Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 187

— 187 —
og større og mindre Træer. Lesseps, der ved
Suez havde arbejdet i en Ørken, havde ikke til-
strækkelig beregnet denne Vanskelighed. Men
den var kun ringe imod de andre, der mødte
ham.
Fra Naturens Side var det to alt andet over-
skyggende Hindringer for en Panamakanals Gen-
nemførelse, den ene var Chagresfloden, den an-
den var Culebrabjærget.
Chagresfloden er en ca. 50 Kilometer lang
Flod, som paa sit første Løb imellem stejle, men
ikke høje Bjærge har Retning som Kystlinjen,
men senere bøjer omtrent vinkelret mod Vest og
i mangfoldige Vindinger løber ud i det karibiske
Hav Vest for Limonbugten. Denne Flod, som
under normale Forhold er jævnt glidende som
en dansk Aa, svulmer i Regnskyllene op til en
rivende Fos.
I Maanederne Maj—November regner det
paa Panamatangen saa godt som hver Dag og i
uhyre Regnskyl. Ved Culebra er maalt 5,8 Tom-
mer i én Time, og hele Regnmængden Aaret
rundt er ikke mindre end 120—130 Tommer.
I disse Regnskyl optager Chagresfloden me-
get betydelige Vandmasser, og naar man da er-
farer, at Lesseps’ Kanal fortrinsvis fulgte Cha-
gres’ Leje, vil det være klart, at Floden, om den
blev ledet ud i Kanalen, ganske vilde sønderrive
Kanalen. Lesseps søgte da ogsaa paa alle mulige
Maader at aflede Chagresfloden, men da han
som en slagen Mand maatte forlade Panamatan-
gen, havde han endnu ikke fundet Løsningen
paa dette Spørgsmaal.
Endnu vanskeligere var det at bortrydde den
anden store Hindring, som var i Vejen, Culebra-
bjærget. Som det af Profiltegningen vil fremgaa,
hæver Tangen sig kun paa Midten nævne-
værdigt. Ved begge Kysterne er Jordsmon-
net kun ubetydeligt over Havfladen, og naar
undtages, at der under den bløde Muld fin-