Føroya kunngerðasavn A og B - 29.12.1988, Blaðsíða 55

framman, at vandi er ikki fyri ákoyring, um
akfarið fyri framman steðgar ella minkar
ferðina. Akfar, sum er undir serligan ferðslu-
avmarkan, smbr. § 30 b, skal uttan fyri fjøl-
bygt øki eisini lata so langt vera til næsta
akfar fyri framman, at akfør, ið fara framum,
vandaleyst kunnu koma inn í millum hetta
akfar og tað fyri framman.
Stk. 4. Akfør skulu halda seg høgrumegin
við gøtuhólmar, ferðsluvitar og tílíkt, ið er á
akbreytini. Tó kann eisini verða farið vinstru-
megin við, um tað er tilskilað við merking ella
um nevndi útbúningur er á akbreyt við ein-
vegisferðslu.
Stk. 5. Akfar, ið nýtt verður í vegarbeiði,
kann við tørvandi varsemi verða koyrt
soleiðis, ið arbeiðið krevur.
SNEIÐING O.A.
§ 29b. I rúmari tíð framman fyri krossveg,
har sum akbreytin hevur tvær ella fleiri far-
breytir, kannaðar ferðslu sama veg, skal
akfar taka seg út á farbreytina longst til
høgru, skal tað sneiða til høgru, og á
farbreytina longst til vinstru, skal tað sneiða
til vinstru. Akfar, ið skal beina leið, kann
halda seg á teirri farbreyt, sum við fyriliti fyri
aðrari ferðslu og framhaldandi akstri er tann,
ið best er hóskandi.
Stk. 2. Tann, sum ætlar at broyta farleið
staddur á krossveg, skal, áðrenn sneitt
verður, vissa sær, at atgerðin er ikki til vanda
ella óneyðugan bága fyri onnur, sum fara
somu leið.
Stk. 3. Tá ið sneitt verður til høgru, skal
akfarið verða havt so langt út at høgra
jaðara, sum til ber. Sneiðingin skal vera so
krøpp sum til ber. Tá ið sneitt verður til
vinstru, skal akfarið verða havt so langt sum
til ber inni á miðjuni á akbreytini ella, um
akbreytin hevur einvegis ferðslu, at vinstra
jaðara. Sneiðingin verður soleiðis gjørd, at
akfarið, tá ið tað fer av krossvegnum, er statt
høgrumegin á teirri akbreyt, ið tað sneiðir inn
á.
Stk. 4. Hevur akbreytin, sum akfar aftaná
sneiðingina kemur inn á, tvær ella fleiri ak-
breytir, ið bert kunnu nýtast til ferðslu sama
afpasses pá en sádan máde, at der ikke er fare
for pákørsel, hvis køretøjet foran standser,
eller dets hastighed nedsættes. Køretøjer, for
hvilke der gælder en særlig hastighedsbe-
grænsning, jfr. § 30 b, skal uden for tættere
bebygget omráde tillige holde en sádan
afstand til foran kørende, at overhalende
køretøjer uden fare kan føres ind imellem et
sádant køretøj og køretøjet foran.
Stk. 4. Kørende skal holde til højre for
helleanlæg, færdselsfyr og lignende, der er
anlagt eller anbragt pá kørebanen. Kørende
kan dog ogsá køre venstre om, hvis dette er
tilkendegivet ved afmærkning, eller indret-
ningen er beliggende pá kørebaner med
ensrettet færdsel.
Stk. 5. Køretøj, der anvendes ved vejar-
bejde, kan med fornøden forsigtighed føres
sáledes, som det er nødvendigt af hensyn til
arbejdet.
SVINGNING M.V.
§ 29b. I god tid før vejkryds skal kørende i
de tilfælde, hvor kørebanen har to eller flere
vognbaner, der er forbeholdt færdslen i
samme retning, anbringe sig i vognbanen
længst til højre, hvis der skal svinges til højre,
og i vognbanen længst til venstre, hvis der
skal svinges til venstre. Den, der skal lige uđ,
kan anbringe sig i den vognbane, som under
hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte
kørsel er den mest hensigtsmæssige.
Stk. 2. Kørende, som i vejkryds ønsker at
ændre færdselsretning, skal før forberedelsen
og udførelsen af manøvren sikre sig, at denne
kan foretages uden fare eller unødig ulempe
for andre, som færdes i samme retning.
Stk. 3. Ved svingning til højre skal køre-
tøjet føres sá langt ud mod kørebanens højre
kant som muligt. Svinget skal gøres sá lille
som muligt. Ved svingning til venstre skal
køretøjet føres sá langt som muligt ind mod
kørebanens midte eller, hvis kørebanen har
ensrettet færdsel, mod kørebanens venstre
kant. Svingningen skal foretages pá en sádan
máde, at køretøjet, nár det forlader krydset,
befinder sig til højre pá den kørebane, det
svinger ind pá.
Stk. 4. Har den kørebane, som køretøjet
efter svingningen føres ind pá, to eller flere
vognbaner, der er forbeholdt færdslen i