Atuagagdliutit - 17.12.1962, Qupperneq 19

arssarnerasåme inuilårssuarme
Kan galigame j utdlisior tarnerit
ilisimassagssarsiortut issigtune jutdlisiortarnere alianaitsuinau-
ssarsimångitdlat kiserdliordlune angerdlarserdlunilo jutdle nag-
dliussineKartarsimavdlune.
Kanga ilisimassagssarsiortut någdliu- En slædeekspedition, som den tog sig
perårtarsimaKaut. ud i forrige århundrede.
issigtune jutdlisiorneK tamatigut a-
lianaitsuinaussångilaK. ukiut inger-
dlaneréne ilisimassagssarsiortartut
jutdlisiortariaKartarsimaput sungiusi-
massamingnit avdlauvdluinartumik.
1870-ime amerikamioK C. F. Hall
europamiunik 20-nik eskimdnigdlo 8-
nik ilaKardlune umiarssuarmik „Po-
laris“imik 'Kalåtdlit-nunåta avang-
nårssuane ikerasangmut Smith Sund-
imut ilisimassagssarsiordlune autdlar-
poK. tåukununga ilauvoK kalåleK
Hans Hendrik „SuersaK" nulissardlu-
ne mérKissardlunilo. avangnarpat-
dlardlutik sikunit kiggussaugamik i-
nuit 19 pugtåmut Kimatåuput.
oktobere redumataugåle pugtå-
mileramik upernarmago aitsåt
navssårineKarput. pugtåme såtser-
sut tamåne ikinarssuarme jutdli-
siorput, tamånalo ima cncalugpa-
låråt:
Mylius-Erichsen
— pulukip Kugtoramernga Rysonip
jutdlimut torKorsimavå, angingitsu-
ngugaluamik ilangigagssaKarKuvdlu-
ta. uvdloK tåuna atdlarnerasårtorssu-
vok, måssalo avangnålugtukasiuga-
luartoK isse såkortuvatdlångilaK.
norsketc sermerssuåkut itiver-
KårtOK Fridtjof Nansen 1888—89
nunavtine ukissoK Nungme jut-
dlisiomine pivdlugo agdlagpoic:
— kavfimik erKanaersarnigssardliu-
na kisime, ilame kalåtdlit kavfisuka-
tagtarunångitdlat, jutdlimilo ilåinå
piungnaerdlugo kavfisutartorssuput.
jutdlisiortarneK Kalåtdlit-nunanut er-
KuneKarame pitsaunerulersimångilaK.
igdlume pilersuissut nerissagssatigut
misigissaKåt, nåssatdlo aserutigalugo,
tåssame inuit sivikitsumik nererujug-
ssuariardlutik kingunerdlugtitaramiko
sivisumik kåpajårtariaKartardlutik.
nagdliutorsiortarneK tamåna kristu-
miut ajoKersutanut „aKagugssaK isu-
manerdlutigeKinasiuk", eskimut i-
ngagtavigsumik maleruarniagånut na-
lerKuterugtorame angnerussumigdlu-
nit erKartortariaKångilaK. ilame inu-
nguåkuluit tåuko atugartussutsip mi-
kingitsorssuarmik, ajoKusersimavai.
nunarput avangnar-Kutdlugo
1893—96 ilisimassagssarsiornine
pivdlugo atuagkiamine Fridtjof
Nansen agdlagpoK:
— jutdle tamåna nipaitsumik alia-
naitsumigdlo nagdliussivarput anga-
laKativutdlo tamarmik avångusuteKa-
runångitdlat. nuånårnivtinut pissu-
tauvoK anore iluagtikatdlardlugo av-
dlorniussaK avangnamukartoK 83 jut-
dlime nagdlersimagavtigo. soruname
jutdliaraK nagdliussivarput nerer-
ssuartorssuvdluta ulåputigitsiatdlar-
dlugo Blessingerilo inikavsaKårput
nunap paornainik imigagssiarput, i-
lavtalume oriartungingmåssuk skå-
lértavigsutsiaKaugut. unuk tamåna a-
viserpagssuit sarKumersiterpavut, ta-
mavtalo Kimasårdluta nipilerssortar-
dluta erinarssortardlutalo oKalugiaKå-
tåupugut.
Mylius Erichsenikut 1903—04 A-
vanerssuarmut ilisimassagssarsior-
nermingne jutdlisiomertik xalipai-
ssup Harald Moltkep OKalugpalårå:
— inororsårfigitineK ilivitsuinar-
mik. arrå åmåko sikume kaujatdlag-
dluta Kuarpagssuit. jutdlime aKajaror-
miugssaK Kulékérparput. Kutdlit ike-
riarmata ImerårssunguaK nulialo ta-
kuminarsivdluinarput. tikerårtivut u-
ningåmersordlutik angerdlakåput
Kernertap neKitsiarssuanik, orssumik
nivkorssuarnigdlo tuniorakutsoriar-
dluta. igdluvigkame Kåumarsardluar-
simaKissune inakåvugut kiserngorutut
pingasuvdluta. Panigpaup Kutdlerssua
Kutdlitdlo avdlat mardluk Kåumar-
Kutigåvut igdlerput amerpagssuarnik
Kåssersorsimavarput maugårtuinå-
ngordlugo. ilagissavut Kimåsimassa-
vut erKainialerdlugit nanerutinguaK
ikiparput. ilumutdlime ilagissavut tu-
sarsinaussuguvtigik jutdlisiornerup
nuéneraluåssusia. oKauseKarpiarata
igsiavugut Gaba kisiat inoKalaortora-
lutigo. angerdlarserpatdlårumanata
ingmivtinut ulapisarniarssarivugut
nalinginålungnik oKaloKatigérujug-
dluta. kavfiliorpugut Panigpangmit-
dlo nivkunagtåvut nerivdlugit. aorrup
tingue Kuat måtagdlo kingulenciuti-
gåvut. nereréravta Kunut (Rasmussen)
Gabalo titartarpåka, ingminut ilå-
ngutdlunga. encarput nipaeKaoK, tai-
maitdlarångat Kingmit silativtine Ki-
loriarpatdlagtardlutik. igtujårsautdlu-
ta sinigfik puvtinut inakåvugut. ig-
dluvigaK orKOKaoK, uvdlågssångulerå-
lo kiagssuaK ingassagdluinalerpoK. i-
lagissavut erKarsautiginermit sivisor-
ssuarmik siningilagut.
Ejnar Mikkelsenip 1909—12 Tu-
nume ilisimassagssarsiomermine
■ jutdlisiornine OKalugpalårå:
— måne isersimavfivtine silativtini-
sut avångunartigaoK jutdliarauvordlo.
Iver uvangalo ingmivtinut KiviaKå-
tåupugut, Kanganit OKavsångineruv-
dluta erKarsautivtame anorerssuaK
sujorssugtuinaK malingmåssuk nuna-
nut mångumanerussunut ilagissavti-
nut jutdlisiortunut nerrivingme or-
pingmigdlo kåvinermingne maKaissiv-
dluta. angutinut mardlungnut kiser-
dliortunut erKarsautit taimåitut ni-
katdlorsårissuput, pisinaussarputdle
nåpertordlugo sanimut såsamiarpu-
gut nerissagssautivut pitsaunersior-
dlugit nerivdluta imiårKamik iggiser-
dlugit. imiåraK tåuna apume navsså-
risimassarput erKuméKaoK. Kerruteria-
rame simine ajagsimagamiuk puiau-
ssap tordluatigut ima anitdlagdlune
kusugångusimavoK najungalitdlardlu-
ne. naperiardlugo Kerinera puiaussap
imå kasserollimut augserparput ma-
marissussårdlugulo imerdlugo. whi-
skiutivta nungutingua avigparput. å-
tarmordluta inarpugut jutdlip unuå
kialaorsinauguvtalunit nåmagalugo.
