Atuagagdliutit - 24.12.1956, Blaðsíða 2
erKigsineK jutdlip pia
erKigsineK Gutip pia artornartunik
någdliungnartunigdlo issigingitsusså-
ginarnikut pigilersinåungilarput. cr-
Kigsineruvdle piviussup tungavigsså
imåipoK: Jisusip ajorte toKulo issigi-
ngitsussåginarnagit akerartordlugit
ajugauvfigingmagit. tåussuma ima ag-
tigissumik asavåtigut: Gutip tåutua
pigigaluaramiuk Gutisut issutse pag-
gatigssatut isumaKartinago pissutse
iperarpa kivfap tautua ativdlugo
inuitdlo åssigilerdlugit, ingminutdlo
nikanarsarpoK nålåinardlune toiui-
inut agdlat. tåussuma jutdlime nang-
niineK ornigpåtigut atugkavut atoru-
mavdlugit, nerssutit inåne inungor-
dlune, Kissungmutdlo kikiagtugauv-
dlune toKuvdlune.
uvagut Kavsinik pissujumanata ila-
vut pissutitarpavut. tåussumale pissii-
ngitsup uvagut pissussugut ajortivta
kinguncre atorumavai, uvagut Guti-
mut iluartumut savssåsavdluta ki-
ngarKunaraluartugut ersiorata nangå-
natalo atåtavtinut lcilangmiussumut
patdligusinaulerKuvdluta.
taimailivdlune avKutigssiorpåtigut
erKigsinermut Gutimit pissumut, er-
Kigsinerdlo tåuna nuname siåmariar-
torKuvdlugo KaerKuvåtigut maligdlu-
nc nanertutigissavtinik erssoKatigér-
Kuvdluta.
erKigsineK Gutimit pissoK pilersi-
kumavdlugo „erKigsineK" piviungit-
sok inuit pilersiniagåt ilumortussår-
nermik ajortumutdlo akiiikumångi-
nermik tungaveKartoK agssortortaria-
Karpå, atariussaugaluaKissut iluartu-
sorigaluartutdlo ilumortussårnerat
sarKumersitdlugo. ajortunutdle lama-
nul agssortuigaluardlune ajortigdlit
Kingarssortine asajuarpai, nungutiku-
managitdlo ajortuliaisa kinguncre
nangmineK atorumavai, Kingarssorti-
ne taima pineKartugssåungitsutdlo
agdlat erKigsinerminik tuniumavdlu-
git.
tåussuma isumåkérfigingningnera
erKigsisitsivoK. erKigsineruvdlo Guti-
mit pissup Gutimit inoKativtinitdlo
uvavtinik avigsårtitsissunut tamanut
agssortuisipåtigut. Gutivme isumå-
kérfigingningnera ilagsisimaguvsiuk
misigisimåsavarsisaoK KanoK Gutip
såimåunera tupingnangårtoK avdla-
nit tainanit angnerussumik ajortimut
agssortuilersitaråtigut. såimåuneruv-
mc Kulangermatigut ajorte uvavtinut
nalagåusångilaK.
jutdlime Kutsingnermit Kaumassup
Kåumarfigåtigut, Kåumarsarumavdlu-
git tarmiussut toKuvdlo tårtitåne ine-
Kartut, isigkavutdlo sangmisikumav-
dlugit avKumut erKigsinartumut.
uvdlune artornartulingne jutdlip
KåumarKutå ersserKingnerpåmik Kåu-
marKutaussarpoK: „erseKinase! ata,
tipaitsungnartumik tusardlisavavse
tipaitsungårutigssavsinik inuit fa-
marmik pigssånik. ilivsinume uvdln-
nie erniuvoK unuussissoK.
Religiøsitet kan misbruges til „opi-
um for folket", som middel til at få
folk til at drømme sig bort fra alt,
hvad der er svært.
Men Jesus lader sig ikke bruge som
„opium". Han var den, som tog all
„opium" fra folket ved at gå til an-
greb mod al usandhed og uret. Der-
for så folkets moralske og religiøse
ledere ingen anden udvej end at nag-
le ham til et kors — fordi han for-
styrrede den „fred", som består i, at
uret og løgn får lov til at være i fred.
Den fred, englene sang om juleaf-
ten, er ikke den fred, man kan få ved
at drømme sig bort fra alt, hvad del-
er svært. Jesus banede os vej til fred
med Gud og fred med hinanden ved
at leve for os og slås med det ondes
magter og dø for os. Han, som var
Gud lig i magt og herlighed, blev
menneske og gik lige midt ind i vor
tilværelse med al dens ufred. Fra den
nat, da ban blev født i en stald til
den dag, han døde, naglet fast til en
pæl som en forbryder, gjorde ban
helt fælles sag med os.
Det er svært at tage skylden og an-
svaret på sig for det onde, man har
gjort, og det gode, man ikke har
gjort. Det er lettere at skyde skylden
på de andre. Men han, som var uden
skyld, bar følgerne af vor skyld og
jutdle
sunauva — ?
agdi. Villads Christensen
jutdle sujugdlerpåmik tdssau-
vok Gutip sujuaussavtinut nerior-
ssutiminik erKortitsinera. inung-
nut neriungnerup uvdloriå sujug-
dleu ikinenarérpoK paradisip ma-
torssua Adnmimut Evamutdlo ma-
tungmat. ukiut ingerdlanerdne uv-
dloriarpagssua k a lerp o k I sraelip
Kulåne kingorsimassunik, Gutip
neriorssutainik dndussissugssa-
milc uvdlunik nutånik uvavtinut
skaffede os fri adgang til Gud. Det er
den vej, ban banede for os til freden
med Gud, og det er den vej, han ind-
byder os til at gå i hans fodspor for
at lians fred kan brede sig på jorden:
„Bær hinandens byrder og opfyld så-
ledes Kristi lov".
