Atuagagdliutit - 15.12.1955, Qupperneq 16

uniailuk inungmit sujugdliuvdlune
nunamik naggorigsaisimavoK —
Kavsérpagssuartigutdlume nagdlersimaniarsinauvdlula
hundreder for at holde landet fri for
arvefjenden, den glubske Nordsø.
Hvilket arbejde er der ikke lagt i de
hundreder af kanaler, som afvander
det lave land. Alt er velholdt og or-
dentligt, fra de blankpudsede ruder
til de blomstersmykkede krigergrave.
Og når man går en tur på rigsmuseet
i Amsterdam stiger ens beundring
for det lille flittige folk. For en na-
tion, der har fostret kunstnere som
Rembrandt og Rubens kan ikke være
lutter sraåborgerlighed. Den voldsom-
me glæde, der springer fra Rubens’
malerier fortæller om livsmod og
strominende rodt blod.
Decemberregnen siler ned, plasker
mod den blanke asfalt og sprøjter
på travle fodgængere og pæne biler.
Og alligevel er Hamborg ved at blive
turens mest chokerende og mest ju-
leagtige oplevelse, for så vidt, som
mennesket fra nord, altid forbinder
julen med lys. Julen er årets vende-
punkt, tidspunktet, hvor man fejrer
lysets tilbagevenden. Man har passe-
ret den korteste dag, nu går det mod
vår, mod lysere tider. Det må fejres.
Og Hamborg fejrer den nye tid. Hvor
der for blot få år siden lå en rygende
ruinby, der hævede sine murdynger
mod en mørk og truende himmel, til-
syneladende livsvarigt såret af kri-
gen, der lyser og stråler nu millioner
af lys. Festlige grantræer spejler sig
i Aisteren, butikkerne frister med en
overdådighed af varer, der gør både
Madrid og Bruxelles til skamme. —
Sporvogne og biler jager gennem ga-
derne. Taxaerne har små juletræer
med lys på inde i vognene. Ruinerne
ser man ikke mere noget til. Enten
er der allerede bygget nye huse, hvor
de gamle styrtede i grus, eller der er
ryddet og pyntet med gran og lys,
så man ikke lægger mærke til krigens
følger. I Hamborgs berømte og søn-
derbombede havn hyler skibssirener-
ne påny. Travle hammerslag høres
fra det store skibsværft og havnebå-
dene piler frem og tilbage, ordentlige
og rene. Pengene strømmer over di-
sken. Konkurrencen er stor, men kø-
belysten ikke mindre. Man må lukke
øjnene og spærre dem vidt op igen
for at tro på, at dette er Hamborg,
storbyen, som en dansk chauffør i
1947 karakteriserede med disse ord:
„Hamborg, den kan man overse, når
man står på en ølkasse". Nu er der
skyskrabere kantet af muntre lysre-
klamer. Elektriske tog farer på høj-
bane gennem gaderne og fra restau-
ranterne strømmer musik og ølduft.
Vesttyskland har rejst sig efter kri-
gen og julen i Hamborg er beviset
på tyskernes jernhårde vilje og mål-
bevidste flid.
Det blæser. Decembervinden pi-
sker Storebælts grå vand op til krap-
pe bølger. Nyborg-Korsør færgen
danser efter vintervindens pibe. — I
færgens restaurant dufter det hjem-
ligt af dårlig dansk kaffe. Runde dan-
skere sidder mageligt omkring de
lange borde og spiser høje smørre-
brødder, mens Carlsbergøllet skum-
mer søsygt i glassene. Så når vi Sjæl-
land. Hver lille landsby er julepyn-
tet og i butiksvinduerne danser røde
nisser rundt om fadet med julegrød.
Landsbykirkeklokken falder i slag.
Julen ringes ind. Den hektiske jule-
travlhed er forbi. Folk tager til kirke
mens flæskestegen snurrer i ovnen.
Så tændes træerne lidt efter lidt, og
et blødt lysskær falder fra vinduer-
ne ud i decembernatten. Skælvende
gamle stemmer og friske barnerøster
synger glade og falsk „højt fra træ-
ets grønne top" -— det er jul i Dan-
mark.
