Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 190

— 190 —
nama og Colon og Lesseps ligefrem fyrstelige Villa i Colon de
bedste.
Endelig efterlod Franskmændene sig en utrolig Masse Ma-
teriel, men det meste var ikke en Gang godt nok, da det blev
anskaffet, og det blev ikke bedre af at blive stillet hen det første
det bedste Sted, hvor det hurtig blev omspundet af Djungel, saa
ingen kunde finde det, og Trædelene raadnede, og Jernet rustede.
Da Amerikanerne kom til, havde de kun Møje og Besvær med at
faa dette ødelagte Materiel af Vejen. Som oftest brændte de gan-
ske simpelt Skoven af for at faa fat i det, og pudsigt var det at se,
hvorledes der efter en saadan Skovbrand dukkede lange Rækker
af Lokomotiver, Tipvogne eller Gravemaskiner ud af Røgen og
Flammehavet.
Efter at Lesseps’ Selskab var gaaet fallit, overtog et andet,
bestaaende af Franskmænd og Englændere, Koncessionen og ar-
bejdede — for at vedligeholde denne — blot med nogle faa Hun-
drede eller faa Tusinde Mand videre paa Kanalen, naturligvis
uden Haab om paa denne Maade nogensinde at faa gennemført
en Kanal, men i det Haab, at en eller anden Stormagt før eller
senere skulde melde sig som Liebhaver til Koncessionen. Der
meldte sig da ogsaa snart en Stormagt, men det var ikke just
den, man helst vilde sælge til, nemlig De forenede Stater, ja, man
nægtede i Virkeligheden pure at lade »Staterne« faa Panama-
kanal-Koncessionen. Men Amerikanerne vilde have den! Og da
de ikke kunde faa den med det gode, begyndte de paa at kon-
kurrere Englænder-Franskmændene ud. Amerikanerne tog nemlig
ganske simpelt fat paa en ny Kanal, nemlig Nicaraguakanalen, og
da Koncessionshaverne saa, at det var Alvor, solgte de.
Hvorledes der herefter blev iværksat en lille, gemytlig Pa-
namarevolution, under hvilken den lille Tange under »Staterne«s
Beskyttelse løsrev sig fra Columbia og den 4. November 1903
dannede en selvstændig Republik, er en saa kendt Sag, at det
ikke er nødvendigt her at komme videre ind herpaa. Med denne
lille Republik havde Staterne sit lette Spil. Panamarepubliken
er ikke stor, kun dobbelt saa stor som Danmark, heller ikke vi-
dere befolket, idet hele dens Folkemængde kun tæller saa mange,
som der er Indbyggere i København, men den var i alt Fald stor
nok til at skære tværs over i to Stykker af et Stykke Forenede
Stater, den saakaldte »Kanalzone«, ca. 10 Kilometer paa begge
Sider af Kanallinjen. Dette er ubestridelig »Staterne«s Ejendom,