Han udfordrede alle det ondes
magter ved at sige den ubesmykkede
sandhed om ondskaben, også den
ondskab og den usandhed, der havde
forklædt sig bag religiøsitetens ma-
ske. Om usandheden, egenkærlighe-
den og hadet sagde han ikke: „Det er
ikke så slemt". Men lian gjorde no-
get helt andet: Han lod det ramme
ham selv, tog vor skyld på sig og til-
gav os vor synd.
Hans tilgivelse skaber fred — og
giver os ufred med alt, hvad der skil-
ler os fra Gud og fra vore medmen-
nesker. Der er ikke noget, der kan få
os til at hade det onde som det un-
der, at Gud tilgiver os.
„Lyset fra det høje har besøgt os
for at skinne for dem, som sidder i
mørke og dødens skygge". I tunge og
mørke dage skinner julens glæde al-
lerklarest: „Frygt ikke. Thi se, jeg
forkynder jer en stor glæde, som skal
være for hele folket: I dag er der født
jer en frelser.
pajugtugssamik sivitsuldtartor-
dle aitsdt tdssdingdinaK uvdtoK
nagdliupoK, savanigdlo pårssissut
nålungiaK tupingnarton Bitdlimi-
me nei'ssutautit inine sujumor-
påt: Gutip neriorssutine ei-Kutiti-
simavai. taimditumik jutdleKar-
pugut erKdissutigssamik GuteKar-
mat oKautsiminik asulinartitsissd-
ngitsumik. jutdle Gute Atåtan piv-
dlugo nagdliutuvoK. méraulildlu-
ne jutdle idssa mérdnguamik Ji-
susimik ingilinigdlo tugsiartunik
nipilerssortunigdlo imanartoK, ta-
mdnalo ajungivigpoK. kisidne iti-
nerussumik erKarsaruvta pingår-
nerpdiK tdssanitoK idssa G u t i p
ilumussusi a. tdunauvoic u-
matine Kujaniarnermik pilersilsi-
ssartoK Gutenaravla OKautsiminik
erKortitsissgrtumik, taimailivdlu-
ta taiigivdluinarsinauvdlugo Gute
neriorssuigune tanva erKortisavå
udKatdlunit igdlikaraluarpata
Kagtorngitdlo uperna jauvdlutik.
tamatumunga jutdle erssendgsu-
mik ugpernarsautaiwoK.
jutdlile sule angnerussumik isu-
maKarpoK. Gutip a s a n g -
ningnerata erssernerd. Ki-
laup nnnavdlo ])ingortitsissuata
ugpernarsautigssamik ersseridng-
nerussumik tunisinaunerpåtigut
ima asatigigamisigut erne uvavli-
nut tuniutdlugo? Gutip asangning-
nera atausiungitsunik ugpernar-
sau l igssaKartikaluarparpu l issi-
vut uisikumaguvtigik, Kujasuit-
dluinardinilo aitsdt Gutip iunissu-
tai ajungitsut uvdlut tamaisa ti-
guneicarsinduput Gute inunerup
pissariaicartue pivdlugit Kutsavigi-
nago. Gutivdle as angning ner minut
ugpernarsautigssat angnerssåt tu-
niupå jutdlimik tunigamisigut, td-
ssane Jisusimilc lunivåtigut: „Gu-
tip silamiut ima asatigai ernitue
tuniutdlugo kinaluntt idussu-
munga ugperloK tdmari<unago
ndgssdungitsumigdle inuneKaler-
Kiwdlugopitsaunerussumik o-
nautigineKarsindungila k : k ilang-
me asanenarpugut, Gutip pingit-
sorane dndukumavdtigut, taimdi-
tumik Gutip takutipåtigut suna
umdmiorigine. taimditumik jutdle
silarssuarme lamarme umatit nag-
dliutorsiorfigilersimavdt. tdssane
uvavtine nigdlerloK mdngertordlo
tamarmik auglarput isumalo er-
Kortoic inigssalertardlugo — inig-
ssaleratdlartardlugo.
Gutivdle ilumussusia asang-
ningneralo misig ivdluds ag uvtigik
jutdlisiorpalårnermit Kåginarsior-
tumit angnerussungordlugit, tau-
va angutip inusugtuiut danskiu-
ssutut misigissariaKarpugut, par-
naerussivingmit ilagissaminut
ima agdlagiutul: „taigssdungitsu-
mik Kilanårdra Kagdlinarsiorlu-
mik nagdliulorsiornanga jutdli-
siornigssara■—- sussorme-tau-
vauna? kularndngitsumik pdsisi-
mavd jutdle tdssdungingmat pi-
nersaulit nivingartagkavut, td-
ssaungmatdle umatip pttsussup
Gutip as angning ner anik nåpitsi-
nera. ersissutigdra amerdlavat-
dlartut jutdlip isumavia tiguneu
ajoråt jutdlip orpianut nivinga-
gagssakujuit pinermit. Brorson
ilumorpoK ima tugsiarame:
„umatit aliasugtut misigivdluar-
nerussarpåt
nagdliutorsiorfiup nuånersup a-
ngisup tåussuma
nuånårut suna oKariartutigigå".
jutdlime pivdluaritsel
Julen — og freden
2