Atuagagdliutit - 17.12.1962, Qupperneq 2

JOTDUME OK'ALOSEK' PALASE LUMHOLTIMIT
nunamilo eridgsilit
Kirken i Sukkertoppen.
Manifsume OKalugfik.
JULEPRÆDIKEN AF PASTOR BENT LUMHOLT
FRED PÅ JORDEN
jutdlimut oKalusigssångup
tåussuma agdlangnerata nalå-
ne pivoK Cuba pivdlugo isu-
maKatiglnginerup ajortungu-
nera sorssungnivingorsinau-
nigssamut årdlerinautiling-
mik. pmgitsorneKarsmåungi-
lardlo inuit isumåine aperKii-
mut imåitumut ånilånganeK
tikiuteKåtårtuarmat: atomi-
nik såkulerdlune sorssungneK
silarssup tamarme årdlerigi-
sså pissugssångornerparput,
imalunit tamarmik iluagter-
Kigkatdlåsanerpat erKigsineK
„nigdlertoK“ uterKigsinå-
ngortitdlugo?
jutdlimimåna OKaluseK!
jutdlime erKigsineK — jut-
dlime tipaitsungneK — erse-
Kinase, ata tipaitsungårutig-
ssavsinik tusardlisavavse i-
nuit tamarmik pigssånik, i-
livsinut uvdlume erniuvoK å-
nåussissoK, Dåvip igdloKar-
fiane, tåssa NålagaK Kristu-
se“.---------
amerikamiut Cubamik u-
ngussisimanerat Sovjetunio-
nik raketitainut akerdlilissu-
mik — Kularnångitsumik tå-
ssauvoK sorssungnerssup ki-
ngugdliup kingornagut nåla-
gauvfigssuit akerdlerlssute-
Karnerisa angnerssåt taimalo
sorssungnermut ulorianaute-
Karnerssåt. Kularissariaicångi-
laK igpagssaK unukut silar-
Pilgrimme har den amerikanske kunst-
ner Arnold Blanch kaldt dette billede,
som i år var et af motiverne på De
forenede Nationers Børnefonds jule-
kort.
ssuarme tamagingne kitdler-
nilo inuit raketit autdlarti-
tarfine pårssissut, sikuntimi-
nlnånguit atordlugit atomit
toKoråussutaussut autdlartisi-
nauvdlugit igdloKarfigssuar-
nut milliunerpagssuarnik inu-
lingnut perKUSsineK tamatu-
munga Kutdlerpånit tutsiu-
niariarpat. „ersexinase, ata ti-
paitsungnartumik tusardlisa-
vavse". — „nuname ernigsi-
lit“. oKautsit tåukua avdlat-
dlo jutdlip ivangkiliuanitut
amerdlanerssavta nalungit-
dluagait sumik uvavtinut o-
KausigssaKarpat? uvagut år-
dlerinerup tamatuma atånitu-
gut oKausigssaicarfigisinau-
nerpåtigut? tåssame, usimåna
OKautsit uvagorpianut atu-
gåungikaluarput, savanigdle
pårssissunut pitsunut itsar-
tåssa amerikamiup erKurmfsuliortup
Arnold Blanchip titartagå, ukiormåna
atorneKartoK FN-ip mérKanut ani-
ngaussauteKarfia isumagalugo jufdli-
me agdlagtigssiatut.
ssuaK jutdlip unuåne narssa-
mitdlutik nerssutautitik påra-
lugit pigåussissunut OKausiu-
simavdlutik.
taimåitordle! kia nalungilå
OKartariaKånginersugut åmå-
taoK ilingnut uvavnutdlo o-
Kausiussut? oKalungmatame
tipaitsungnartumik „inuit ta-
marmik" pigssånik. OKautsit
tåuko Jisusip inungornerane
tutsiutut påsissariaKåsångi-
nerpavut inuit tamaisa nuna-
ne tamane, KaKugumutdlunit,
nalunaerumik tipaitsungnar-
tumik tusarusugtut pigait?
taimåipoK. uvavtinutaoK o-
Kausiuput isumavdluarpalug-
tut „erseKinase", „tipaitsugit-
se“, „nunamilo erKigsilit" i-
maKa jutdlime tamatumane
tusåsavdlugit atorfigssaKarti-
ngårsinaussavut.
KanoK iliorneK Gutip aku-
liuvfigiumagpago sorssungne-
ruvdlo anersåpilue akunerit
måko aseruiumavdlutik aut-
dlarniaraluit pitugtordluar-
dlugit, tauva jutdlip ivangki-
liua nuånersoK tupingnartor-
dlo tusarKigsinaujumårpar-
put. tauvalo misigissamut a-
tugkavtinut tugdluarumår-
poK, uvavtinutaoK tunissutig-
ssaKartuåinåsavdlune.
