Atuagagdliutit - 15.12.1955, Qupperneq 40

indiånerit oKauseKangitsut
på vej efter lyden. De lod de tunge
hunelefanter mase sig igennem jung-
lens næsten uigennemtrængelige
krat og nåede langt øm længe ud på
den smalle sti, Viga havde fulgt. Den
ældste af brødrene standsede råd-
vild — vidste ikke rigtig, hvilken
vej, de skulle tage, men så opdagede
han blodsporene efter den sårede
Kulu. Hans hjerte snørede sig sam-
men. Hurtigt bød han den ene bro-
der følge sporene mod hjemmet, me-
dens han selv og den anden broder
tog den modsatte kurs mod den lille
lysning, hvor Kulu havde kæmpet
sin kamp.
De to hunelefanter prustede uro-
lige -— og pludselig standsede den
ene brat og begyndte at rykke bag-
læns. Den havde opdaget hun-leopar-
den, der lå i det høje græs. Nu fik
også brødrene øje på den anden leo-
pard, hvis gule skind med de sorte
pletter lyste i halvmørket under det
store træ. — Det varede lidt med at
få beroliget dyrene, men det lykke-
des da, og hurtigt fik de samlet Ku-
lu’s bytte — først den døde hun-leo-
pard, som blev læsset på en af ele-
fanterne. — Så kom turen til den an-
den, men brødrene standsede brat
og så med ængstelige øjne på hinan-
den, på samme tid havde de fået øje
på Vigas dolk, der sad plantet i leo-
pardens hjerte ■—• de genkendte den
naturligvis — men ingen af dem
magtede at give udtryk for sin fryg-
telige angst.
Stille trak den ældste broder dol-
ken af dyret og tog den til sig -— så
læssede de også den leopard, hvoref-
ter de tavse — og med bange anel-
ser tog vejen mod hjemmet.
Men det billede, der mødte dem,
da de nåede den store åbne plads
foran hytterne, fik dem til at juble
højt af glæde og forundring.
Midt på pladsen knælede den
■mægtige hanelefant, og Viga, der
hurtigt var kommet til sig selv igen,
kravlede rundt på dens vældige krop
og vaskede dens sår -— så elefanten
gav sig af smerte, mens den nu og da
lod sin lange snabel glide kærteg-
nende hen over hans nøgne, brune
ryg — som ville den tilkendegive sin
taknemmelighed over, at drengen,
da det kneb hårdest for den, havde
trodset faren og var kommet den til
hjælp i nødens stund.
Qurugua — indiånerit sule nalivti-
ne Amerikame kujatdlerme inussut
inuit ujaråinarnik såkoKaratdlarnerå-
nisut inuput.
ateK Bolivia danskit amerdlaner-
ssaisa atuarfingme nunalerutinik ili-
niarnermingne lusarsimavåt — sule
Karatsame nipingavoK nunamigdlo
ungasinarujugssuarmltumik taitdlatu-
arneivartitdlugo erssarigpatdlangika-
luamik takordluilersitsissardlune.
Amerikame kujatdlerme nålagauv-
fit kungitsuvfiussut avdlat sujuarsi-
mangatsialersimagaluartut — indiå-
nerit tåukunane najugaKartut „nujuit-
dlisitausimåput" nunatdlo naggorig-
sarneKarsimavdlutik — Bolivia av-
dlauvdluinarpoK.
inuit orpigpagssuarmiut OKalungncK
sapersut.
månime sule nunap angnersså or-
pigpagssuarnit narssarssuarnitdlo
agtorneKarsimångitsunit Kagdlersi-
mavoK. angalassup indiånerit avKusi-
nitoKåinik sangujorårtunik orpigpag-
ssuartigut masarsugtigutdlo, tatsiti-
gut kugtigutdlo, ingerdlassunik ma-
lingningniartugssap navianartut åssi-
gingitsorpagssuit nåpisinauvai —-
1948-me igdloKarfit angnerugaluartut
ilait sule nimugtuitsutigut ingming-
nut atåssuteKångitdlat.
måne kiaKissume indiånerit najm
gaKarput, nunalerinerme sulissartoK
erKigsisimassoK, peon, pinarane nu-
juartavigsuitaordle ujaråinarnik så-
koKaratdlarnerup nalånisutdle orpig-
pagssuarne torKorsimavdlutik inu-
ssut. indiånerit sujuarsimanerussut
atåssuteKarfigingitdluinarpait itsar-
tordluinardle inuvdlutik. pisigseic
Karssordlo såkutuarait — Karssut i-
ngé Kissuminernit inångertunit sana-
ssarpait — inunermutdlo pissaria-
Kagkatik sut tamaisa orpigpagssuarne
akunersiugagssåungingajagtune pi-
ssarpait.
