Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 4

— 4 —
helt godt kan være bekendt. Nej, efter at det er godtgjort, at
der i Grønland med Fordel kan drives andre Erhverv, hvad
den saa fortrinligt ledede Tjalfeekspedition har vist, lad os saa
give Grønlænderne Lov til at drive dem. Mere forlanges jo
ikke, end at Grønlænderne uhindrede skal faa Lov til at sælge
til Handelen, hvad der overhovedet har Værdi paa Markedet.
Det sker langt fra nu. F. Eks. kan jeg nævne Fugleskindene.
Handelen køber Edderfugleskind, vel at mærke kun, naar de
er syede i store Tæpper. Naar en Grønlænder møder frem med
en Skindkrave, Muffe, Hue etc. af den Slags, vore Damer saa
gerne gaar med og betaler dyrt hos Bundtmagerne, saa maa
ingen købe dem af ham. Bundtmagerne hernede maa købe
Tæpperne af Handelen og lave dem om. Er dette dog ikke
ret meningsløst. Det kan kun forstaas ud fra det Synspunkt,
at Ledelsen helst er fri for alt, hvad der ikke stammer fra Sæl,
Bæv eller Bjørn.
Ja, var der Tale om at hindre, afskaffe Sælfangsten i Grøn-
land, saa kunde jeg forstaa Modstanden. Men det er der ingen
der vil. Det er min Overbevisning, at Produkterne af Sælen
igennem lange Tider vil være nødvendige i Grønland, og, naar
en Del af Befolkningen bliver købedygtig ved Fiskeri eller anden
Virksomhed, vil den blive et udmærket Marked for Sælfangerne.
Allerede nu sælger Fangeren flere Steder Kød, Spæk og Skind
til sine Landsmænd for højere Priser end Handelen giver. Alt-
saa en Udvikling af de andre Erhverv vil skaffe Sælfangerne
en større Fortjeneste. Desuden er Sælfangsten endnu saa vidt
Tradition i Grønland, at den under lige Kaar vil foretrækkes
for noget andet.
Der er ogsaa foregaaet en Forandring i den grønlandske
Befolkning, som der maa tages Hensyn til. Det er almindelig
kendt, at en stor Del af den er blandet, mest ved Ægteskaber mel-
lem danske saakaldte Underbetjente og Grønlænderinder. Denne
Blandingsrace træder stærkere og stærkere frem i Forgrunden.
De første Led kan godt klare sig paa almindelig eskimoisk Vis,
ja bliver vel endog dristigere og flittigere end de ægte Eskimoer.
Men efterhaanden synes det europæiske Blod at virke saaledes,
at deres Lyst mere og mere staar til, hvad jeg vil kalde indu-
striel Virksomhed. Det er især dem, der virker i Handelens
Tjeneste som Haandværkere og Udliggere. Men selv hvor de
maa leve af Sælfangst, gør de den til en Industri. Nordgrønland