Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 104
104 -
Reykjavik gives Kursus i Slagterhaandværket. Eleverne ophol-
der sig 2—3 Md. og faar 30 Kr. pr. Md., hvoraf B. I. betaler
Halvdelen tillige med Rejsepenge fra 10—15 Kr. Sædvanlig
Antal 6—8.
Det støtter Havebrugskursus, der afholdes paa Forsøgs-
stationen i Reykjavik hos Einar Helgason. Disse Kursus varer
fra 15. Maj til 1. Juli eller ca. 6 Uger. Hver Elev faar 45 Kr.
i Understøttelse tillige med 10—15 Kr. i Rejsegodtgørelse. Disse
Kursus har været ganske godt besøgt, fra 6—12 Deltagere. Der
antages baade mandlige og kvindelige Elever.
Det støtter ligeledes Kursus i Pløjning, Harvning og Saaning,
der afholdes 2 Steder paa Sydlandet: »Einarsnes« i Borgarfjord
hos Alfrea Kristensen og i Amtsforeningen hos ./. Jonatansson,
tidligere paa Brautarholt. Disse Kursus er 6 Ugers, fra 15. Maj.
Eleverne faar Øvelse i de forskellige Jordarbejder, særlig An-
vendelsen af Hestekraft, saml Øvelse i Saaning af Korn, Græs-
og Roefrø. Der holdes korte Forelæsninger daglig over det nød-
vendigste, Jordbruget vedrørende. Eleverne faar ingen Under-
støttelse, men derimod frit Ophold. B. I. betaler Lederne
40 Kr. pr. Elev som Undervisningsløn. Der beregnes, at Ele-
verne arbejder for Kost og Logi. Sædvanligt Antal er 4—8
Deltagere.
Det søger tillige nu at fremme og støtte Oprettelsen af Korn-
magasiner særlig i de Sogne eller Sysler, der ligger afskaaret
fra solid Forbindelse med Handelspladser ved Vintertid. 1000 Kr.
gives som Understøttelse til hvert saadant Foretagende.
Desuden søger man nu ogsaa gennem Landskassen at skaffe
billige Laan til disse højst gavnlige Magasiner. Nogle Steder
tænkes der paa Høbeholdninger, — der hvor udstrakte Enge
giver Betingelse for Indsamling af kraftigt Hø i større Mængde.
B. I. støtter paa forskellige Maader nye Kvægavlsforeninger,
Dyrskuer og Jordforbedringer.
Desuden støtter det Sammenslutninger af de mindre Landbo-
foreninger. I de seneste Aar er der saaledes dannet Amtsfor-
eninger paa Vest-, Øst- og Sydlandet, der gennem B. I. faar
4—6000 Kr. aarlig til Oprettelse af Forsøgsstationer. En Sam-
menslutning paa Nordlandet »Ræktunarfjelag NorSurlands«,
der stiftedes 1903, faar gennem B. I. fra Landskassen 10—11,000
Kr. aarlig. Denne Forening tæller nu over 1000 Medlemmer
og har i sin energiske Optræden paa visse Punkter overgaaet