Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 204

— 204
Til den Interesse, der af Staten og det private Initiativ i de
forløbne Aar er udvist over for St. Thomas Havn, maa ikke for-
glemmes, men tværtimod i høj. Grad paaskønnes den Forstaaelse,
hvormed saavel Kommunalraadet som St. Thomas Havneraad
har omfattet Havnen og uden Tvivl under de store, ny og foran-
drede Tilstande, som nn vil opstaa, fremdeles vil omfatte den.
Men trods disse forskellige Institutioners og privates Omsorg
for St. Thomas Havn paatvang der sig alle, som erkendte Frem-
tidsmulighederne for Havnen, det alvorlige Spørgsmaal: Hvor-
ledes løse de store og meget kostbare Opgaver, der endnu er til-
bage, for at St. Thomas Havn kan gribe de for den naturlige og
nærliggende Chancer som en international Stabel- og Kulplads, et
interkolonialt Dampskibscentrum og en Nødhavn for Havarister?
Jo nærmere Panamakanalens Gennemførelse rykkede, jo alvor-
ligere blev Spørgsmaalet. Men jo større er derfor ogsaa nu Glæ-
den over det, der i Dag er sket. Finansminister Neergaard har
gjort sig fortjent til den største Anerkendelse for den Forstaaelse
og det ægte nationale Sindelag, hvormed han har behandlet denne
Sag. Da han værdigt og uden Fraser ved Forelæggelsen udviklede
de storstiletle Planer, efter hvilke St. Thomas uden Udgift for Sta-
ten vil blive forsynet med alt det, der vil gøre den til en moderne
Havn, Kajer og Pakhuse, Lagerpladser og Afkølingsanlæg, traad-
løs Telegraf og en kæmpemæssig Tørdok, elektriske Lys- og Kraft-
anlæg o. m. m., da vakte hans Ord Genklang Landet over. En
Bølge af Glæde og Tilfredshed er gaaet hen over Danmark og
alt, hvad dansk er, hele Verden over, thi her er det, som alle, der
nærede Bekymring for St. Thomas’ Fremtidsskæbne, ventede paa,
her er Planerne saa storslaaede og dristige, at de virkede beta-
gende paa selv dem, der mindst har haft Tanke for den dansk-
vestindiske Havns Fremtid og overbevisende paa dem, der har
tvivlet.
At Planerne vil blive gennemført som udkastet, véd alle, der
kender Navnene paa de fem Koncessionssøgere. Hele Nationen
skylder dem Tak for det, de har gjort og vil gøre. Og det er na-
turligt, og som det bør være, at den første Tak, som lyder af et
varmt Hjærte og i dyb Beundring til dem næst den Tak, som i
Dag har lydt i den danske Rigsdag, kommer fra denne Forening,
som bar sat de danske Atlanterhavsøers Fremhjælpning og Støtte
paa sit Program.