kugssuit mardluk Bio Grandip Rio
Piayvdlo akornåne inuit silarssuar-
me inuit kinguarsimanerpaussut,
nagguveicatigit Quruguat Sirioniotdlo,
najugaKarput.
nagguveKatigit-ukua kingugdliutdlu-
git taineKartut orpigpagssuarmioKali-
tik tugdlusimårnarpatdlångitsumik
„Qurugua“mik ateKutsersimagait
aterme tåuna „orpigpagssuit siute-
ruat“nik isumanarpoK. Sirioniot Qu-
ruguat oKalugsinåungitsutut issigait.
Quruguat atissaKångivigdlutik anga-
laortarput timigigsuvdlutigdlo: angi-
sujuput nerinartuvdlutigdlo — sia-
nitsorujugssuputdle.
tulup ilisimassagssarsiortup 1920-t
nålerneråne nagguveicatigingne tåu-
kunane najugaicarsimassup Qurugua
inusugtoK nangmagtugssamisut kiv-
fartårisimavå, tåunale ukiut mardluk
ingerdlaneråne taimatut atorfeKarsi-
magaluardlune OKautsimik atausinav-
migdlunit pissusigssåtut taisinermik
ilikagaKångilaK, pitdlagunaraluaKalu-
nilo periautsit ajornarnerulårtut påt-
siveKartingivigpai, sordlo: nålagåta
sagdliligaminernik, kåutamik, kilti-
ssanik sånatinigdlo tunivå tauvalo
KanoK ilivdlune karsipalånguamik sa-
nasinaunigssånik iliniartiniarssari-
lerdlugo, nangeKåtårtuaraluaramikule
ilikångitsuvigpå.
Quruguat „onausé".
inuit timikut avdlanaKutigissåinik
misigssuissartut kulturiånigdlo misig-
ssuissartut (antropologer — etnogra-
fer) isumaicatigissutigivdluinarpat
Quruguat silarssuarme inuit kinguar-
simanerssarigait. ilame Kanitarissaisa
åmale sujuarsimarujugssuångikaluar-
tut —• Sirioniot Neozeritdlo — »or-
pigpagssuit siutcrue“ OKalungncK sa-
persut åmut issigissarpait. ilisima-
ssagssarsiortoK sujuliane encartorne-
KartoK, dr. MacKay, taiinåikaluartoic
isumaKarpoK Quruguat „påsissutausi-
naussunik" ardlalialugssuarnik pigi-
ssaKartut, ussersutitdle angnertunero-
Kissumik åtugarigait OKautigissaria-
KarpoK.
MacKay OKalugtuarpoK akåringni-
nginertik uvguarnertigdlo takutinia-
rångamiko imailiortartut: asigssuer-
palugtumik uingialassumik „liy-hy-
hy“-rtarput, sivfissamikutdlo taler-
pigdlikut patitdlautigalutik nisuming-
nik såmigdlermik nuna tukardlugo.
tamåna paitsugagssåungingajagpoK,
kisiåne-una piuminåinerulårtumik er-
ssersitsiniartitdlugit påsinigssåt ajor-
nakusorunartoK.
erKortugunarpoK Quruguat nipi-
lingnik aulajangersimassumik ånug-
ssusimassunik oKauseKångineraråine,
issuaisinåungivigput åmalo Kåumatit
ardlaligssuit tulugtut, spaniamiutut
avdlamiututdlunit iliniartineKara-
luartitdlutik oKauseK atausinardlunit
taisinåungitdluinardlugo.
taimåikaluartOK Quruguat oKautsit
tungaisigut pisinaussåinut tiingassu-
mik aulajangivigsumik oKartoKarsi-
nåungikatdlarpoK, tåssame torKusså-
ve avdlanit avdlåussuteKarnersut su-
le misigssorneKarsimångingmata —
oKausersiutdle timitdlo ingmikut i-
ssutåinik misigssuissartut tamåna
misigssorusugkuniko tuaviortaria-
Karput: Quruguat ungaserujugssuå-
ngitsiikut nungutugssåuput!