Amerikap avangnårssuanut a-
ngalanermine 1921—24 Knud Ras-
mussenip jutdlisiornine agdlautigå:
— tamatumunåkut nipaitsumik jut-
dlisiorpugut, tåssame angalaKativut
Kimatavut maKaissivdluinalersima-
gavtigik måssa isumålugivatdlångika-
luardlugit. nerissarfigput augpalår-
torssuarnik mardlungnik pinprsau-
serparput Kilårdlo siårtartulersordlu-
go åma sulunaussanik umataussanig-
dlo pisatsersordlugo. nerrivigssuaK
Kaugdloringmik Kalilerparput nane-
ruterpagssuitdlo sarKumerdlugit. iner-
put sukulueKalunilo nagdliutorsiorpa-
loKaoK. uvalikut tatdlimat migssane
ivnånganermiut nålagiartipåka ka-
låtdlisut, jutdlivdlo ivangkiliua Bir-
ket-Smithip Kavdlunåtut atuarpå.
tauva nerrivingmut igsåvugut eKalug-
tordluta tugtutdtdlutalo. erKåmiuvut
igdluvigkane najugagdlit Kinuvigisi-
mavavut unuk tåuna erKigsisimater-
Kuvdluta. tamavta OKauseKarpiarata
Jul i arktiske lande er ikke altid
den rene idyl. Gennem årene har en
række ekspeditionsfolk måttet fejre
jul på en helt anden måde, end de er
vant til hjemmefra.
1870-erne udrustede amerikaneren,
kaptajn C. F. Hall en ekspedition på
20 europæere og 8 eskimoer, der med
skibet „Polaris" sejlede op langs
Grønlands vestkyst for at udforske
Smiths sund og dets forbindelse med
Polarhavet. Blandt deltagerne var
grønlænderen Hans Hendrik, hans ko-
ne og barn fra Upernavik. Under en
frygtelig isskruning langt nordpå blev
19 af ekspeditionens medlemmer ladt
alene på en isflage. Det var i oktober,
og de nødstedte mennesker blev først
fundet det følgende år.
Julen blev fejret i isødet og i
beretningen om den dramatiske
ekspeditions jul i disse omgivelser
hedder det:
— „For at festligholde julen havde
Tyson gemt en skinke, således at en-
hver kunne få et lille stykke. Tus-
mørket var dog på den dag noget kla-
rere. To prægtige nordlys bidrog des-
uden til at gøre luften lysere, og skønt
vinden blæste temmelig frisk fra nord,
var kulden dog ikke meget stærk".
Den norske polarforsker Fridtjof
Nansen skriver i sin bog „På ski
over Grønland“ om ekspeditionen
1888—89 om julen i Godthåb og
kommer med følgende salut:
— „Det, som det først og fremmest
gælder om at skaffe sig overflod af,
er kaffe, deraf får man aldrig for me-
get, og dette grønlændernes første ny-
delsesmiddel flyder i julen i utrolige
strømme. Det vil således forstås, at
julen ikke har forbedret sin karakter
ved at omplante den til den grønland-
ske jordbund. Den er bekymrede fa-
miliefædres ruin og mavernes øde-
læggelse, der bringer en kortvarig
glæde, men ofte et langt savn efter.
At den falder i smag hos et folk som
eskimoen, der mere end noget andet
lever efter den kristne læresætning
„Bekymrer eder ikke for den dag i
morgen", følger af sig selv. Hvilken
skade har man ikke gjort ved at på-
føre dette stakkels folk civilisationen".
I bogen „Fram over Polhavet"
om den norske polarfærd 1893—96
skriver Fridtjof Nansen:
— „Den er gået stille og hyggelig,
denne jul, og alle ser ud til at trives
godt. Til glæden bidrog i sandhed at
vindene bragte os 83-graden i jule-
gave. Juleaften blev naturligvis høj-
tideligholdt med stor spisning. Der var
en imponerende opdækning af jule-
bag: Fattigmandsbakkels, hjortetak,
honningkage, makroner, søsterkage og
hvad det nu hed altsammen, og des-
uden konfekt og den slags. Og så hav-
de Blessing og jeg arbejdet i vort an-
sigts sved om dagen og frembragte en
opsigtsvækkende „Polar-champagne-
83-graden“, som i det mindste vi to
mente at have fuld grund til at være
stolte af, et produkt lavet af polar-
egnenes ædle drue: molten. De andre
lod sig den også smage, og det var
ikke få skåler, som blev frembragt i
denne ædle saft. En mængde illustre-
ilaKutavut erKarsautigåvut. amerdla-
nerssavut agdlagarsiarissartagka-
mingnik atuvfåput, ivnånganermior-
tavutdle unuarssuarmut jutdlisiutinik
OKalugtartorput.
