Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 126

— 126 —
Græsavlen er og bliver dog efter alt at dømme den Grund,
hvorpaa den islandske landøkonomiske Udvikling maa hvile.
Selv om Rodfrugtavl kan faa en heldig Udbredelse her, saa
bliver det dog neppe ud over et Hjælpefodermiddels. Den Ar-
bejdskraft og Nøjagtighed, som Roeavlen kræver, synes endnu
langtfra at være til Stede.
Græsset maa betragtes som Landets vigtigste og første Pro-
dukt. Derfor vil det have sin Interesse at se lidt nærmere paa
nogle af de sædvanlig forekommende Græsarters Analyse:
I 100 Dele Tørstof er:
°/o Vand i vindtørrede Planter Aske Æggehvide- forbindelse Fedt Cellulose Pentosaner Æggehvidefri Stoffer Fordøjelig Æggehvide
Aira cæspitosa 22.5 9.io 18.21 2.95 24.68 19.82 25.U 15.93
Festuca rubra 22.16 8.58 15.73 2.81 30.09 22.88 20.41 13.83
Poa praten sis 22.12 8,65 12.26 2.21 29.84 24.18 22.91 10.85
Agrostis vulgaris 19.65 9.86 11.98 2.68 23.56 20.17 31.80 9.50
Trifolium repens ll.u 9.12 20.28 2.39 13.42 10.22 44.57 16.58
Vicia cracca 11.0« 7.89 23.58 2.87 17.21 11.68 36.87 20.40
Carex cryptocarpa 24.18 5.87 14.77 2.03 23.45 19.28 33.65 11.26
Carex rostrata 19.9 5.82 7.94 2.63 24.17 22.95 34.01 5.86
Carex goodenoughii 18.64 7-84 14.il 2.81 21.65 17.81 36.25 9.08
Equisetum palustre 18.59 23.69 18.84 2.52 14.io 6.78 34.62 15.86
Ovenstaaende Analyse var udført 1904 af en svensk Kemi-
ker Soderbaum. Se »Landtbruks akademiens handlingar och
tidsskrift« — BunaSarrit. 16. og 17. Aarg.
Danske Læsere, der ved, at selv i et Kornland som Danmark,
har der i de senere Aar vist sig stærk Tendens til at gaa fra
Kornavl til Dyrkning af Foderplanter (Græsser, Rodfrugt, Lu-
cerne), vil forstaa, at her paa Island, hvor der saa at sige fra
Naturens Haand vokser Græsser med ovennævnt Indhold, og
da her tillige udmærket godt kan dyrkes Rodfrugt, at her bliver
det af mindre Vigtighed, om Korndyrkning kan lykkes eller
ikke, særlig i Nutiden hvor en forbedret Samfærdsel betinger
billigere Kornvarer fra Udlandet end tidligere. De første 6 Græs-
ser vokser i Almindelighed paa tørre Jorder og dyrkes i Hjem-
memarkerne (Tunene). Carex cryptocarpa og Carex rostrata
træffes paa de Engarealer, hvor Flod- og Søvand risler over.