Atuagagdliutit - 24.12.1956, Qupperneq 26

I (le senere år har Nationalmuseet
foretaget en række undersøgelser i
Grønland for at finde nye enkelthe-
der om landets fortid. En del af un-
dersøgelserne har fundet sted i Ser-
mermiut Ved Jakobshavn. Man ønske-
de at finde ud af, på hvilken tid bo-
dlerpåt oKalugtuarissåinc eskimut ki-
nguarsimanerusimhKaut ujai'Kanig-
taordlo såkuliortarsimavdlutik. ki-
siåne tåssane såkut ujarKamit tungu-
jortuvdlunilo Kjportussumit sanåt Ka-
Kutigortumik nalautsornerinarmigdlo
navssårinenartarput. kulture tåuna
„SarKaK-kullur“imik taineKartarpoic,
ukiunit tåukunånga navssåt sujugdlit
Sarkame agssainikut navssårineKarsi-
mangmata. SarKaic Ilulissat pigissånl-
portaoK.
ukiut ingmikortuine 'kingugdlerne
mardlungne saunernik såkuliausima-
ssunik atassoKarsimångivigpoK. asiu-
vigsimåput. — ukiut tamåkua kingug-
dlit mardluk ukiune sorpianisima-
nersut sule aulajangeriarneK ajornar-
poK. navssål Danmarkime misigssor-
neKarérpata aitsåt tamåna migssinge-
riarnenarsinangusaoK. atdlerpanik
agssainiarneK agsut ajornakusorsi-
mavoK, nuna tasamanitoK Keriuåinar-
tungmat. tamåna pissutigalugutaoK
igdlukortarisagunagai sule KulaerneK
ajornarsimåput suliagssaugame piv-
figssarujugssuarmik atuinåsassoK su-
lissorpagssuaKarfigissariaKartordlo.
dr. phil. Troels-Smith cand. mag.
Svend Jørgenscnilo Ilulissat erKåne
tatsime 10- 12 meteritut ititigissume
narica marraussoic marugdlussordlo
4V-i meteritut ivssutigissumik Kiv-
dlersimavåt „pollenmetode“mik tai-
neKartartoK atordlugo ukiut nunaKar-
\ f iup najorneKartarfe åssigingitsut Ka-
ngarpiausimanersut pas_iniardlugo.
angutit tåuko Ilulissat erKåne asimio-
KarfitorKanut avdlanutaoK angala-
ssarsiinåput Diskobugtime asimioKar-
fit pisoivåussutsimikut åssigikåner-
nersut misigssorniardlugo.
pladsen har været beboet og i bvilke
kulturperioder, mennesker har levet
der.
For al kunne regne ud på hvilken
tid mennesker havde levet i Sermer-
miut, måtte både geologer og arkæo-
loger lages med på råd. Ekspeditio-
nens geologiske deltagere udtog (ler-
for prøver af de forskellige lag, dels
til den såkaldte „kulstof 14 — meto-
de", hvorved man finder mængden
af radioaktivt kulstof, og dels ved
pollen-analyse — mikroskopiske ve-
getationsundersøgelser —• hvorved
man er i stand til at bestemme de
forskellige jordlags alder.
Det har vist sig, at bopladsen har
været beboet i fire forskellige perio-
der. Undersøgelsen af øverste lag vi-
ste, at sidste periode sluttede om-
kring 1850. Næstøverste lag fortæller
om en middelalderlig eskimokultur
„inugsukkulturen", der strækker sig
fra tiden omkring 1200 til omkring
1500.
Inugsukkulturen, der har navn ef-
ter en lille ø i Upcrnavikdistriktet,
var en livskraftig kultur, i hvilken
periode eskimoerne for det meste er-
nærede sig ved hvalfangst. Fra den-
ne kultur fandt man ved udgravnin-
ger mange redskaber, de fleste for-
arbejdet af ben, og — hvad der er
nok så interessant en halv fåre-
saks af jern og låget til et træfoderal
til en ske; det sidste prydet med de
kendte vikingeprnamenter. Hvorvidt
vikinger på denne tid skulle være
nået til Sermermiut, eller de fundne
sager skulle være røvet fra nordboe-
re i Sydgrønland og derefter fundet
vej hertil, må foreløbig overlades til
fantasien. Men både fåresaksen og
lekst og foto:
Niels Lundsteen
låget til skefoderalet har sikkert in-
teressante historier at berette.
