Atuagagdliutit - 24.12.1956, Síða 35

Elisibavdle isumaKatigingUai Juånasimigdlo aieKarKuvdlugo.
pås isinå u ng i låt die ilaKutarlngne taima aieKartoKångingmat
sap tsernerungmaidlo aten takornartaK m isilingneKångitsoK
kingudrinut ei’Kutisavdlugo.
Elisabeth protesterede imidlertid og ville, at lian skulle hed-
de Johannes. Men det kunne de ikke forslå, for således var der
jo ingen i familien, der hed, og del var en vovelig sag at fore
et fremmed og uprøvet navn ind i slægten.
ukiut 2000-ngajait sujornaligut kaisare Augustuse rumamiut
ndlagauvfigssuåne inuiangnik tamanik kisincKartitsiumagdler-
poK, tiigdlinilo pernuvd ndlagauvfiup pigissaine åssigingitsune
inungnik nuutsor s sui s il s iler nuvd lug o.
For næsten 2.000 år siden besluttede kejser Augustus, at alle
folk i hans store romerske rige skulle tælles, og han gav sin
minister ordre til at sætte folketællingen i gang i de forskellige
provinser.
narssame savanik pdrssissorpagssuit ipu't, låssångåinardlo
Gutip ingiliata Kåumarfigai ersingålersitdlugit. ingilile onar-
poK: „erseKinase, inungnut tamanut nuånersumik tusardliu-
ssagssa/carpunga:
Ude på marken var der en mængde hyrder, og pludselig om-
strålede en engel fra Gud dem med en lysende glans, så de
blev meget bange; men englen sagde: „Frygt ikke, jeg har et
glædeligt budskab til hele folket“:
Jtsuse iniingmat jutit Heråtase kungerdt, kangiamiutdlo uv-
dloriarsiortut jutit kungigssånik inungortoKartoic påsigamiko
ilagsiartordlugo ornigpåt.
Da Jesus blev født, var lierodes jødernes konge, og da nogle
stjernetydere fra Østerland havde opdaget, der var fodt en jø-
dernes konge, kom de for at bringe ham deres hyldest.
36
avdlatut ajornaninymat Såkaria onajuilsoK ussersorfigalugo
pdsiniarpåt, agdlagtarf ingmutdlo ag diar iat diar ton.: Juånasimik
ateKåsaoKl laimailingmat akuerssinarput, erKumtngmåme ar-
ndta anguidtalo måssa ingmingnut k i g d l is i o rud ra t i k atsiiikti-
m as s at åssigtngmat.
Så var der ikke andel at gøre end at gøre tegn til den stum-
me Zakarias, og han skrev så på en tavle: Ilan skal hedde Jo-
hannes! Så bøjede de sig, for det var jo mærkværdigt, at fade-
ren og moderen uafhængig af hinanden ville have det samme
navn.
inuit tamarmik igdloKarfingmut inångorfigisimassamingnut
ornigiitugssångorput. Juserfe Marialo av ane Galiliamit uavunga
BitdltmimukartariaKalcrput nauk Maria ndrtugaluartOK.
Det blev ordnet således, at enhver måtte til sin fødeby for at
blive optegnet, og Josef og Maria måtte følgelig gøre den lange
rejse fra Galilæa i nord til Bethlchem i syd, skønt Maria ven-
tede sit barn.
uvdlume ånåussissoK, Ndlagkap tanitd, NålagaK Kristuse
inungorpoKl“ taimailissordlo nilaup ingilerpagssue tåkutdlu-
tik unuåinarssuaK tugsialerput: „nålang nars ile Gule Kutsing-
nernxe, nunamilo endgsilit inungnilo nuånarissaKardle/“
„/ dag er der født en frelser. Herrens salvede, den Herre
Kristus!“ Og i samme øjeblik stod der en himmelsk hærskare
af engle og sang i natten: „Ære være Gud i det højeste, fred
på jorden og i alle, der har Guds velbehag1“
tamåna nåmagsingmat Såkaria oKalugsinångoricigpoK, Gutilo
Kutsavigå ajiingitsuliarssuanik. judiamiut tamarmik tusåma-
lerpåt, påsivåtdlo erKumttsumik pissoKarsimassQK. onarput:
„méraK tåuna sungusaKåme-tauva!“
Da dette var sket, kunne Zakarias tale igen, og han lakkede
Gud for den store velgerning. Hele historien kom ud i det gan-
ske Judæa, og alle forstod, at noget mærkeligt var sket. — De
sagde: „Hvad mon dette barn dog skal blive til!“
Bitdlimimttitdlugit méraK inungorpoK, akunigtarf ingmilo
iniyssanunginamik nerssutit inånltariaKarput. Mariap Kitorner-
Kåune tåssane imupd nerssutautitdlo nerissarfiånut inartit-
dlugo.
Mens de var i Bethlehem, var barnet født, men da der ingen
sengeplads var i hotellet, måtte de nøjes med stalden, og her
svøbte Maria sit førstefødte barn og lagde det i en krybbe.
tauva ingilit péruput, savanigdle pårssissut Bitdlimiliarput
nerssutit inåne Gutip suliarssiia iakujartordlugo. Juserfe Ma-
rialo nålungiardlo nerssutautit nerissarfiånltOK sujumorpait
kingornalo ilatik takussamingnilc OKalugtutdlugit.
Og så var englene atter borte; men hyrderne gik til stalden
i Bethlehem for at se Guds store gerning. De fandt Josef og
Maria med barnet i krybben, og siden fortalte de andre, hvad
de havde 'set.
Herutase OKuluglupdt uvdloriaK KutdlariartorloK takusima-
givtik. Herutase unildtsagpoK. palasiunertane agdlagkanigdlo
ilisimassortane Misiarsip sume inungornigssdnik aperssuler-
pai, akivåtdlo: Bttdltmimel
De kom til Herodes og fortalte ham, at de havde set en op-
gående stjerne på himlen, og det gjorde Herodes bange. — Han
spurgte sine ypperstepræster og skriftkloge, hvor Messias skul-
le fødes, og de sagde: „I Bethlehem/“
ralugit uvdloriaK ltanga takusimaneråt oKalugtfitdluarKiwdlii-
nilo nanga nålungiaK Bttdlimime sujumorsimanerdt.
Så havde Ilerodes fået at vide, hvad han ville. Han sendte
bud efter stjernetyderne og spurgte dem hvornår stjernen hav-
de vist sig og bad dem fortælle nærmere, når de havde fundet
barnet i Bethlehem.