Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 25

— 25 —
Handelen paa vore vestindiske Øer.
Ved Grosserer Moses Melchior.
Naar den ærede Redaktion har opfordret mig til at yde et
Bidrag om Forholdene paa vore vestindiske Øer, skal jeg
hertil først bemærke, at det er 32 Aar siden, jeg sidste Gang
besøgte disse, og at der i dette lange Mellemrum selvfølgelig
har forandret sig meget der. Endvidere er der i vort Tidsskrift
»Atlanten« gentagende udførligt skrevet om vore vestindiske
Forhold, og selv om de ikke direkte have behandlet ovenstaa-
ende Thema, have de dog gentagende strejfet det, saa jeg frygter
for, at jeg ikke kan undgaa Gentagelser og derfor maa anmode
Læserne om Overbærenhed, hvor dette maatte vise sig at være
nødvendigt. Tillige maa jeg frembære min Tak til de Forskellige,
jeg har henvendt mig til om Oplysninger, som altid saa bered-
villigt er ydet mig.
Handelen paa St. Croix.
Handelen indskrænker sig hovedsageligt til Salget af Øens
Hovedprodukt Sukker, dets Biprodukt Rom og i de senere Aar
Bomuld, medens Indførslen nærmest omfatter det daglige Forbrug.
For 40 a 50 Aar tilbage blev den væsentlige Del af Sukker-
produktionen solgt til Danmark, som Raasukker (Muscovados)
til direkte Konsum1). Baade Smagen og Kvaliteten var ud-
0 Dengang var der en livlig Forbindelse mellem København og St.
Croix. Vore Sejlskibe vare i bestemt Fart og foretog som Regel
to Rejser om Aaret med fuld Last udefter og fuld Last hjem. Un-
dertiden medførte vore Skibe Passagerer og gik det da helt orlogs-
mæssig't til. Som bekendt spille Maaltiderne ombord en stor Rolle,
og for at Passagererne ikke hver Dag' i Ugen skulde vide, hvad der
ventede dem til Middag, overgav Kaptajnen, forinden Rejsen til-
traadtes, Hovmesteren en Spiseseddel for 10 Dage, hvorved Passa-
gererne forhindredes i forud at vide, hvad Middagen vilde bringe
dem. Jeg erindrer at have set en saadan Spiseseddel og fandt, at
de levede meget bedre ombord i vore Skibe end i mit eget Hjem.
Man maa finde sig i meget, og jeg fandt mig ogsaa heri med en vis
Resignation. Foruden Passagerer havde vi ofte Marineofficerer om
bord som velkomne Gæster. Hermed hænger det saaledes sammen.
Marineministeriets Udrustningskonto var for 30—40 Aar tilbage saa
lille, at den langtfra kunde give alle Officerer aarlig Beskæftigelse
3