tipaitsungneK endgsiner-
dlo! soruname Gutip tipait-
sugtitsinera erKigsisitsineralo
pineKarput. tipaitsungneruv-
dle erKigsineruvdlo tåussuma
erKuméKutigåt inungnut ti-
kiusinaussaramik imaKa Kag-
dlikut itumik aliasungnermit
erKigsinginermitdlunit erau-
gauneK akornutiginago. tåssa
erKigsineK tipaitsungnerdlo
sianinernik tamanik akimui-
ssut. navsuiarneKarsinåungit-
sut misigmagagssat.
imåisinauvoK jutdlisiorner-
put tåuna ersinerup aliasung-
neruvdlo atåne jutdlisiorne-
rusinaussoK. taimåitordle Gu-
timingånit nalunaerut isu-
mavdluartumik nipeKartua-
rumårpoK: tipaitsusaugut i-
nuk erniusimangmat Gutip
erneringmane sapingitsoK a-
lianartorsiornerput sujora-
nerputdlo ingminut erssug-
kiutisavdlugit.
jutdlivdle ivangkiliuata u-
vavtinut OKautigisså pitsau-
nerpåK månauvoK „tåuna tå-
ssaussoK Kristuse NålagaK
tåuna Nålagarårput atugag-
ssavutdlo tåussuma agssainl-
put.
sunigdlunit uvavtinut pi-
ssoKaraluarpat Nålagkavtitut
ilagiguvtigo Kularissåsångi-
larput tamatigut ajungineK
uvavtinut pisinaussoK pisså-
sassoK.
Bent Lumholt.
Det træffer sig sådan, at
netop som denne lille jule-
prædiken skal skrives, har
Cuba-krisen tilspidset sig til
en regulær krigsfare. Og det
undgås ikke, at ens tanker
ustandseligt kredser ængste-
ligt om dette spørgsmål: Får
vi nu den vanvittige kerne-
våbenskrig, som hele verden
frygter, eller trækker alt sig
atter i lave, så den „kolde“
fred atter vender tilbage?
Altså, den juleprædiken!
Julefred — julefryd —
„Frygt ikke, thi se, jeg for-
kynder jer en stor glæde, som
skal være for hele folket. Thi
Eder er idag en frelser født,
i Davids by. Han er Kristus,
Herren“.----------
Den amerikanske blokade
af Cuba, rettet mod Sovjet-
unionens raketter — antage-
lig den alvorligste stormagts-
krise og dermed krigstrusel
siden 2. verdenskrig. Det er
helt sikkert, at der iaften
sidder folk på raketbaserne
verden over, både i den vest-
lige og den østlige del af den,
som er rede til med sekunders
varsel at sende atom-døden
ind over storbyernes million-
befolkning, hvis signalet der-
til gives fra højeste sted.
„Frygt ikke, thi se, jeg for-
kynder Jer en stor glæde“. —
„Fred på jorden“. Disse og de
andre af juleevangeliets ord,
som de fleste af os kender så
godt, hvad har de nu at sige
os? Har de overhovedet noget
at sige os, som lever under
denne frygt? Åh ja, det er
sandt, ordene er jo sådan set
ikke sagt til os, men til nogle
fattige hyrder, som en julenat
for mange Herrens år siden
lå ude på marken og holdt
nattevagt over deres hjord.
Og dog! Hvem ved, om vi
ikke også har lov at sige, at
de blev sagt til Dem og mig?
Der tales jo om en glæde, som
skal være for „hele folket“.
Har vi mon ikke lov til at
forstå disse ord, som lyder
ved Jesu fødsel, om alle
mennesker i alle lande og til
alle tider, til alle, som gider
høre efter glædesbudskabet?
Jo, det er også sagt til os,
dette frejdige „frygt ikke“,
„glæd jer“ og „fred på jor-
den“ — til os, som måske
netop i denne jul har stor
brug for at høre det.
Om Gud ellers vil tage af-
fære og tøjre de krigsdæmo-
ner forsvarligt, som i disse ti-
mer slider i deres lænker for
at få lov at rase, så vil vi atter
engang få hele det dejlige og
underlige juleevangelium at
høre. Og det vil altid passe til
den situation, vi står i, altid
have noget at give os.
Glæde og fred! Det er na-
turligvis Guds glæde og Guds
fred, der er tale om. Det mær-
kelige ved denne glæde og
fred er, at den kan komme til
mennesker ganske uanset, at
de i ydre forstand måske både
er ramt af sorg og ufred. Det
er en fred og en glæde, der
overgår al forstand. Den kan
ikke forklares, kun erfares.
Det kan godt gå sådan, at
denne jul bliver en frygtens
og sorgens jul, og dog vil
budskabet klinge lige frejdigt
fra Gud: Vi skal glæde os!
For der er født et menneske,
der er i stand til, fordi han
er Guds søn, at bære både
vor sorg og vor frygt på sine
skuldre.
Med det allerbedste, som
juleevangelist siger os, er
dette, at „han er Kristus,
Herre“. Han er vor Herre,
og hele vor skæbne er i hans
hånd.
Hvad der end sker os, kan
vi med ham som herre være
sikre på, at der sker os altid
det afgjort bedste, der kunne
ske os.
Bent Lumholt.
Kirken i Thule. Thulime OKalugfik.
Kirken i NarssaK. Narssame OKalugfik.
2