Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 117

117
Saa staar saadan en Familje da Ansigt til Ansigt med det
aller pinagtigste i deres Bedrift: Nedslagtning enten af Faar,
eller i mildere Tilfælde af de nyfødte Lam, der ikke kan næres.
I begge Tilfælde er dette, som naturligt er, den haardeste Ud-
vej. Efler (i—7 Maaneders Fodring og med kun 1 Maaneds
Ventetid til Udmarkerne atter grønnes i Overflod, er det rui-
nerende for en Bonde at slagte et stort Antal Dyr. -— Selv om
der heldigvis bliver færre og færre Eksempler paa sligt al op-
vise, foregaar det dog endnu, selv sidste Vinter, 1909—10. Nu
er her ellers altid Kornvarer at faa tilkøbs i Handelspladserne,
hvad ikke før har været Tilfældet ved Vintertid; — men Sne-
laget kan være saa tykt og Hestene saa afmagrede, at al Trans-
port af Foderstoffer til afsidesliggende Gaarde er umuliggjort.
Her maa »BunaSarfelag Islands« Foranstaltning med Hen-
syn til Oprettelse af Korn- eller Hømagasiner paa afsides lig-
gende Pladser kunne faa en velsignelsesrig Opgave. En lovbe-
falet Undersøgelse af hver enkelt Mands Høbeholdning og Krea-
turantal og deres Foderstand, der nu foretages af ansete Om-
gangsmænd, har vel nok hjulpet noget til Forbedring af dette
Forhold; men gennemført grundig er disse Undersøgelser langt
fra. Det, jeg her vilde paapege er, at en Familjes Fornøden-
heder presses ned til et Minimum ved Aar efter Aar at gaa i
en slig Spænding under Vintervejrvekslingers Indflydelse og Tryk.
Ethvert Medlem af nævnte N. N.’s Familje lærer at ind-
skrænke sig saa vidt mulig. Dette at vide af sørgelig Erfaring,
at Frost i Maj er det samme som Foderstofkøb for al disponibel
Ejendom eller maaske endnu værre: Nedslagtning, dette er nok
til at tage Luksuslyst fra saadanne Folk — selv om der der-
efter kan komme flere udmærkede Aar. Det mærkelige er jo,
at der saa ikke i saadanne gode Aar indsamles et rigeligt Kvan-
tum Foder, der da kunde gemmes som Reserve, hvad der i høj
Grad vilde give Bondestanden en mere sorgløs Eksistens og
deraf en lykkeligere Udvikling.
Her er fra Aarhundredskiftet indtraadt en glædelig Vending.
Bønderne staar nu som i to Lejre. Den unge Bondestand for-
staar, at her skal forandres. Den rejser til Udlandet efter
Kundskaber, den søger Hjemlandets egne gode Skoler, den
bøjer sig ned og bryder Stenene op og graver Grøfter,
og fremfor alt søger den at være flittig ved Arbejdet i den korte
Sommertid. Og Resultatet er da ogsaa forbausende i Fremgang