MacKay OKalugtuarpoK nagguveaa-
tigit itorissåt angnikitsuararssuarmik
aulariauseKardlune arnartamingnik
nålagkersuissartoK, niaraumik sangu-
titsiatdlangnerit, tikuartuinerit il. il.
atordlugit, isuvssualutsiarneK Karna-
nit nipisiagssatuaussarpoK.
klnatik perusiortingitdluinartar-
pait, kamagdlune Kagdlunik eKitsi-
ncK, KungujorujugssuarneK namagi-
ngisaKartitdlunilo 'ipumerneK misigi-
ssusiånut pisimassunigdlo KanoK
issigingningnerånut påsissutigssåu-
put.
nagguveicatigit inoKatigingnerdnut
tungassumcrnit.
igdluvigait avaleKutinit perdlaissa-
nit sanåuput sapingisamigdlo imeKar-
fit erKåinitiniarneKardlutigdlo orpig-
ssuit alångisimårtitsisinaussut atåini-
finiagaussardlutik — pisatatuarissar-
pait iVigarssuarnit perdlaivdlugit
tungmarfiliat mardlugsuit tauvalo
ikumatitsivik neKimut (nerssutit å-
ssigingitsut, åpakåt, pulukit nujuartat
tapiritdlo) KiluaiviussartoK. ingneK
piniarångamiko itsarssuardle pissu-
siussartoK maligdlugo Kissumernit
mardluk ingmingnut tagiunerisigut
pilersitarpåt. pisigserujugssuit mete-
rinik pingasunik takissuseKarajugtiit
Chontapalminit sanåt såkugissarpait.
naggasiutdlugo inoKatigingneråne
erKuméKutaunerpaussoK taissariaKar-
poK: angutit arnatdlo avigsårtisima-
neKarnerat! angutit arnatdlo ingmi-
kordlutik sinigtardlutigdlo nerissar-
put.
Quruguat Kangarujugssuardle
inusimdpat?
sianilukfirtorssugatdlartitdlutik Qu-
ruguat silarssup soKånginerssainut
inuit ikigtunguåinait inuvfigisinati-
ssåinut ungorneKartutut ungavarta-
riaKarsimåput. taimatut avdlanik ino-
KateKarane najugaKarnerup oKalug-
dlune nalunaeruteKartarsinauneK
angnikitdliserérpå,
ilisimassagssarsiortutdle ardlagdlit
isuinaKarput taima oKalugsinåungi-
neK ilaKutariginauvatdlårdlune ino-
Katigingnermik pissuteKartoK, tamå-
nalume ilimanardluarsinauvoK. imåi-
sinauvorme inuit taima kinguarsima-
tigissut ilaKutaringuåkutårdlutik si-
larssup inuvfigiuminåinerssåne naju-
gaKartut ukiut ingerdlaneråne orpig-
pagssuit akornåne inujuartitdlutik
oKautsimingnik puiguigalugtuinarsi-
naussut.
sordlule oKarérsugut: ilisimatut sa-
pingisamingnik inungnut tåukununga
tungassunik påsiniaigasuartariaKar-
put. KularutigineKarsfnåungitaK inuit
tåukua pltsut sivitsorujugssuångitsoK
nungutugssaussut — imaKa tamåna
kinguartineKarsinauvoK akornuserne-
Karsinaunanile.
Preben Brink.
nugt. Jens Poulsen.
~[okalorj
Den hvide, fedtfri TOKALON dag-
creme gør huden smuk og er det
ideelle pudderunderlag.
ROSA Tokalon natcreme med hudnæ-
rende Biocel glatter alle rynker.
Nyhed I SKIN BEAUTY — hele fa-
miliens creme. Beskytter huden i al
slags vejr.
Det nye Tokalon PUDDER — en ver-
denssukees.
TOKALON dagcreme KaumassoK, or-
ssoKångitsoK amermut kussanarsau-
tauvoK puddertinanilo tamutigssar-
Kigdlune.
ROSA Tokalon natcreme amermut
infissutigssanik imaxarpoK årnivdlo
eKingasulingnere manigsisitardlugit.
nutdK SKIN BEAUTY — ilaKutarit
tamarmik cremiat. sila Kanos ika-
luartitdlugulunlt amerdlungnavér-
saut pltsak.
Tokalon PUDDIT silarssuarme ta-
marme plumaneiratdlåraut.
Engros: WlLLY RASMUSSEN & Co.
HOVEDVAGTSGADE 6 . KØBENHAVN K.
Forhandles af; OLE"8 VAREHUS — GODTHÅB