Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 179

179
vælges, eftersom man bedømmer Jordens Beskaffenhed. Mange
Steder kan det være godt at paakøre Sand eller Ler.
Inspektør P. Feilberg har fremført en alvorlig Anke for
denne Del af den islandske Jords Opdyrkning, nemlig den, at
Formuldningen foregaar uhyre sent eller nærmest slet ikke ind-
træder.
Der er Steder her i Landet, hvor en saadan Myrjord kan
være saa sejg, at Folk bruger den som Puder under Byrder paa
Transportheste. Græstørven skæres da i aflange Plader 1 Al.
brede, 2 Al. lange, og tørres og kan saaledes benyttes i flere
Aar uden at slides i Stykker.
Man vil forstaa, hvor sejg en saadan Græsrod kan være.
En Myrjord af den Beskaffenhed maa sikkert, som Inspektør
P. Feilberg anser, betragtes som uforbederlig i praktisk Forstand.
Her vilde kræves et saa tæt anlagt Grøftesystem i Forbin-
delse med Paakørsel af grovere Jordarter — hvilket tilsammen
vilde fordyre An læget i høj Grad.
I al Fald bør den Slags vanskelige Arealer gemmes til
Fremtiden, der maaske i stærkere Grad faar Brug for Jord.
Det nuværende Landbrug har Materiale nok i mange Aar, bedre
end den Slags vanskelige Moser.
Engkultur. Overrislings- eller rettere Oversvømmelsesenge
findes flere Steder. Det er mest ved de store Floders Udløb,
f. Eks. omkring en Bugt som i Borgarfjorden. Søvandet gaar
til visse Tider op over Engene og er blandet med det lerholdige
Flodvand.
En anden Slags Overrislingsenge fremkommer, hvor Flod-
lejer ved Vintertid fyldes af Is og Sne, saa Strømme af saadanne
Grunde stoppes og stiger op over Engene, hvor der da dannes
Is, der ligger i længere Tid — eller tør straks og afsætter
Ler — for saa at give Plads for nye Gentagelser.
Det islandske Flodvand er særdeles rigt paa forskellige vig-
tige Plantenæringsstoffer. I 5 Millioner Vand har der vist
sig at være: