Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.12.1962, Síða 19

Atuagagdliutit - 17.12.1962, Síða 19
arssarnerasåme inuilårssuarme Kan galigame j utdlisior tarnerit ilisimassagssarsiortut issigtune jutdlisiortarnere alianaitsuinau- ssarsimångitdlat kiserdliordlune angerdlarserdlunilo jutdle nag- dliussineKartarsimavdlune. Kanga ilisimassagssarsiortut någdliu- En slædeekspedition, som den tog sig perårtarsimaKaut. ud i forrige århundrede. issigtune jutdlisiorneK tamatigut a- lianaitsuinaussångilaK. ukiut inger- dlaneréne ilisimassagssarsiortartut jutdlisiortariaKartarsimaput sungiusi- massamingnit avdlauvdluinartumik. 1870-ime amerikamioK C. F. Hall europamiunik 20-nik eskimdnigdlo 8- nik ilaKardlune umiarssuarmik „Po- laris“imik 'Kalåtdlit-nunåta avang- nårssuane ikerasangmut Smith Sund- imut ilisimassagssarsiordlune autdlar- poK. tåukununga ilauvoK kalåleK Hans Hendrik „SuersaK" nulissardlu- ne mérKissardlunilo. avangnarpat- dlardlutik sikunit kiggussaugamik i- nuit 19 pugtåmut Kimatåuput. oktobere redumataugåle pugtå- mileramik upernarmago aitsåt navssårineKarput. pugtåme såtser- sut tamåne ikinarssuarme jutdli- siorput, tamånalo ima cncalugpa- låråt: Mylius-Erichsen — pulukip Kugtoramernga Rysonip jutdlimut torKorsimavå, angingitsu- ngugaluamik ilangigagssaKarKuvdlu- ta. uvdloK tåuna atdlarnerasårtorssu- vok, måssalo avangnålugtukasiuga- luartoK isse såkortuvatdlångilaK. norsketc sermerssuåkut itiver- KårtOK Fridtjof Nansen 1888—89 nunavtine ukissoK Nungme jut- dlisiomine pivdlugo agdlagpoic: — kavfimik erKanaersarnigssardliu- na kisime, ilame kalåtdlit kavfisuka- tagtarunångitdlat, jutdlimilo ilåinå piungnaerdlugo kavfisutartorssuput. jutdlisiortarneK Kalåtdlit-nunanut er- KuneKarame pitsaunerulersimångilaK. igdlume pilersuissut nerissagssatigut misigissaKåt, nåssatdlo aserutigalugo, tåssame inuit sivikitsumik nererujug- ssuariardlutik kingunerdlugtitaramiko sivisumik kåpajårtariaKartardlutik. nagdliutorsiortarneK tamåna kristu- miut ajoKersutanut „aKagugssaK isu- manerdlutigeKinasiuk", eskimut i- ngagtavigsumik maleruarniagånut na- lerKuterugtorame angnerussumigdlu- nit erKartortariaKångilaK. ilame inu- nguåkuluit tåuko atugartussutsip mi- kingitsorssuarmik, ajoKusersimavai. nunarput avangnar-Kutdlugo 1893—96 ilisimassagssarsiornine pivdlugo atuagkiamine Fridtjof Nansen agdlagpoK: — jutdle tamåna nipaitsumik alia- naitsumigdlo nagdliussivarput anga- laKativutdlo tamarmik avångusuteKa- runångitdlat. nuånårnivtinut pissu- tauvoK anore iluagtikatdlardlugo av- dlorniussaK avangnamukartoK 83 jut- dlime nagdlersimagavtigo. soruname jutdliaraK nagdliussivarput nerer- ssuartorssuvdluta ulåputigitsiatdlar- dlugo Blessingerilo inikavsaKårput nunap paornainik imigagssiarput, i- lavtalume oriartungingmåssuk skå- lértavigsutsiaKaugut. unuk tamåna a- viserpagssuit sarKumersiterpavut, ta- mavtalo Kimasårdluta nipilerssortar- dluta erinarssortardlutalo oKalugiaKå- tåupugut. Mylius Erichsenikut 1903—04 A- vanerssuarmut ilisimassagssarsior- nermingne jutdlisiomertik xalipai- ssup Harald Moltkep OKalugpalårå: — inororsårfigitineK ilivitsuinar- mik. arrå åmåko sikume kaujatdlag- dluta Kuarpagssuit. jutdlime aKajaror- miugssaK Kulékérparput. Kutdlit ike- riarmata ImerårssunguaK nulialo ta- kuminarsivdluinarput. tikerårtivut u- ningåmersordlutik angerdlakåput Kernertap neKitsiarssuanik, orssumik nivkorssuarnigdlo tuniorakutsoriar- dluta. igdluvigkame Kåumarsardluar- simaKissune inakåvugut kiserngorutut pingasuvdluta. Panigpaup Kutdlerssua Kutdlitdlo avdlat mardluk Kåumar- Kutigåvut igdlerput amerpagssuarnik Kåssersorsimavarput maugårtuinå- ngordlugo. ilagissavut Kimåsimassa- vut erKainialerdlugit nanerutinguaK ikiparput. ilumutdlime ilagissavut tu- sarsinaussuguvtigik jutdlisiornerup nuéneraluåssusia. oKauseKarpiarata igsiavugut Gaba kisiat inoKalaortora- lutigo. angerdlarserpatdlårumanata ingmivtinut ulapisarniarssarivugut nalinginålungnik oKaloKatigérujug- dluta. kavfiliorpugut Panigpangmit- dlo nivkunagtåvut nerivdlugit. aorrup tingue Kuat måtagdlo kingulenciuti- gåvut. nereréravta Kunut (Rasmussen) Gabalo titartarpåka, ingminut ilå- ngutdlunga. encarput nipaeKaoK, tai- maitdlarångat Kingmit silativtine Ki- loriarpatdlagtardlutik. igtujårsautdlu- ta sinigfik puvtinut inakåvugut. ig- dluvigaK orKOKaoK, uvdlågssångulerå- lo kiagssuaK ingassagdluinalerpoK. i- lagissavut erKarsautiginermit sivisor- ssuarmik siningilagut. Ejnar Mikkelsenip 1909—12 Tu- nume ilisimassagssarsiomermine ■ jutdlisiornine OKalugpalårå: — måne isersimavfivtine silativtini- sut avångunartigaoK jutdliarauvordlo. Iver uvangalo ingmivtinut KiviaKå- tåupugut, Kanganit OKavsångineruv- dluta erKarsautivtame anorerssuaK sujorssugtuinaK malingmåssuk nuna- nut mångumanerussunut ilagissavti- nut jutdlisiortunut nerrivingme or- pingmigdlo kåvinermingne maKaissiv- dluta. angutinut mardlungnut kiser- dliortunut erKarsautit taimåitut ni- katdlorsårissuput, pisinaussarputdle nåpertordlugo sanimut såsamiarpu- gut nerissagssautivut pitsaunersior- dlugit nerivdluta imiårKamik iggiser- dlugit. imiåraK tåuna apume navsså- risimassarput erKuméKaoK. Kerruteria- rame simine ajagsimagamiuk puiau- ssap tordluatigut ima anitdlagdlune kusugångusimavoK najungalitdlardlu- ne. naperiardlugo Kerinera puiaussap imå kasserollimut augserparput ma- marissussårdlugulo imerdlugo. whi- skiutivta nungutingua avigparput. å- tarmordluta inarpugut jutdlip unuå kialaorsinauguvtalunit nåmagalugo. Amerikap avangnårssuanut a- ngalanermine 1921—24 Knud Ras- mussenip jutdlisiornine agdlautigå: — tamatumunåkut nipaitsumik jut- dlisiorpugut, tåssame angalaKativut Kimatavut maKaissivdluinalersima- gavtigik måssa isumålugivatdlångika- luardlugit. nerissarfigput augpalår- torssuarnik mardlungnik pinprsau- serparput Kilårdlo siårtartulersordlu- go åma sulunaussanik umataussanig- dlo pisatsersordlugo. nerrivigssuaK Kaugdloringmik Kalilerparput nane- ruterpagssuitdlo sarKumerdlugit. iner- put sukulueKalunilo nagdliutorsiorpa- loKaoK. uvalikut tatdlimat migssane ivnånganermiut nålagiartipåka ka- låtdlisut, jutdlivdlo ivangkiliua Bir- ket-Smithip Kavdlunåtut atuarpå. tauva nerrivingmut igsåvugut eKalug- tordluta tugtutdtdlutalo. erKåmiuvut igdluvigkane najugagdlit Kinuvigisi- mavavut unuk tåuna erKigsisimater- Kuvdluta. tamavta OKauseKarpiarata Jul i arktiske lande er ikke altid den rene idyl. Gennem årene har en række ekspeditionsfolk måttet fejre jul på en helt anden måde, end de er vant til hjemmefra. 