Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 176

176 —
Kartoffelavlen vil efter alt at dømme blive et vigtigt Frem-
tidsspørgsmaal for islandske Landmænd. I Danmark har mange
dygtige Landmænd udvidet Kartoffeldyrkningen meget betydeligt
i den Vished, at de billigste Foderenheder derved kunde frem-
stilles. Her er der dobbelt Grund til denne Dyrkning, thi af al
indført Korn er Fragt og Forhandling dyrere.
Roeavl vil jeg ikke her gaa nærmere ind paa. Blot hen-
vise til forannævnte Tal, der viser, at Mulighederne for denne
Kulturform er til Stede. Den Roeavl, der for Tiden er her, er
hovedsagenlig Madroer. Skal her dyrkes Roer i større Stil, da
bliver det jo som Foder til Malkekøer. Her mangler haardt
fornuftigt anlagte Forsøg, der kunde give Oplysninger om, hvor
kostbar en saadan Roedyrkning vilde være. Og helst tillige
Fodringsforsøg, der kunde vise Indflydelsen paa Køernes Mælke-
ydelse af et saadant Roetilskud i Foderet, der for det meste
bestaar af det æggehviderige Tunhø. At en saadan Blanding
af Foder vilde være heldig for Mælkeproduktionen er vist sik-
kert. Paa en Mængde Gaarde, hvor der nu holdes et begræn-
set Antal Køer paa Grund af Tunets Utilstrækkelighed (særlig
saadanne Steder, hvor Udmarkshøet ikke egner sig til Kofoder),
vilde et stort Tilskud af Roer kunne tillade en Forøgelse af
Koantallet.
Opdyrkningen. Det Landomraade, her kan være Tale
om at lægge under en rentabel Græskultur, kan skiftes i 3 Af-
delinger, der hver for sig kræver sin særlige Fxemgangsmetode:
Tørlandskultur. Med den BenæAmelse maa forstaas de
allerede værende Tun samt en Del jævne muldrige Bakkedrag
og endvidere tørre Engstrækninger, der aldrig bliver oversvøm-
met. Tunene er nu heldigvis i nogenlunde Drift paa de Heste
Gaarde, saa det maa anses for klogest at bevare dem for Græs-
avlen og begynde Opbrydningsarbejdet i de heldigste Udmarker.
Paa mange Tun er der dog enten aldeles urørt Jord eller ogsaa
gamle Flader, der i høj Grad kan have godt af at brydes op
igen. I saadanne Tilfælde er det selvfølgeligt at gøre det hjem-
lige Tun i Stand først. Saadanne Tunpletter, der i Reglen har
faaet en Del Gødning, er oftest af en saa sprød og mild Be-
skaffenhed, at Pløjningen falder let. Harvningen med Taller-
kenharve kan godt delvis udføres straks efter Pløjningen om