Atuagagdliutit - 24.12.1956, Side 14

<
•VE NTI LER og HAN ER
-dsAke/iAeclføl kiw£iéeé<
Ventiler og haner i 1.
kl.s udførelse fra DAN-
MARKS STØRSTE AR-
MATURFABRIK
ventilit kiasiussatdlo
sanavdluagauncrpåt
Danmarkip såkuliorfi-
sa angnerssanit pissut.
Storjiskeriet ved
Grønland
I årene efter krigen er antallet af
fremmede fiskefartøjer i de grøn-
landske farvande steget kolossalt. År
for år kommer nye og stadig mere
moderne trawlere og lineskibe herop
for at få del i de rigdomme af fisk,
der findes på bankerne i Davisstræ-
det og i farvandet syd for Grønland,
medens det grønlandske fiskeri sta-
dig foregår i fjordene og tæt ved ky-
sterne. Kun et enkelt sted — ved Suk-
kertoppen — går fiskerne til havs,
til havkattefelterne 2—3 timers sej-
lads ude.
Denne voksende aktivitet har vakt
en vis bekymring blandt grønlandske
fiskere. I landsrådet drøftede man
både i 1955 og 1950 spørgsmålet, og
på mødet i sommer blev der dels
fremsat ønske om en revidering af fi-
skerigrænserne, dels om en udvidel-
se af fiskeriinspektionen for at be-
skytte grønlandske interesser. Samti-
dig stiger kravet hos fiskerne om selv
at komme til havs og være med der-
ude, hvor det foregår og om en mo-
dernisering af anlæggene i land, såle-
des at fiskeriet kan lægges rationelt
an. Alun ønsker at komme bort fra
den ordning, der endnu gælder de
fleste steder, hvorefter fiskeren selv
skal istandgøre sin fisk og derhen, at
fisken blot afleveres og at fiskeren så
kan forberede næste togt. Dette er
gennemført nogle steder, og vil for-
mentlig komme efterhånden ved alle
betydende fiskeind'hahdlingssteder
- - når arbejdskraften er tilstede.
Derimod vil der med den nuværen-
de fart i udviklingen gå endnu en
årrække, før grønlandske fiskere kan
deltage i bankefiskeriet. Spørgsmålet
er, om man ikke fra dansk side burde
handle hurtigt og søge dette fremmet
— f. eks. ved oprettelse af en fiskeri-
højskole i Grønland, hvor man oplæ-
rer de unge fiskere i navigation og
brugen af moderne redskaber. Samti-
dig må man gøre det muligt for fi-
skerne at købe både på 36—40 fod af
samme type som dem, der ved Lofo-
ten bruges i havfiskeriet.
Danmark ejer jo ingen trawlere, og
takornartat aulisariautait Kalåtdlit-
nunåta imaine sorssungnerup kingor-
natigut amerdliartulertorsimaKaut. ki-
lisautit ningitagarssutitdlo nutåt mo-
derniunerujartuinardlutik ukiut ta-
maisa måungartalerput Davisstrædi-
me Kalåtdlit-nunåtalo kujatåne auli-
sagarpagssuit ilangerumalerdlugit,
måssale kalåtdlit sule kangerdlungne
sinerissavdlo kigdlerpiåne taimåg-
dlåt aulisartartut. Manitsume taimåg-
dlat aulisartut avalagtartuput nal. ak.
2—3 avåmukardlutik Kerarniartara-
mik.
takornartat aulisaleralugtuinarne-
rat kalåtdlit aulisartuisa årdlerigi-
långineK sapilersimavåt. aperKut
landsrådime 1955-ime 56-imilo oKalu-
serineKarpoK, aussardlo atautsimlner-
me aulisarnermut kigdligerKUssat nu-
tarterneKarnigssåt kigsautigineKar-
poK, taimatutdlo aulisartunik nåku-
tigdlinerup agdlinigsså kalåtdlit so-
Kutigissait serniginiardlugit. aulisar-
tut avatånut aulisariartalerumanerat
angnertusiartorportaoK taimatutdlo
Kanganit piumassarineKarnerulerdlu-
ne nuname aulisagkerivit nutångor-
sagaunigssåt aulisarncK pilertornar-
nerussungorKuvdlugo. aulisarfingne
amerdlanerne firKigssussineit sule a-
tortussoK KimagkusungneKalerpoK, tå-
ssa aulisartup nangminérdlune pissa-
minik sulissariaKartarnera. aulisag-
kat niuinardlugit aulisartut autdlar-
Kingnigssamingnut piarérsarsinauler-
nigssåt piumassarincKariartuinarpoK.
najugkane ardlalingne taimatut åridg-
ssussineKarsimavoK Kularnångitsu-
migdlo aulisarfiuvdluarrierussune ta-
mane taimailiartulerumårdlune — su-
lissugssaKalerpat.
kisiåne sule ukiut ardlaKarnerugu-
narput kalåtdlit avatåne aulisalernig-
ssånut. aperKutauvoK danskit tungå-
ningånit pinasuartumik suleriarto-
KarumåsanersoK tamåna anguneKa-
jårnerusinaoi’Kuvdlugo — s. i. Kalåt-
dlit-nunane aulisartunut højskoleita-
lersitsinikut kalåtdlit aulisartue inu-
sugtut tåssane aaugtut iliniartagåinik
aulisarnermutdlo atortunik nutålia-
nik iliniarsinångortitdlugit. tamatu-
munga peKatigititdlugo aulisartunut
ajornarungnaersartariaKarpoK 36—40
fodsinik pujortulérarsinigssånut, tå-
en trawler er et så kostbart skib, at
det ikke kan forrente sig ved grøn-
landsfiskeri alene. Trawl-fiskeri ved
Grønland kan kun lade sig gøre nog-
le måneder forår og efterår -— resten
af året må fartøjerne søge fisken i
andre farvande — men at det må
kunne betale sig at drive storfiskeri
med trawlerne er der ingen tvivl om.
Derom vidner alene den kendsger-
ning, at der stadig kommer flere,
større og mere moderne trawlere.
Diliederne her viser 4 nye engel-
ske trawlere, der har søgt nødhavn
i Godthåb, fordi de blev overisede.
Det er moderne og effektive fartøjer
udstyret med radar, ekkolod, fiske-
lup o. s. v. De koster 4—5 miil. kr.
stykket at bygge.
Foto: I\ Brandt.
Kaldtdlit-nundta erkdne angisumik
aulisarnek
HAVNEN HORSENS TLE. 2 11 00 AFDELINGSKONTOR. KØBENHAVN V NYR0PSGADE22 PALÆ 5414 5415
TERMORUDER
SLIBNING
SANDBLÆSNING
SPEJLBELÆGNING
STBIVFELDT BAIVS
GLAS
igalågssat kissagsimatitsissut
igalågssanik silissineK
„ isortisaineK
tarrarsshsSneK
KØBENHAVN V.
U