Marion Ringberg.
uniailup-una, inuvdle pinane nuna
naggorigsardlugo inutigssarsiorfigi-
nigsså navssårerKårsimaga. tamatu-
minga påsissaKarnermut pissutausi-
mavoic nakorsaK amerikamio dr. Gi-
deon Lincecum, Charles Darwinimut
agdlagkame ilåne ima agdlagsima-
ssok: „uniailuit' iniliartik kaujatdlag-
dlugo nuna iluarsåutarpåt Kåvalo ma-
nigsardlugo åssigigsartarpåt inilia-
mingnit isigkanik pingasunik sisama-
nigdlunit ungasissusilerdlugo, tauva
nunamineK tåuna narssautitut miki-
ssunguatut issikoKartarpoK. nunami-
nerme tåssane uniailuit ivigkat nang-
mingneK piumassatik kisisa nautitar-
pait avdlanik naussoKartinavérsår-
dlugo. uniailuit ivigkat tåuko iniliar-
tik kaujatdlagdlugo ikussorérångami-
kik perKigsårdluinarKigsartumik på-
rivdlualersarpait inerigdluarångatalo
uniailuit katerssuineK autdlarnersar-
påt, sumigdlo kanårlånguamik nau-
ssugssartånguamigdlunit amiåkoKar-
tisanagit. KularutigineKarsinåungilaK
ilumut ivigkat tåuko nautiniardlugit
sujunertarissarsimagåt," agdlagkat
uitsatigineKaKissut nåput, Darwini-
mut atuarneivarmata Linnean Society-
me Londonime 13. april 1861.
kingorna uniailuit isumatumik
inuiaKatigigtut iluarsartussamik inu-
nerat umassunik ilisimatutut misig-
ssuinerme tupigusutigssaKarnarner-
paussut ilagilersimavåt. uniailuit nau-
ssorigsaissuinåungitdlat åmale ner-
ssutautiliuput. nerssutauteKarput „i-
mulingnik", pingårtumik naussut ku-
maussångue Kinersivararssuarming-
nit pissumik tungusungnitsumik nå-
mikut aniatitsissartut. ilame uniailuit
„nerssussuautitik" isertitsiveivartitar-
pait, aulajangersimassumigdlo ivigar-
torfigssaKartitardlugit. imuiaussarput
imuiarniagartik nagssussånguaming-
nik nåvisigut tagiartordlugo. åma
inugtut ilivdlutik alikutagssåinar-
mingnik umassuteKartarput sugdli-
nernik mikissuarårKanik, sordlule tå-
ssa uvagut Kitsutivut Kingmivutdlo,
iluaKutaussumigdle atorfigssaicartut
Kinertarsimagunarpait. sumigdle su-
liagssaKartitarsimanerait uvdlox må-
na tikitdlugo sule påsineKangilaic
nauk alaperngåineKartuaraluardlune.
uniailuit inunerat tamatigordluina-
ngajak inup ilerauinut periausinutdlo
erKainartumik atåssuteKarpoK. uniai-
luit ilaisa KåpiortitsineK nalungilåt
imigagssaliorlardlutigdlo. iniliaming-
nut pilutanik Korsussunik angerdlåu-
ssuissarput, tauva mikissunguångor-
dlugit avgortarpait imerpalassumig-
dlo aniatitamingnik igssortitdlugo su-
kungortitdlugo. tåuna akugax sivi-
suatsiåmik uningarerångat mamar-
ssarsinauneK tamåt mamatugarine-
KartarpoK. uniailuitdle Kiviåkit ug-
pernarsivdlugulo — sule uniailung-
mik aulakorlumik takussoicarsimå-
ngingmat!
uniailuit piginåussuseKarnerpåt
nunane kiagtuniput. tamåko ilaisa ki-
nguåtik ukamartussånguanik peror-
sarfeKartitarpait tamåna sujunertara-
lugo sanånik. silageriatdlarångat pi-
arKat silåinarigsartineKardlutik anér-
sineKartarput. uniailuit silap avdlå-
ngorarneranut malugssarigdluinar-
Kigsartuput, „mérKanigdlo pårssi-
ssut" sialungmik malugissaKatdlatsia-
rångamik ernlnardluinaK pårssatik
ilagalugit iniliamingnut angerdlar-
tarput.
uniailuit tusasinåungitdlat sumi-
ssusertigdle påsissarpåt naimåssuter-
tik inerigdluarKigsårsimassoK ikiorti-
galugo. åmåtaoK nangminerissaming-
nik kalerrisåruteKarput nagssusså-
nguatigdlo kalerrisårutigissardlugit.
