Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 142

142 —
Par Dage efter melder en, saa flere Maager, at vi nærme os
Land.
Saadan gik Dagene hurtigt, indtil vi Nytaarsaften fik første
Hilsen fra Land gennem Fyret paa den lille 0 Sombrero.
Efter Klokken Halv Syv, som var Midnatstimen hjemme, at
have sendt en Hilsen hjem, sad vi og talte om Aaret, der
svandt, og Aaret, der kom, indtil Midnatsklokken slog sine 12
Slag, og Skibet hilste det nye Aar med Klokkeringning og et
kraftigt Stød fra Dampfløjten. Et Par Timer efter var vi
igen paa Dækket for at bringe St. Thomas den første Hilsen,
Forvalterhuset paa Hope.
og ved Morgengryet sejlede vi ind i Havnen, hvorfra Byen
viste sig i al sin Skønhed.
Midtpunktet i St. Thomas er den store, rummelige Havn,
som i Nord, Vest og Øst er dækket af det grønklædte Klippe-
land, ad hvis Skraaninger Byen kravler op. Som Regel har
hver Familje sit eget Hus, med Murene i lyse Farver, flade
snart lysegraa snart røde Tage og pyntelige Altaner, mellem
Husene Palmer og blomstrende Buske. Intet Under er det da,
at Byen tager sig skøn og malerisk ud, enten man ser den
under Indsejling fra Havnen eller fra Husenes Altaner. At nyde
dens Skønhed blev dog opsat til kommende Dage, idet vi hen
paa Eftermiddagen igen gik ombord, for i Nattens Løb at blive