Atuagagdliutit - 15.12.1955, Side 26

Heldigvis har Grønland hidtil kun ken dt
til stabilitet og fremgang
Samtale med formanden for Handelens styrelsesråd, direktør, cand.
polit. Ebbe Groes om nogle aktuelle problemer i Grønland i dag
vok — nåkariartornermik nalauta-
Karsimane.
— Kalåtdlit-nunane aulisagkat aki-
sa Kagfangnerånut suna pissutauva?
— sujugdlerpåmik kalåtdlit nior-
Kutigssiornerat umarigsarumavdlugo,
aulisartunigdlo atautsiméiiatiging-
ningnivtine påsinarsisimavoK akit-
suinerit encortumik iliornerussut.
Kalåtdlit-nunane aulisarneK ajungit-
sumik sujumut ingerdlavoK. tara-
jugkiagssanik niorKutigssiorneK Ka-
låtdlit-nunånut nutåmut nalerKupoK,
sujumutdle avdloriarneK kingugdleic
tåssauvoK nerpingnik Kerititanik
niorKutigssiorneK. sujorna 2000,000
Ibs niorKutigssiarineKarput tunine-
Kardlutigdlo. Manitsume autdlartikav-
tigo iluagtingårmat tåssane angner-
tusisimavarput avdlanilo autdlartit-
dlutåtaoK. nerpit Kerititat Amerika-
mut tunineKartarput pikunartunigdlo
aningaussarsissutaussardlutik. nuånå-
rutigisimavarputdlo akilersitdluarta-
lersiraagavtigik pitsåussusiatdlo ilua-
rineKarsimangmat. pingårtumik Kér-
Kat nerpé pinenarput. „Greenland“ilo
Kerititsivingortisimavarput sineri-
ssame aulisartut amerdlanerussut
tamatumingåtaoK akigssarsiuteKarsi-
naorKuvdlugit.
uvdlut nutål piumassait.
— aulisarnerup kalåtdlit euivkar-
nerunigssåt nutåmik angncrtumigdlo
piumassaKautigilérsimavå, månamut-
dle ingerdlavdluarneKarsimångila?
— piniartunermit aulisartutut inu-
tigssarsiorneK nugfigineKarmat tama-
tuma nunap inuisa eKivkarnerunig-
ssåt pissariaKartungortisimavå tara-
jorterivit avdlarpagssuitdlo ingerdla-
tinigssåt pissutigalugo. Kerititanigdle
tåukunungalo atassuraik aulisagkat
—Kajussausiorfingmik ingerdlatsine-
rup sule angnerussumik inuit eKiv-
karnigssåt piumassarilisavå. ingerdla-
nerup ersseridgsarpå najugkanut au-
lisarfiusinaussunut nugternigssap pi-
ssariaKarnera.
-— sok Kalåtdlit-nunane niuverneK
amigartoruteKartarpa danskine aju-
ssårutigineKartumik?
— sujugdlermik påsiniartigo ami-
gartoruteKarfituaussoK tåssaungmat
pisiniarfingne niorKuteKarneK. kalat-
dlit tunissait iluanaruteKarfiuput. —
kontorchef Magnus Jensenip ingmi-
kut sulivfia umiarssuaKarneic agssar-
tornerdlo oKimaeKatigingmik naut-
sorssuteiiarpoK. 1953-ime araigartoru-
tit 7,6 miil. kr.-uput, Kalåtdlit-nuna-
nile niuvernerup nautsorssutaine er-
nianik ingerdlatavtinit isertoKartar-
poK, tamåna nålagauvfiup iluane
ilisimaneKarpatdlångilaK. amigarto-
rutinik ilångautit taimåitut 2,2 miil.
kr.-uput, tåukualo saniatigut igdlunut
avåmut tuniniainerup pigissainut
ilångautit 800.000 kr.-uput.
amigartorneK pingilsorneKarsinauva?
— sivnerutume 5 millionit —
amigartorutivigtut kiserngorutut —
matuneKarsinaugpat?
— ajornarpatdlårunångilaK. niu-
vernermik ingerdlatilsinerme sumi-
lunit pissarnertut tamatumane pe-
riausigssaK unauvoK tunissat tune-
KingneKarneråne akiussut Kutdlåsav-
dlugit imalunit aningaussartutit mig-
dlilisavdlugit. akit Kutdlarnerisigut
pisiniarfeKarnerme (niuvertarfeKar-
nerme) nautsorssutit oKimaeKatigi-
lersxneKarnigssåt ajornarnaviaru-
nångilaK, kisiånile pissuseic imåipoK:
niuverneK iluanåruteKarnigssaK suju-
nertaralugo ingerdlåparput, tamatu-
manile kalåtdlit tunissaisa tunerKing-
neKarnermikut iluanårutaunigssåt ki-
siat pineKarpoK, niuvertarfingnile
niorKutigssaKartitsinerput taimatu-
taoK ingerdlåniåsaguvtigo sianiginia-
gagssat avdlåuput, tåssa inungnik isu-
magingningnigssaK. aperKutauvoK
inuiagtut aningaussarsiornerup nå-
lagkersuineruvdlo tungaisigut erKor-
tuliornerusanersoK kalåtdline akiti-
gut pissusiussut Kutdlåsavdlugit ta-
matumalo pinigssåne ingerdlaneK su-
kagtitisavdlugo. apereut tamåna sty-
relsesrådime sangmissaujuarpoK.
— Kanorme iliortoKarsimava, Ka-
nordlo iliortoKarsinauva aningau-
ssartutit ikilisarniarumavdlugit?