kaptajn John Giæverip 1949—52-
ime kujatåta sikuiuitsuanut ilisi-
massagssarsiornermine j utdlisior-
nertik OKalugpalårå:
— ilavut avigsårdlugit nunatat Ka-
ngale takusimagaluardlugit sule or-
nigsimångisavut sujunerfigåvut. nu-
rede værker var lagt frem. Der var
musik og historier og sange og mun-
terhed".
Fra L. Mylius-Erichsens og Ha-
rald Moltkes bog „Grønland“ om
den litterære ekspedition til polar-
eskimoerne i Nordvestgrønland
1903—04:
— „Sandelig overraskelse på over-
raskelse, rundt på isen lå frosset kød
i massevis. Sulte kommer vi ikke til
i julen. Imerarsunguark og kone tager
sig ud i den flatterende belysning. De
drager lidt efter hjem efterladende
vældige stykker narhvalkød, spæk, le-
ver og niko. Vore julelækkerier. Vi tre
bliver tilbage i den festligt oplyste
snehytte. En spæklampe af usædvan-
lig størrelse, tilhørende Panigpark,
udsender sammen med en mindre
lampe et strålende lys, som reflekteres
stærkt fra de hvide „marmorvægge".
På briksen alle slags skind, der gør
det blødt og hyggeligt derinde. Et lille
lys tændes for vennerne derhjemme.
Åh, sikken en jul vi kunne have holdt
her, hvis vi havde haft glædelige ef-
terretninger hjemmefra. Men på
grund af, at disse manglede, ville hu-
møret og stemningen ikke rigtig kom-
me. Gaba var den eneste, som var i
snakkehumør. Men for ikke at give
tankerne frit løb, måtte vi tale for at
aflede disse. Og vi gav os til at for-
tælle om løst og fast, ret ligegyldige
minder. Vi kogte tynd kaffe, spiste
niko, som vi havde fået af Panigpark.
Frossen hvallever og mattak var vor
øvrige julemad. Jeg gav mig til at
tegne Knud, Gaba og mig selv for
senere at lave et billede deraf. Skøn-
heden lyste ud af hver sneblok og
revne. Stilheden udenfor afbrødes
kun nu og da af hundene. Med møje
fik vi plads til tre soveposer og krøb
i dem. Snehuset var meget lunt, og i
løbet af natten blev varmen ligefrem
generende. Det kneb med at falde i
søvn, da tankerne om dem derhjemme
stadig stormede ind på os .. “.
Kaptajn Ejnar Mikkelsen i „Far-
lig Tomandsfærd“ om Alabama-
ekspeditionen i Østgrønland 1909—
12:
— Her er uhyggeligt ude som inde,
og det er juleaften. Iver og jeg kigger
på hinanden, har ikke så meget at tale
om som ellers, for tankerne følger den
hylende nordenstorm til mildere egne,
til dem derhjemme, som fejrer iul —
med en tom plads ved bordet og i
kredsen om juletræet, en tomhed, der
udfyldes af langtfarende, søgende og
bekymrede tanker, som lammer glæ-
den i hjemmet. Det er usunde tanker
for to ensomme mænd, og vi skyder
dem fra os så godt, vi formår, spiser
af det bedste vi har, og drikker dertil
en Carlsberg, som vi har fundet ude
i sneen. Den ser underlig ud, den pils-
ner, for det frosne øl har presset prop-
pen ud og står som en 10 cm lang og
krum finger ud af flaskehalsen. Vi
brækker fingeren af, optør pilsneren
i en kasserolle og bilder os ind, at den
smager godt. Vi deler vort sidf te glas
whisky, mindes „absent friends", og
kryber til køjs med tøjet på — for i
det mindste at kunne holde varmen
julenat!"