1870-erne udrustede amerikaneren, kaptajn C. F. Hall en ekspedition på 20 europæere og 8 eskimoer, der med skibet „Polaris" sejlede op langs Grønlands vestkyst for at udforske Smiths sund og dets forbindelse med Polarhavet. Blandt deltagerne var grønlænderen Hans Hendrik, hans ko- ne og barn fra Upernavik. Under en frygtelig isskruning langt nordpå blev 19 af ekspeditionens medlemmer ladt alene på en isflage. Det var i oktober, og de nødstedte mennesker blev først fundet det følgende år. Julen blev fejret i isødet og i beretningen om den dramatiske ekspeditions jul i disse omgivelser hedder det: — „For at festligholde julen havde Tyson gemt en skinke, således at en- hver kunne få et lille stykke. Tus- mørket var dog på den dag noget kla- rere. To prægtige nordlys bidrog des- uden til at gøre luften lysere, og skønt vinden blæste temmelig frisk fra nord, var kulden dog ikke meget stærk". Den norske polarforsker Fridtjof Nansen skriver i sin bog „På ski over Grønland“ om ekspeditionen 1888—89 om julen i Godthåb og kommer med følgende salut: — „Det, som det først og fremmest gælder om at skaffe sig overflod af, er kaffe, deraf får man aldrig for me- get, og dette grønlændernes første ny- delsesmiddel flyder i julen i utrolige strømme. Det vil således forstås, at julen ikke har forbedret sin karakter ved at omplante den til den grønland- ske jordbund. Den er bekymrede fa- miliefædres ruin og mavernes øde- læggelse, der bringer en kortvarig glæde, men ofte et langt savn efter. At den falder i smag hos et folk som eskimoen, der mere end noget andet lever efter den kristne læresætning „Bekymrer eder ikke for den dag i morgen", følger af sig selv. Hvilken skade har man ikke gjort ved at på- føre dette stakkels folk civilisationen". I bogen „Fram over Polhavet" om den norske polarfærd 1893—96 skriver Fridtjof Nansen: — „Den er gået stille og hyggelig, denne jul, og alle ser ud til at trives godt. Til glæden bidrog i sandhed at vindene bragte os 83-graden i jule- gave. Juleaften blev naturligvis høj- tideligholdt med stor spisning. Der var en imponerende opdækning af jule- bag: Fattigmandsbakkels, hjortetak, honningkage, makroner, søsterkage og hvad det nu hed altsammen, og des- uden konfekt og den slags. Og så hav- de Blessing og jeg arbejdet i vort an- sigts sved om dagen og frembragte en opsigtsvækkende „Polar-champagne- 83-graden“, som i det mindste vi to mente at have fuld grund til at være stolte af, et produkt lavet af polar- egnenes ædle drue: molten. De andre lod sig den også smage, og det var ikke få skåler, som blev frembragt i denne ædle saft. En mængde illustre- ilaKutavut erKarsautigåvut. amerdla- nerssavut agdlagarsiarissartagka- mingnik atuvfåput, ivnånganermior- tavutdle unuarssuarmut jutdlisiutinik OKalugtartorput. kaptajn John Giæverip 1949—52- ime kujatåta sikuiuitsuanut ilisi- massagssarsiornermine j utdlisior- nertik OKalugpalårå: — ilavut avigsårdlugit nunatat Ka- ngale takusimagaluardlugit sule or- nigsimångisavut sujunerfigåvut. nu- rede værker var lagt frem. Der var musik og historier og sange og mun- terhed". Fra L. Mylius-Erichsens og Ha- rald Moltkes bog „Grønland“ om den litterære ekspedition til polar- eskimoerne i Nordvestgrønland 1903—04: — „Sandelig overraskelse på over- raskelse, rundt på isen lå frosset kød i massevis. Sulte kommer vi ikke til i julen. Imerarsunguark og kone tager sig ud i den flatterende belysning. De drager lidt efter hjem efterladende vældige stykker narhvalkød, spæk, le- ver og niko. Vore julelækkerier. Vi tre bliver tilbage i den festligt oplyste snehytte. En spæklampe af usædvan- lig størrelse, tilhørende Panigpark, udsender sammen med en mindre lampe et strålende lys, som reflekteres stærkt fra de hvide „marmorvægge". På briksen alle slags skind, der gør det blødt og hyggeligt derinde. Et lille lys tændes for vennerne derhjemme. Åh, sikken en jul vi kunne have holdt her, hvis vi havde haft glædelige ef- terretninger hjemmefra. Men på grund af, at disse manglede, ville hu- møret og stemningen ikke rigtig kom- me. Gaba var den eneste, som var i snakkehumør. Men for ikke at give tankerne frit løb, måtte vi tale for at aflede disse. Og vi gav os til at for- tælle om løst og fast, ret ligegyldige minder. Vi kogte tynd kaffe, spiste niko, som vi havde fået af Panigpark. Frossen hvallever og mattak var vor øvrige julemad. Jeg gav mig til at tegne Knud, Gaba og mig selv for senere at lave et billede deraf. Skøn- heden lyste ud af hver sneblok og revne. Stilheden udenfor afbrødes kun nu og da af hundene. Med møje fik vi plads til tre soveposer og krøb i dem. Snehuset var meget lunt, og i løbet af natten blev varmen ligefrem generende. Det kneb med at falde i søvn, da tankerne om dem derhjemme stadig stormede ind på os .. “. Kaptajn Ejnar Mikkelsen i „Far- lig Tomandsfærd“ om Alabama- ekspeditionen i Østgrønland 1909— 12: — Her er uhyggeligt ude som inde, og det er juleaften. Iver og jeg kigger på hinanden, har ikke så meget at tale om som ellers, for tankerne følger den hylende nordenstorm til mildere egne, til dem derhjemme, som fejrer iul — med en tom plads ved bordet og i kredsen om juletræet, en tomhed, der udfyldes af langtfarende, søgende og bekymrede tanker, som lammer glæ- den i hjemmet. Det er usunde tanker for to ensomme mænd, og vi skyder dem fra os så godt, vi formår, spiser af det bedste vi har, og drikker dertil en Carlsberg, som vi har fundet ude i sneen. Den ser underlig ud, den pils- ner, for det frosne øl har presset prop- pen ud og står som en 10 cm lang og krum finger ud af flaskehalsen. Vi brækker fingeren af, optør pilsneren i en kasserolle og bilder os ind, at den smager godt. Vi deler vort sidf te glas whisky, mindes „absent friends", og kryber til køjs med tøjet på — for i det mindste at kunne holde varmen julenat!" natat sujugdlit jutdliarKame anguva- vut atserpavutdlo „jutdlip KåKai". u- nukut nerripugut neKerssuartutdluta igssortitartordlutalo nalinginarpag- ssuarnik akulingmik, tåssame sfit navssårisinaussavut tamaisa akuliu- kavtigik, suaussåneat