— sulivfingnik nutångorsauniarsi-
mavugut tungavigssatdlo niuverner-
mut atassut moderneuvdluinartut ani-
„Bare jeg kunne rejse til Køben-
havn og tale med ham styrelsen", en
sådan udtalelse kunne man høre for
en del år siden, når en grønlænder
var utilfreds med et eller andet. — I
dag ville den være utænkelig, dels
fordi Grønlands styrelse ikke eksi-
sterer mere, dels fordi grønlænder-
nes andel i det daglige styre af
Grønland er så stor, at enhver ved,
at ikke så lidt kan klares i selve
Grønland.
Kommunalbestyrelserne langs ky-
sten arbejder godt og her træffer
grønlænderne beslutninger, som ofte
har vidtrækkende betydning. Grøn-
lands landsråd tager sig af de større
linier — men i Grønland såvel som
i det egentlige Danmark taler man
ikke mere om „styrelsen". Ordet er
forsvundet — det vil sige, det indgår
dog endnu i Handelens styrelsesråd,
men læser man formålsparagraffen
vil næppe nogen få ondt af ordet
„styrelse" i denne forbindelse. I for-
målsparagraffen står nemlig, at Han-
delens styrelsesråd er nedsat af
statsministeren med det formål at
medvirke ved tilrettelæggelse af Den
ngaussartutinik nåkutigdlivivtine
atorniarsimavdlugit.
puiorneKåsångilaK suliagssarujug-
ssuarput tåssaungmat Kalåtdlit-nunå-
ta inue nunap kirnut sineriåne 2.000
km-it migssiliordlugit isorartutigissu-
mitut najugagssamigsut Kinersima-
ssåine isumagisavdlugit. Kalatdlit-
nunåta inuinut 23—-24.000-iussunut
70—80-inik pisiniarfiuteuarpugut, so-
runalume pissugssauvugut pisiniarfit
tainåko tamaisa niorKutigssalersusav-
dlugit niorKutigssanik uvdluinarnc
inunermut pissariaKartunik. Tunumi-
saoiv Scoresbysundime Angmagssa-
lingmilo pisiniarfeKarpoK ■— tamå-
kua tamaisa atautsimut katitdlugit
aningaussartutivta procenlé Dan-
markimilo nangminerme niuvertu-
ssup atugai ingmingnut åssersuniar-
neK ajornardluinarput. niorKutigssa-
lersuineruvdlo tungåtigutaoK inuit
eKiternerunigssåt aningaussartutit
angnertumik ikilisineicarnigssanut
pingåruteiiartugssauvoK.
ugperårput sujumut ingerdlaniar-
nerme avKut 1951-ime autdlarnigau-
simassoK ingerdlåneKåinarsinåusa-
ssok åmalo sujunigssamisaoK ajor-
nångituåsassoK kalåtdlit inuiait pit-
saunerussumik kivfartutisavdlugit
inuligssarsiorneratdlo kingunigssa-
Karnerussumik tapersersusavdlugo.
kujatånit.
kongelige grønlandske Handels for-
hold og til i det hele at bistå direk-
tøren.
— Så ved vi det, men ikke meget
andet om styrelsesrådet.
•— Det er forsåvidt ogSå nok, siger
formanden for Handelens styrelses-
råd, direktør Ebbe Groes, vi har in-
denfor styrelsesrådet søgt efter bed-
ste evne at støtte direktør A. W.
Nielsen i hans arbejde, men vi træ-
der ikke frem overfor offentligheden.
Der kunne måske være grund til at
imødegå den opfattelse, som man nu
og da støder på, nemlig at Den kon-
gelige grønlandske Handel betragtes
som en institution, for hvilken een
mand bærer ansvaret. Dette er ikke
rigtigt, for der findes et styrelses-
råd, der behandler alle sager af
principiel betydning indenfor er-
hvervsproblemerne, forsyningstjene-
sten og skibsfarten, medens de rent
indkøbsmæssige anliggender og per-
sonaleforholdene sjældent er- noget
styrelsesrådet tager sig af.
—- Betyder det i praksis, at alle
større sager har været forelagt sty-
relsesrådet?
— Ja, det e.r fremgangsmåden og
lad mig nævne, at der i de 5 år, vi
har eksisteret, har været fuldstændig
enighed om alle de hidtidige nyska-
belser og principielle beslutninger.
Direktør Ebbe Groes er som om-
talt styrelsesrådets formand, næst-
formanden er departementschef
Eske Brun. Folketinget er repræsen-
teret ved formanden for folketingets
grønlandsudvalg, landsrådet har en
repræsentant i styrelsesrådet og end-
videre er finansministeriet, grosse-
rersocietet, provinshandelskammeret
håndværkets fællesrepræsentation,
industrirådet og arbejdernes er-
hvervsråd repræsenteret.
— Hvor tit holder styrelsesrådet
møde?
— Normalt holdes der et månedligt
mode, men udover dette er der hyp-
pigt kontakt mellem Den kongelige
grønlandske Handels direktion og
styrelsesrådets medlemmer på de
forskellige områder, hvor rådets
medlemmer repræsenterer særlig
sagkundskab. Der er også en funk-
tion i den anden retning, idet vi
igennem vore respektive organisa-
tioner søger at formidle interesse
for Grønland og grønlandske anlig-
gender. Den kongelige grønlandske
Handel nyder i dag stor velvilje, og
måske har vi kunnet bidrage lidt
hertil. Indenfor erhvervslivet og de
store organisationer er man altid
klar til at træde hjælpende til, når
det drejer sig om grønlandske pro-
blemer.
Dette grundlag blev skabt af afdø-
de statsminister Hans Hedtoft og
Ausiangne atuartut sanåve eKaersfirfingme takutineKartut.
Udstilling i gymnastiksalen i Egedesminde af skolens sløjdarbejder.
Poto: P. Brandt.
27