natat sujugdlit jutdliarKame anguva-
vut atserpavutdlo „jutdlip KåKai". u-
nukut nerripugut neKerssuartutdluta
igssortitartordlutalo nalinginarpag-
ssuarnik akulingmik, tåssame sfit
navssårisinaussavut tamaisa akuliu-
kavtigik, suaussåneat igssortitagssat,
serKulugtut sukulåtitdlo. atautsimut
kåtutissariardlugit upavut, åsitdlime
mamarssakasigpugut. akimassub ne-
rerssuartarneratut naggatågut KåKor-
tarissanik tarajugartorpugut....
i de øde
hjemmet
Grønlandsforskeren Knud Ras-
mussen i „Den store Slæderejse“
om den 5. Thuleekspedition, den
danske etnografiske ekspedition til
arktisk Nordamerika 1921—24:
— „Det blev en stille jul, for det
var første gang vi fer alvor savnede
vore fraværende kammerater, ornend
vi ikke var alvorligt ængstelige for
deres skæbne. Inde i messen blev der
pyntet op med to store dannebrogs-
flag, og under loftet spændtes snore
med hjemmelavede guirlander, kræm-
merhuse og hjerter. På det store lang-
bord skinnede en hvid dug, og mange
lys var stillet frem. Art var rent og
festligt. Ved 5-tiden om eftermidda-
gen holdt jeg gudstjeneste på grøn-
landsk for Kap Yorkerne, og Birket-
Smith læste juleevangeliet på dansk.
Derefter samledes vi om julemåltidet,
der bestod af kogt ørred og rensdyr-
bøf. Vi havde bedt alle de fremmede
eskimoer, der denne vinter boede i
snehytter omkring „Blæsebælgen", om
at holde sig borte og lade os i fred
denne ene dag. Enhver lukker sig
inde i sig selv og tænker på dem, der
står ham nærmest. Der tales kun lidt
den aften. De fleste af os sidder over
gamle breve, mens Kap Yorkerne la-
der grammofonen spille julesalmer til
langt ud på natten".
Fra kaptajn John Giæves bog
„Soldage og Polarnæiter“ om Nor-
selekspeditionen til antarktis 1949-
52:
— „Vi skiltes fra seismologerne på
vejen og drog vestpå mod nogle nuna-
takker, som vi havde set, men ikke
besøgt. Den første gruppe nunatakker
nåede vi juleaften, så de blev døbt
„Juletoppene". Om aftenen havde vi
julemiddag, pemmikan og en „bud-
ding" lavet af de mærkeligste ingre-
dienser, alt hvad vi havde kunnet
skrabe sammen til lejligheden: Byg-
mel og majsmel, mandelbuddingpul-
ver, rosiner, chokolade. Alt blev blan-
det i en trykkoger, og til vor store
forbavselse smagte resultatet omtrent
som plumbudding. Som i de allerfi-
neste selskaber blev måltidet afsluttet
med saltede nødder .. “.
Da, Burt bragte julen...
(fortsat fra side 18)
Da Burt nåede hjem til sig selv og
sin ensomhed, følte han sig meget
træt. Han sagde det selv. Meget lyk-
kelig men tillige meget træt.
Det kræver mange kræfter at være
alverdens julemand.
Denne begivenhed dannede senere
det naturlige grundlag for al tidsreg-
ning i den lille by i ørkenen. Det skete
før, siger man — eller det skete efter
det år, da Burt bragte julen hjem.
Alligevel betragter de ham stadig
som lidt af en gal, et menneske hvis
tone man ikke kender, og som man
derfor ikke helt kan vedkende sig. En
fremmed i sin egen ensomme verden.
Når jeg sidder overfor Burt og ser
ind i hans øjne, der rummer så megen
ro og mildhed, da ved jeg, at Burt
stadig er alverdens julemand. Jeg for-
nemmer meget tydeligt, at alfader
stadig sidder på hans skulder.
Burt ved det blot ikke selv.
nunavta inuilårssuane Kimugsimik ili- En slædehunde-ekspediiion i Grøn-
simassagssarsiortut. lands ødemarker.
Jul under nordlyset
snemarker langt fra
19