Før denne — sandsynligvis mest
interessante — periode, viser under-
søgelserne en kultur, hvor 'fund af
stenredskaber er dominerende. I
denne periode har befolkningen be-
nyttet sig. meget af chalcedon -— en
bålhvid stenart — til fremstilling af
redskaber.
I den ul 1 c r tid ligste tid, som del
nederste lag fortæller om, lavede de
i denne periode ret lavststående
eskimoer også deres redskaber af
sten; men her er det sjældent, og
kun tilfældigt at grave redskaber,
forarbejdet af chalcedon, frem. Den-
ne kultur kaldes „sarKaKkulturen",
idet de første udgravninger fra den-
ne tid blev foretaget ved udstedet
SarnaK, også beliggende i Jakobshavn
distrikt.
Fra de sidste to perioder er over-
hovedet ingen benredskaber bevaret;
de er helt opløste. Det er endnu
umuligt at tidfæste disse to perioder;
først når materialet deroppefra er
undersøgt hjemme, kan man frem-
komme med nogenlunde nøjagtige
tidsperioder. Undersøgelserne i de
nederste lag har været meget vanske-
lig, idet moslagene her stadig er
frosne. Det er også grunden til, at
man endnu ikke har kunnet afdække
sandsynlige hustomter, da et sådan
arbejde vil tage endog meget lang tid
og kræve en masse arbejdskraft.
Ved boringer i en sø nær ved Ja-
kobshavn har dr. phil. Troels-Smith
og cand. mag. Svend Jørgensen un-
der 10 12 meter vand boret gennem
4% meter ler og dynd for herved,
ved hjælp af vegetationen, at tidfæste
perioderne ved den nævnte pollen-
metode. Troels-Smith og Svend Jør-
gensen har også foretaget rejser til
andre gamle bopladser i Jakobshavn
distrikt for at undersøge, om boplad-
serne i Diskobugten er omtrent lige
gamle.
HARTO kiagsautil idiatortut
ingmingnut ikumatitut
kiagsautit uliatortut nangmincrdlutik iku-
massartut igartanut angingitsunut atorneiiar-
sinaussutuat. inip kiåssusia najorKutaralugo
kissarssfitip taimåitup ikumarna nangminér-
dlune avdlångorartarpoK nianfissåtalo inig-
ssisimanera avdlångortincKarsinauvdlune
(combustion head SHELL/MONARCH type).
atupiluinangeKaoK, ikussornckuarsinauvordlo
kiagsautip igarta avdlångortitingikaluardlu-
Kalåtdlit-nunånut nagsiussissartoK.
HARTO OLIEFYR A/S
Fuglsangsalle 02,
Brh. — Bella C822.
for manden med harmonikaen?
Der står en blæst af livsglæde og humør om-
kring haml Spil selv — det er let! Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at fål
Vi har alle modeller, små og store, nye eller
brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog!
København K.
puissit arferitdlo saunikuisa oKalugtuaråt ukiut ingerdlanerisa åssigingitsut sisamat
ingerdlaneråne Sermermiut nunaKarfiussarsimassut.
Mange rester af sæl og hval fortæller om, at fire forskellige tiders fangere har bragt
fangster til Sermermiut.
Grønlands fortid udforskes
Nu! Blot een børstning
med Colgate Tandpasta
fjerner indtil 85 pct. af
de bakterier der
forårsager dårlig ånde!
som stammer fra
munden
månåkut! kigutit atausi-
åinardlugit Colgate-mik
saligkåine Kanerme
bakterissat anernilung-
nermut pissutaussut
85 pet-é anguvdlugit
pérneKartarput
Colgate giver rene, hvide tænder og
frisk ånde dagen lang.
Colgate kigutinik k a k ortitit s is s arpo n
uvdlordlo nåvdlugo Kanen tipangna-
vérsimatitardlugo.
DANMARKS OG VERDENS MEST SOLGTE TANDPASTA
Danmarkime silarssuarmilo tamarme kigutinut KaKorsaut tunmeitar-
nerpåK.
27