Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 50

50 —
koldt Land, et Island — de færreste ved lidt om, at det med
lige saa stor Ret kunde hedde Ildland. Om Folket, som bor
der, har man i Reglen ingen fornuftige, eller værre end ingen
Forestillinger.
Jeg har paa Rejser til Island faaet ganske stærke Indtryk
af Fremgang i nyere Tid. Reykjavik har skiftet Udseende i de
sidste 10 Aar. Ogsaa paa Landet er der sket store Fremskridt.
Naturligvis maa man altid, naar man bedømmer disse Forhold,
huske, at der er Tale om et vidtstrakt, tyndt befolket Land —
et Land, der ligger op ad Polarkredsen. Hvad der er gjort og
gøres for Forbedringer i Ryggemaaden og i Vejvæsenet, for Op-
dyrkningen af Landet og Udviklingen af Fiskeriet skyldes et
sejgt og udholdende Arbejde, som er Beundring værd.
Og i de sidste Aar har Telegrafen og Telefonen jo paa
mange Maader omformet Livsvilkaarene og Udviklingsmulig-
hederne paa Island.
Men denne forholdsvis stærke Fremgang er jo kun en lille
Begyndelse til den Fremtidskultur, som venter paa at blive til
Virkelighed. Havet omkring Island synes ikke at være til at
tømme for Fisk — og hvad der endnu er dyrket op af Landet,
er kun tilfældige Smaapletter. Der ligger Jord ved Siden af
hvert lille grønt »Tun«, som venter paa at blive ryddet for Sten
eller drænet.
Jeg vil her blot minde om — jeg forudsætter det som be-
kendt for mine Tilhørere — Projektet om Afvandingen og Over-
rislingen af Floi. De ved, det drejer sig om et Stykke Land
paa c. 8 □ Mil mellem Ølfusaa og Thjorsaa paa Sydlandet.
Ufrugtbar Hede og sur Myr er det nu, men blev Jorden afvandet
og derefter overrislet med det frugtbare Jøkelvand fra de store
Floder, vilde de sure Moser blive til saftige Enge. Man har,
som bekendt, anstillet den Beregning, at hele Islands nuværende
Befolkning vilde kunne faa Plads i dette Gosen.
Til denne Udvikling i det praktiske Livs Vilkaar svarer en
Fremgang i Folkets Selvbevidsthed og ejendommelige Kultur.
Det 19de Aarhundrede betyder jo i Islands Historie dette, at Islæn-
derne atter er blevet sig tydelig bevidst som Folk. Paa intet
Punkt føles vel Manglen paa et grundigt Kendskab til islandske
Forhold i Danmark saa stærkt som, hvor Talen er om den is-
landske Folkebevidstheds Genfødelse og den islandske Folke-
karakter i det hele.