Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 3

— 3 —
Det økonomiske System i Grønland har jo ikke faaet sin
Form ad Frihedens Vej, gennem den Udvikling, Kampen for
Tilværelsen og Tidens mange Hjælpemidler hertil kunde have
bragt, det er tværtimod et Kunstprodukt, skabt af os Danske.
Det kan jo nok være, at det i sin Tid var fuldkommen
rigtigt, at Sælfangsten blev anset for Hovederhvervet. Der
var langt færre Mennesker i Grønland end nu, vistnok ogsaa
flere Sæler, Befolkningen boede mere spredt og — sidst, ikke
mindst — der var intet andet Erhverv, man vidste om. Tran-
nen havde jo ogsaa Værdi for Handelen. Nu er Forholdene
helt anderledes. Grønlænderne er bievne langt flere i Tal,
Sælerne færre. Selv i de ældste Tider kneb det for Grønlæn-
derne at nøjes med Sælen. Der kom hyppigt Suitevintre, hvor
mange sultede ihjel. Og nu kan man roligt sige, at Sælen giver
ikke mere end Halvdelen af den nuværende Befolkning tilstræk-
keligt om end usikkert Livsophold. Den anden Halvdel maatte
sulte ihjel, hvis ikke en Del var taget i Tjeneste af Handelen
og Missionen, og hvis der ikke var gaaet Revner i Systemet.
Det er saamæn ikke saa længe siden, enkelte danske begyndte
privat at tage sig af saadanne Produkter som Laks, Hellefisk
og Edderfugleskind. De blev ildesete af Styrelsen, de tjente
mange Penge derved, men de maa nu nævnes som Grønlæn-
dernes Velgørere, thi de beskæftigede mange af dem, der ellers
var faldne Samfundet til Byrde. I — jeg tror 1903 — overtog
Handelen hele denne private Virksomhed. For at fremme den?
Nej! For at stanse den, fordi den truede med at ødelægge
Sælfangsten, sagde man. Og det mener man vel endnu. I
hvert Tilfælde hører man dette sagt atter og atter fra forskellige
Sider.
Jeg nævner dette ganske i forbigaaende, fordi det nylig er
sagt her i denne Forening af Magister Adolf Jensen i et instruk-
tivt Foredrag saa afgjort, at det ikke behøver at gentages. Sæl-
fangsten er utilstrækkelig for Grønlænderne. Det maa i Virke-
ligheden ogsaa indrømmes af alle. Distriktslæge Kiær indrøm-
mer det i sin Bog og ønskede derfor Udviklingen skruet tilbage.
Men man kan da ikke slaa dem ihjel. Jeg har nylig set en
Afhandling af Distriktslæge Bertelsen, hvor denne, der anser
Sælfangsten for det eneste mulige Erhverv i Grønland, henviser
de overflødige Grønlændere til at udvandre til Amerikas arktiske
Kyster. Jeg synes, det er en daarlig Udvej, vi Danske ikke