Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 7

At det er en Overgangstid for Grønland, mærkes ikke blot
paa det økonomiske Omraade, men lige saa stærkt eller endnu
stærkere paa alle de Omraader, der hører ind under almindelig
Kultur. Jeg skal her nøjes med at omtale Samfundsordningen,
især den Maade, hvorpaa Grønlænderne styres, for ogsaa her
at vise, hvorledes den Dragt, der er skaaret til dem, ikke læn-
gere passer dem, som de nu er.
Fraregnet enkelte Perioder, især Rinks — Ære være hans
Minde — har Grønlands Styrelse ikke haft Følelsen af at have
en Kulturopgave overfor Befolkningen. Den har nøjedes med
at regere dem. Især i Aarene siden Rinks Fratræden har det
afgjort været Styrelsens Hensigt at være blot Styrelse, at holde
det hele gaaende. Styrelsen — det vil jo sige en Direktør i
Danmark og to Inspektører i Grønland. Forholdet mellem dem
er nærmest det, at med en stærk Direktør i Danmark har In-
spektørerne ikke stort at sige, men med en svag Direktør er det
dem, der tager Teten. Som sagt, de har i en Aarrække set det
som deres Opgave at regere Grønland. Der er brugt og bruges
stadig meget Blæk hertil, en Del mere end strængt nødvendigt.
De gamle Skippere, som sejlede paa Grønland, vidste, at naar
de kom til det »sorte« Vand, var de i Nærheden af Landet.
Der er dem, der har ment, at den sorte Farve kom af Blæk.
Gaar nu ikke denne Regering helt godt?
Nej, der er sket en stor Forandring med store Dele af Grøn-
lænderne. Og Stødet til Forandringen er kommen fra Danmark.
De vil sikkert erindre, hvorledes der i 1904 og 1905 rejste sig
en Bevægelse herhjemme, der resulterede i, at Rigsdagen vedtog
en Lov om Grønlands Kirke- og Skolevæsen, en let fattelig,
praktisk og god Lov. Enstemmig vedtoges den. Og Kirke-
ministeriet har siden i Enkeltheder dels gennemført dels begyndt
Gennemførelsen af den. Men det væsentligste ved Loven var
det, at den gav et afgørende Stød til Fremskridtet i Grønland.
Den lovede større Oplysning, den viste en stor Tillid til Grøn-
lænderne ved at aabne alle Stillinger i Kirken og Skolen for
indfødte, og ved at sikre dem en tilstrækkelig Uddannelse dertil.
Grønlænderne følte den Tillid, der derved vistes dem, de forstod
den Interesse, man herhjemme baade hos de styrende og i store
Kredse af vort Folk havde for dem, og der gik en Bølge hen
over Grønland, som var langt mere, end nogen kunde have
ventet. De bedste i Landet rejste sig, rede til at tage fat. Det