ilane uniailuit ilåt Eciton Hamata-
nik taineKartartut, ujarårångup atå-
nut KuvnisimavoK. avdlap navssåriga-
miuk amuniardlugo ilungersukasigka-
luarame ajornaKaoK sapivlnaKå. lau-
va uniailuit avdlat kalerreriardlugit
amerdlasorpagssuvdlutik ånåussi-
niarråput ikioKatigigdlutigdlume ilu-
ngersutigileriatdlardlugo kisame pér-
påt.
uniailuit nangmingneK nakorsaKar-
put issigingnårnenartarputdlo nakor-
sat tåuko uniailoKatitik nåpauteKar-
nerinik malungnartoKartut ilåinit
ingmikortitarait. avdlatut ajornarsi-
gångat nåparsimassut någdliutåinit
aniguisikumavdlugit foKuinartarpait.
uniailuit nakorsait åma avatinik ki-
pississarput, sorssugfingne ajunår-
nernilunit, såkutinigdle kussanartu-
nik atortoKartariaKångilaK inuit uki-
orpagssuarne navssåriniarsimassåi-
tut itunik, agdlerxunile ipigtut såku-
gissardlugit.
uniailuit toKussortamingnik ilissi-
nermingne ingmikukajålåvigsunik pe-
riauseKarput. arnap australiamiup,
mrs. Lewis Sidneymiup uvdlut ilåne
nålungiånguane uniailuit-såkutut så-
ssungmåssuk ardlalialuit toKiitaria-
Karsimavai, takuleriatdlarailo uniai-
luit mardluk uniailup toKungassup
timå avdlanik mardlungnik maligte-
Kardlutik ingerdlåkat. tåuko åma av-
dlanik maligteKarput tamarmigdlo
uniailungnik toKungassunik nagsar-
tut, malugileriatdlarailo tåuko avdla-
nik maligterpagssuaKartut, sujugdlit
uniailuit 200-t angumagait. inger-
dlaortut pingugtaliaK nuname siora-
lingmitoiv tikikamiko nuna ilivigsså-
rarpagssuarnik iterssivåt. tåssunga
uniailuit toKussut ilineKarput. mrs.
Lewisip åma Linnean Societymut
Londonimltumut nalunaerutigå, uni-
ailuit ilissiartoKataussut ilait Kular-
nåitsumik agssainerme matorinermi-
lo peKataujumasimångitsut — erni-
nardluinardlo tamarmik toKorarne-
Kardlutik atautsimut ilerfiuinardlugit
ilineKardlutik.
uniailuit asule eKiasuissusermik pi-
gissaKalersimångitdlat, suliagssariu-
magkanilo amerdlaKissut nåmagsisi-
naujumavdlugit uvdloK unuardlo na-
lunaeKiitap akunere pingasuinait si-
nigtarpoK. inuit angissusinut naler-
Kiukåine uniailuit iniliaisut agtigissu-
nik igdluliorniåsagaluarunik Egivti-
nime kungip iliverssuinik taineKar-
tartut 84-eriardlugit agtigissunik sa-
nassariaivåsagaluarput — imalunit
Rundetårnip portussusia 400-riar-
dlugo. (Rundetårn portussuseKarpoK
36 meter).
uniailuit kiagtunitut ilarpagssue
inungnik erdloKisitsissuput, igdlunik
aserorterissugamik. pingårtumik ter-
mitterpagssuit Afrikamit Europap ku-
jatånut siarualersut nalorninartor-
siutauvdluinarput. tåukule akerdlinik
Javame orpeKarpoic, uniailuit-orpiå-
nik taissamik, orpit suvdlortaine uni-
ailungnik ineKartonångikångat sor-
dlangminik agdlissoralugtuinartartu-
mik.
Jutdlip unuåne
ingilit Kilangmiussut
OKalugput pårssissunul
merdlertumik pinersumik
nerssutit inåmlumik.
Dåvip inungorfianc
Bitdlimimik laissaussume
erniuvoK dnåussissoK
lamavtinut NålagaussoK.
nudnårutigisiuk
Gule ilagigavsiuk,
ilivsisut iniingorpoK
isuanit GutiussoK
(Katångutigingniat
tugsiautåinit).
autdlalerdlutlk uliputut.
Travlhed på falderebet — der er afgang om få minutter.
Foto: F. Brandt.
16