Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 114

— 114 —
nelse, der dog forekommer sjældnere. Denne er fra Akureyri
fra et Sted, hvor der er anlagt Kartoffelhaver. Nr. 4 har Prof.
Prytz valgt. Og den kan gælde som almindelig Type.
Aaret 1905 var der regnet godt 3 □ Mil opdyrket Areal,
Tun og Kartoffelhaver tilsammen. Nu 1910 kan der regnes
mellem 4 og 5 □ Mil. Det maa siges, at Udvidelsen af det
dyrkede Landomraade har gaaet og gaar meget langsomt fremad.
Hvis man imidlertid i Hast tror, at den langsomme Opdyrk-
ning skyldes Mangel af Rentabilitet, da tager man fejl. Og
ingen har mere solide Erfaringer og en bedre Tro paa, hvad
vel dyrket Tun kan yde, end den islandske Bonde selv; men
alligevel gaar Sletningsarbejdet langsomt af forskellige Grunde.
Man vil undres over, hvor righoldig den islandske Jord i
Almindelighed er paa Værdistoffer, og søge efter Aarsagerne til,
at den hidtil har været saa lidt udnyttet. Her maa da nævnes,
at én væsentlig Faktor ved uorganiske Stoffers Omsætning til
Plantenæring: Varmen — her paa Island er sparsom i Jord-
bunden. Af den Grund kommer de godt gemte Værdier ikke
saa hurtig eller direkte Landbruget til Gode. Men vil man til
Trods for denne store Ulæmpe sammenligne en god islandsk
Afgrøde f. Eks. af 1 Hektar Land med Afgrøden fra samme
Areal fra en af Danmarks bedre Egne, da vil mange alligevel
forbavses.
Paa en Gaard, Valbjarnarvellir, her i Borgarfjord, blev der
i Aaret 1907 oppløjet et Stykke Jord i Tunet. Det var den
allerdaarligste Del at se, Tuerne var høje og uregelmæssige og
bevokset med ringere Græsser samt Mos. Den pløjede Jord laa
urørt hen Vinteren over. I Juni Maaned, 10.—18., blev Jorden
gødet med Faaregødning og spadeharvet grundigt. Havre blev
da saaet og nedharvet. Særlig Aaret efter — efter at Jorden
om Efteraaret var oppløjet og om Foraaret igen paa samme
Maade gødet og tilsaaet — voksede Havregræsset saa jeg aldrig
i Danmark har set Mage til Grøde. Havren blev saaet først i
Juni Maaned og afhugget sidst i August. Efter Vejringen visle
der sig at være avlet, svarende til 1 Hektar Land: 135 Heste-
byrder a 200 eller 27,000 7? Havrehø. Da det var afhugget,
mens det endnu var mørkegrønt af Farve, førend Trædannelsen
var videre fremskreden, og da man var særdeles heldig med
Vejringen, blev Høet et fortrinligt Foder til Malkekøerne Vin-
teren efter.