fyri ávísan
dag.
2. stk. Landsapotekarin kann í serligum førum
loyva innflutningi, sølu ella útflýgging í avmarkað-
ari nøgd av heilivági, sum ikki er til sølu í Føroyum,
til onnur endamál enn heilsubótarligar rannsóknir.
3. stk. Landsapotekarin kann loyva útflýgging utt-
an gjald av heilivági, sum er til sølu í Føroyum.
4. stk. Landsstýrið kann áseta reglur um sølu ella
útflýgging eftir 1.-3. stk. Landsapotekarin kann
leggja serligar fýlgistreytir við loyvinum eftir 2. og
3. stk.
Kapittul XI
Lýsing um heilivág o.a.m.
§ 42. Forboðið er beinleiðis ella óbeinleiðis at lýsa
vørur, sum ikki eru heilivágur, at tær eru fyribyrgj-
andi, linnandi ella virknar móti sjúku ella sjúkaeyð-
kennum ella í lýsingum at nýta orðið apotek ella
tilskilan, sum beinleiðis ella óbeinleiðis gevur fatan
av heiliráðiligari ella heiliráðlívfføðiligari virkan.
2. stk. Landsstýrið kann loyva slíka lýsing, tá ið
serligar orsøkir eru til tess og kann áseta treytir
hesum viðvíkjandi.
§ 43. Forboðið er at lýsa við heilivági, sum ikki er
loyvt at reka handil við ella flýggja út her á landi.
§ 44. Forboðið er at lýsa við heilivági
1) í filmi,
2) í útvarpi og sjónvarpi,
3) úti á skeltum, uppsløgum, ljóslýsingum o.ø.t.,
4) í flutningsførum og
5) í almennum hølum, uttan apotekshølum.
§ 45. Landsstýrið kann í heilt serligum førum loyva
kvittering for anmeldelsen. Anmeldelse foretages
báde af den læge, tandlæge eller dyrlæge, der fore-
stár afprøvningen og af lægemidlets ffemstiller el-
ler dennes repræsentant. Landsstyret kan i særlige
tilfælde tillade, at anmeldelse fra lægemidlets ffem-
stiller eller dennes repræsentant undlades.
Stk. 2. Landslægen henholdsvis landsdyrlægen kan
pá ethvert tidspunkt give pábud om ændring eller
standsning af en afprøvning, eller vedrørende de
omstændigheder hvorunder en afprøvning foregár.
Stk. 3. Den læge, tandlæge eller dyrlæge, der fore-
stár afprøvningen, skal omgáende underrette lands-
lægen hendholdsvis landsdyrlægen, hvis der opstár
alvorlige bivirkninger, og skal altid ved afslutnin-
gen af afprøvningen indsende resultateme til lands-
lægen henholdsvis landsdyrlægen.
§ 41. Lægemidler kan sælges eller udleveres til kli-
nisk afprøvning, der er anmeldt i henhold til § 40.
Landslægen henholdsvis landsdyrlægen jff. § 40,
stk. 1, kan forbyde, at afprøvninger af lægemidler,
der ikke er optaget i specialitetsregisteret, finder
sted inden et nærmere angivet tidspunkt.
Stk. 2. Landsapotekeren kan i særlige tilfælde tilla-
de indførsel, salg eller udlevering i begrænset
mængde af lægemidler, som ikke er markedsført pá
Færøeme, til andre formál end kliniske afprøvnin-
ger.
Stk. 3. Landsapotekeren kan tillade vederlagsfri
udlevering af markedsførte lægemidler.
Stk. 4. Landsstyret kan fastsætte regler om salg
eller udlevering i henhold til stk. 1-3. Landsapote-
keren kan stille særlige vilkár for tilladelser i hen-
hold til stk. 2 og 3.
Kapitel XI
Reklame for lægemidler m.v.
§ 42. Det er forbudt direkte eller indirekte at rekla-
mere for andre varer end lægemidler som værende
forebyggende, lindrende eller virksomme mod syg-
domme eller sygdomssymptomer eller i reklamer at
benytte ordet apotek eller angivelser, der direkte
eller indirekte giver indtryk af en medicinsk eller
medicinsk-biologisk virkning.
Stk. 2. Nár særlige gmnde taler derfor, kan lands-
styret tillade sádan reklamering og kan fastsætte
vilkár herfor.
§ 43. Det er forbudt at reklamere for lægemidler,
som ikke má forhandles eller udleveres her i landet.
§ 44. Det er forbudt at reklamere for lægemidler
1) ved film,
2) i radio og fjemsyn,
3) i det fri ved skilte, plakater, lysreklamer o.lign.,
4) i befordringsmidler og
5) i offentligt tilgængelige lokaler, bortset ffa apo-
tekslokaler.
§ 45. Landsstyret kan i ganske særlige tilfælde gøre