igssortitagssat, serKulugtut sukulåtitdlo. atautsimut kåtutissariardlugit upavut, åsitdlime mamarssakasigpugut. akimassub ne- rerssuartarneratut naggatågut KåKor- tarissanik tarajugartorpugut.... i de øde hjemmet Grønlandsforskeren Knud Ras- mussen i „Den store Slæderejse“ om den 5. Thuleekspedition, den danske etnografiske ekspedition til arktisk Nordamerika 1921—24: — „Det blev en stille jul, for det var første gang vi fer alvor savnede vore fraværende kammerater, ornend vi ikke var alvorligt ængstelige for deres skæbne. Inde i messen blev der pyntet op med to store dannebrogs- flag, og under loftet spændtes snore med hjemmelavede guirlander, kræm- merhuse og hjerter. På det store lang- bord skinnede en hvid dug, og mange lys var stillet frem. Art var rent og festligt. Ved 5-tiden om eftermidda- gen holdt jeg gudstjeneste på grøn- landsk for Kap Yorkerne, og Birket- Smith læste juleevangeliet på dansk. Derefter samledes vi om julemåltidet, der bestod af kogt ørred og rensdyr- bøf. Vi havde bedt alle de fremmede eskimoer, der denne vinter boede i snehytter omkring „Blæsebælgen", om at holde sig borte og lade os i fred denne ene dag. Enhver lukker sig inde i sig selv og tænker på dem, der står ham nærmest. Der tales kun lidt den aften. De fleste af os sidder over gamle breve, mens Kap Yorkerne la- der grammofonen spille julesalmer til langt ud på natten". Fra kaptajn John Giæves bog „Soldage og Polarnæiter“ om Nor- selekspeditionen til antarktis 1949- 52: — „Vi skiltes fra seismologerne på vejen og drog vestpå mod nogle nuna- takker, som vi havde set, men ikke besøgt. Den første gruppe nunatakker nåede vi juleaften, så de blev døbt „Juletoppene". Om aftenen havde vi julemiddag, pemmikan og en „bud- ding" lavet af de mærkeligste ingre- dienser, alt hvad vi havde kunnet skrabe sammen til lejligheden: Byg- mel og majsmel, mandelbuddingpul- ver, rosiner, chokolade. Alt blev blan- det i en trykkoger, og til vor store forbavselse smagte resultatet omtrent som plumbudding. Som i de allerfi- neste selskaber blev måltidet afsluttet med saltede nødder .. “. Da, Burt bragte julen... (fortsat fra side 18) Da Burt nåede hjem til sig selv og sin ensomhed, følte han sig meget træt. Han sagde det selv. Meget lyk- kelig men tillige meget træt. Det kræver mange kræfter at være alverdens julemand. Denne begivenhed dannede senere det naturlige grundlag for al tidsreg- ning i den lille by i ørkenen. Det skete før, siger man — eller det skete efter det år, da Burt bragte julen hjem. Alligevel betragter de ham stadig som lidt af en gal, et menneske hvis tone man ikke kender, og som man derfor ikke helt kan vedkende sig. En fremmed i sin egen ensomme verden. Når jeg sidder overfor Burt og ser ind i hans øjne, der rummer så megen ro og mildhed, da ved jeg, at Burt stadig er alverdens julemand. Jeg for- nemmer meget tydeligt, at alfader stadig sidder på hans skulder. Burt ved det blot ikke selv. nunavta inuilårssuane Kimugsimik ili- En slædehunde-ekspediiion i Grøn- simassagssarsiortut. lands ødemarker. Jul under nordlyset snemarker langt fra 19

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.