Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 201

— 201
Rigdomme, er tilstrækkeligt til at give Panamakanalen den stadig
voksende Trafik, der vil gøre den til en Verdens vand vej i Lighed
med Suezkanalen.
Et andet meget vigtigt Spørgsmaal paatvinger sig dernæst,
nemlig om Kanalafgiften. Skulde Amerika opkræve en Afgift
svarende til Suezkanalafgiften, da vilde Skibsfart igennem Pa-
namakanalen blive umulig. Suezkanalen kostede 315 Miil. Kr.
at anlægge, Panamakanalen vil sikkert komme til at koste 1400
Miil. Kr., og de aarlige Driftsudgifter til de to Kanaler vil sikkert
komme til at staa i samme Forhold. Dette vil altsaa sige, at Gen-
nemsejlingsafgiften for Panama, om ikke andre Forhold spillede
med ind, maatte blive ca. fire Gange saa høj som for Suezkanalen.
En mellemstor Damper betaler i Suez 30—40,000 Francs, men
vilde umuligt kunne bære 150,000 Francs i Kanalafgift for at
passere Panamakanalen.
Nu bliver Forholdet imidlertid naturligvis heller ikke saaledes.
Suezkanalen betaler for Øjeblikket 22 pGt. i Udbytte, og Skibs-
afgiften kunde allerede af den Grund sættes meget betydeligt ned.
Men saa kommer da endelig for Panamakanalens Vedkommende
det meget væsentlige Moment til, at denne Kanal langtfra udeluk-
kende er et Forretningsforetagende, gennemført for at give et
Aktieselskab godt Udbytte, men først og fremmest et strategisk
Foretagende, som De forenede Stater naturligvis er glad for at se
Indtægter af som en Handelsrute, men godt kan undlade at gøre
Forretning med, efter som det, »Staterne« sparer ved at undgaa
at bygge og holde en Stillehavsflaade, i Løbet af et halvt Hundrede
Aar komplet vil have betalt de Millioner, de har stukket i Ka-
nalen.
Altsaa, man kan vel gaa ud fra, at Amerika vil fastsætte
ikke blot overkommelige, men endog lave Gennemsejlingstakster
for Panamakanalen. Og heller ikke fra denne Side set vil der
altsaa være Grund til at nære Tvivl om, at Panamakanalen vil
blive en Fremtidens Hovedvandvej.
Mange, og maaske de allerkyndigste, anser Panamakanalens
Aabning som en fuldkommen Revolution i Skibsfarten, og skulde
man dømme efter den Aarvaagenhed for at gribe enhver Chance,
som de store søfarende Nationer bærer til Skue i Øjeblikket, saa
kunde meget ogsaa tyde derpaa.
Men bliver saa Tilfældet — og vi, der har set Amerikas
Stillehavskyst og kender noget til Forretningsforhold i den store