Grønlandsposten - 31.12.1946, Blaðsíða 26

280
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 11-12 — 1946
— Det var især træ til fangstredskaber og slæder
og jern til slædemeder. Jeg foretog en del forsøg for
at finde de bedste sorter frem. Haardt staal viste sig
bedst egnet til landkørsel og blødt jern til kørsel paa
havis. Desuden var vi heldige lige efter sidste krig
at faa et stort lager af mauserrifler op, og de har væ-
ret til stor gavn for befolkningen.
— Havde man motorbaad dengang i distriktet?
— Nej, allé rejser udførtes paa hundeslæde om for-
aaret, først i 1925 fik stationen en lille motorbaad.
Jeg rejste meget rundt i de første aar og lærte alle
egne af det vidtstrakte distrikt at kende lige fra Ingle-
fieldland i nord til Melvillebugten i syd.
— De var selv med til at lave de første love for
Thule-distriktet?
— Ja, love og den slags ting eksisterede jo ikke paa
den tid. Da laa Thule i bogstavelig forstand norden
for lands lov og ret. Da Knud Rasmussen i 1926
vendte tilbage til Thule fra sin 5. Thule-ekspedition,
talte vi sammen om indførelse af et fangerraad, og
vi talte videre om det sammen med overretssagfører
Sand, da jeg var hjemme i 1928, og saa i 1929 opret-
tedes det nuværende fangerraad, og landet fik sine
første love, hvoraf de vigtigste er fredningsbestem-
melserne for ræve, hvalrosser, ederfugle og rensdyr.
Hvad Hvalrosfredningen angaar er man jo deroppe
stadig langt forud for det øvrige Grønland, hvor der
endnu i vore dage sker en meningsløs nedskydning
af dyr, der for en stor dels vedkommende gaar tabt
uden at komme nogen til nytte. I Thule er det ved
lov forbudt at skyde paa hvalrosser, uden at de først
er harpunerede. En lignende bestemmelse burde og-
saa indføres i det øvrige Grønland.
— Vil de gamle polareskimoiske traditioner kunne
blive ved med at hævde sig?
— Maaske, det kommer meget an paa de menne-
sker, der bliver ledere deroppe. Som mennesker be-
tragtet var de gamle polareskimoer meget værd, me-
get mere end den senere generation, især betød re-
spekten overfor hinanden meget. Endnu har man
deroppe en højere kultur end for eksempel befolk-
ningen i det øvrige Grønland, hvor man har mistet
den gamle kultur og knap nok faaet en ny.
Den opvoksende ungdom i dag er mere paavirkelig
udefra, end den gamle var, den er mere ukritisk over-
for det nye, der kommer op, og den er mere uselv-
stændig. Indblanding af sydgrønlandsk blod er og-
saa kommet til at spille nogen rolle, det har gjort
karakteren svagere. Den gamle Thule-stamme vil ef-
terhaanden forsvinde, og tilbage vil blive en blan-
dingsrace, der vil komme til at ligne den sydgrøn-
landske.
— Er der fare for en klassedeling?
— Befolkningen er for lille til en deling i en over-
klasse og et proletariat. Det vil altid være de dygtig-
ste, der vil blive storfangere og komme til at spille
hovedrollen paa bopladserne. Maaske vil selve Thule
blive en undtagelse, hvis indvandringen sydfra fort-
sættes.
— Hvad skyldes den nuværende høje levestandard
deroppe?
— Den skyldes for en stor del befolkningens sans
for at holde hus med, hvad der fanges om sommeren,
og dernæst skyldes den de vidtstrakte fangstomraa-
der. Thule-eskimoerne er jo vant til at drage langt
bort paa fangstrejser, og hvad de fanger, deponeres
paa stedet til senere afhentning paa slæden om vin-
teren. Derved har de altid et reserveforraad at tæré
paa i sløje tider. Der er ikke andre steder, man ken-
der dette, at en fanger tager bort paa fangst og bliver
borte i flere dage eller uger.
— Hvorfor indhandles der ikke spæk i Thule-di-
striktet?
— Det er hovedsageligt for, at befolkningen skal
beholde spækket til hundene og lamperne om vinte-
ren. Hvis man begyndte at indhandle spæk, vilde
man bare sælge alt, hvad man havde og fryse om
vinteren. Det er ligeledes af hensyn til hundene, at
man ikke indhandler hvalroshuder i distriktet.
— Kunde man ikke nøjes med at indhandle spæk i
de varme sommermaaneder?
— I det øjeblik, at spæk kan laves om til kaffe i
butikken, vil det under alle omstændigheder gaa ud
over hundene, og er hundespandene ikke i orden, vil
fattigdommen hurtigt melde sig. Desuden er penge-
indtægten ved ræveskind adskilligt større end gen-
nemsnittet i det øvrige Grønland. En polareskimoisk
fanger har en indtægt varierende fra 200 til 3000 kr,
— Kan der tænkes optaget nye erhverv udover sø-
dyrfangsten?
— Ederfuglevarv kan sikkert give en del. Der er
mange ederfugle i distriktet, men skal folkene kunne
komme rundt til ynglepladserne, kræves der motorr-
baade.
— Hvad med Hellefisk- og hajfiskeri?
— Hellefiskefangsten vil næppe komme til at spille
nogen rolle udover til husbehov. Derimod kan haj-
fiskeriet maaske komme til at spille en rolle i Kap