Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 85

At imidlertid danske Fiskere i det smaa med Fordel kan drive
Fiskeri paa Island, er gennem en Aarrække blevet bevist af en
Skagensfisker, der i 13 Aar har drevet Rødspættefiskeri fra Ønun-
dafjord med — som det fremgaar af Beretningerne — ret godt
Netto-Udbytte.
Hvalfangsten er egentlig ikke noget Fiskeri, men den
berører Inspektionsskibets Virksomhed, forsaavidt som den ikke
maa finde Sted paa Territoriet, hvor Hvalen er fredet hele Aaret
rundt. Den foregaar fra c. 30 smaa Dampere, der sejler under
dansk Flag, men iøvrigt har norsk Besætning, og som med en
Harpunkanon anbragt i Forstævnen skyder Hvalerne og slæber
dem ind til aftalte Mødesteder ved Kysten, hvorfra Slæbedampere
slæber dem videre til Hvalfangst-Stationerne, hvoraf der findes 4
paa Østkysten, 2 i NV.-Landets Fjorde. Det aarlige Udbytte er for
Tiden omkring 1000 Hvaler.
Det er et ejendommeligt Syn at se disse kæmpemæssige Hav-
dyr, naar de ligger ophalet paa Stranden eller Beddingen udfor
Hvalfangst-Stationerne, for i forholdsvis kort Tid at blive omdan-
net til Guano, Kraftfoder, Benmel og Tran.
Inspektionens Udførelse og andre Opgaver.
Det er en meget udstrakt Kyststrækning, der skal bevogtes af
et enkelt Skib, og der er mange Faktorer at tage Hensyn til ved
Planlæggelsen af Inspektionsskibets Rejseruter, som man iøvrigt
bør holde saa hemmelige som muligt. Selvfølgelig maa fortrinsvis
de Kyststrækninger besøges, hvor Fiskerierne finder Sted, frem-
for alle Trawlfiskerierne, og da særlig paa Steder, hvor der er
størst Fare for, at Loven krænkes, og navnlig hvor der tillige er
størst Fare for Ødelæggelse af islandske Fiskeres Redskaber.
Af andre Faktorer, der spiller med ind, er Hensynet til Kulfor-
bruget ikke det mindste. Det er af Ministeriet fastsat for hele
Aaret, og det maa regnes meget nøje ud, at det ikke overskrides i
Begyndelsen af Aaret, hvilket vilde tvinge Skibet til Uvirksomhed
i den sidste Del af Aaret.
Der maa endvidere tages Hensyn til Skibets Eftersyn og Repa-
rationer, Kul-, Vand- og Proviantforsyninger. Vejrforholdene spil-
ler ogsaa en stor Rolle, thi Inspektion i Mørke, Taage eller Uvejr
er kun af ringe Betydning og derfor Spild af Kulforbrug. Er man
iøvrigt fritstillet i Valget, bør man derfor helst inspicere den Kyst-