Atuagagdliutit - 13.08.1964, Side 2

atuartartut
agdlagait
Igdlutoricanilunit »ipat«
atorfigssaerupoK
akigssautit inuiaicatigitdlo
A/G-me nr. 10 majip arfernåne sar-
Kumersume OdåK Olsenip, Mikael
Heilmannip Erik Egedevdlo aperssor-
neKardlutik OKauserissait atuarpavut.
OKauserisséime OKautsit tungaveKar-
dluartut kalåliussugut akornavtine
påsissariauarput.
uvdlune kingugdlerne sume inu-
ngorsimaneK maligdlugo akigssautinik
årKineK tusarssaoKaoK. ilame påsi-
narpoK kalålerpagssuit umatåinut é-
nernartumik ikilinertut tugsimassoK.
amerdlaKissut nalugunångilåt nåla-
gauvfingme sumilunit aningaussar-
siorneK maligdlugo akigssarsianik år-
KigssuineKartartoK. uvdlumikut nu-
narput ilumine aningaussarsiornikut
Kanon ingerdlava? tåunåtaoK amer-
dlaKissut arajutsisimagunångilåt. tau-
vame KanoK iliortariaKarpugut. ta-
mavta åssigingmik nangmagaKarat-
dlartarianarpugut tunissagssiorneK
Kagfagsarniardlugo. tåssaungmåme
pitsaunerussumik akigssarsiavtigut
akigssautivtigutdlo ilame atugarig-
sårneruvdluta inulernigssavtinut av-
KutigssaK.
tupigingilara OdåK Olsenip isume
avdléngortigsimangmago. A/G-me
agdlagtut ilåta erKaivå OdåK Olsen
OKautsime akerdlerdluinånik isuma-
KaraluartoK. Sermitsiåmilo agdlagka-
mine tåssaunerarpå erKarsardluarsi-
magaluarune sorssoKataussariaKarsi-
magaluartoK kinguligssavutdlo avKu-
tigssiorniarsimåsagaluardlugit atuga-
rigsårnerulernigssånut.
isumaKarpunga taima agdlagtOK
pitsaunerussumik atugaKalernigssa-
mut ilungersutigingningnerminik er-
ssersitsissoK, pitsaunerussumutdle på-
singningneK amigautiginarå.
tamavtame pigdliuteKartariaKarpu-
gut kinguligssavta pitsaunerussumik
atugaKalernigssånut.
Kristian Nielsen
aulisartut igdloKarfiat, Nuk.
Atuagagdliutine nr. 12-ime „Uja-
rak kigartugaK Ikigaine pissoK“-me
MåliåraK Væbekimit agdlautigineKar-
tume univkårineKarpoK: igdlutorKap
Karmaisa ilånit ujarak tåuna navsså-
rineKartoK, ilumorporme. åmåtaoK
igdlutoKångup téussuma ilumigut pe-
Kutaulungue erKartorujai. „ipat“erdlo
emartugå ilumungilaK. Kavaviugalu-
artugut månimiussugut igdlutdlo pi-
sorKat sule atoraluarivut ipateKartue-
rutivigpoK Kangangåtsiarssuardle.
Kuvdlime kalåtdlit Kutdlé uvkusig-
ssat Kangale atornérututdlo peKatauv-
dlune „ipat“ åma tåmavigpoK, kuv-
dlime taméko uvkusigssat ipatimut
tungaveKardluartarput. Måliårarme
méraugatdlarame måne erKaimajung-
narsivå taimaningåtsiarssuarme sule
atordluarput icuvdlit uvkusigssat ka-
låtdlit Kutdlé ipatimitartut. — må-
nalo ukiune atutune Kutdlit ipateKar-
fiungeKissut pigilersimavavut måni-
saoK nunaKarfivtine. igdlunguarput
pisoKaugaluardlune ipateKångivigpoK
åmame ipat inigssaKartingeKårput
uvdlume igdluvta iluane. MåliåraK
Vebæk ilisarisimaKårput månikamilo
taimane pissarnermisut uvagorujuvti-
nut isertuårinarpoK sulingikångame,
tåssame Katångutigit tåuko tamarmilc
taimåikamik, naluvarale suna ipatau-
akigssarsiat naligigsitaunerdlo
kalåtdlit Danmarkime peKatigit a-
tautsimiput kalåtdlit Kavdlunåtdlo å-
ssigingmik iliniarsimagaluarunik ta-
matigut kalåtdlit mingnerussumik a-
kigssarsiaKarnerat issornartorsiordlu-
go. sorme taimåipa?
åligOK Danmarkip Kalåtdlit-nunåt
ilagigå. sok nunarssuaK kisiat ilångu-
på inuilo pinagit? tåssa kalåliussugut
Danmarkip inuissut pineKångilagut
akigssarsiat tungåtigut. taimåitumik
påsineK ajornaKaoK suna pivdlugo
Danmarkip Kalåtdlit-nunåt ilaving-
misut ilångusimanerå. taimåitumik
uvanga nuånarsautigineK ajorpara o-
altid
Kaffe og Ridi-
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo, kimeKardlutigdlo,
mamardiutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
Ferievognen står parat
Benyt Dem af fordelene
Køb en folkevogn fil favørpris hos byens autoriserede VW-forhandler
fil følgende priser på grænseplader:
VW 1200 de luxe 1964
Vognen med verdens bedste re-
nommé for økonomi og driftsik-
kerhed
9.205 kr.
VW 1500 S de luxe 1964
Den store, hurtige folkevogn i
luksusudførelse
11.675 kr.
VW pick-up 1964
Med eller uden presenning —
transporteren med verdensry, fra
10.525 kr.
|yn. Ved afrejse til Grønland tilbagekøber vi gerne Deres vogn til en
I’®" meget høj pris.
©
E. Roed-Sørensen A/S
Auf. VW-forhandler
Rantzausgade 68 - København N - Telf. LU* 3800
KartoKarångat naligigsitauneK sumi-
nersoK. naligigsitaugavta iliniarsima-
ssut iliniarsimångitsutdlo Kavdlunå-
tut akigssarsiaKarpugut? naligigsitau-
neK påpiaråinarmipoK — avdlamik
nåmik.
pingårtumik aperKutaussarpoK su-
me inungorsimaneK. Kalåtdlit-nunå-
ne inungorsimariartut mingnerussu-
mik akigssarsialertardlugit.
måne Kalåtdlit-nunåne Kavdlunår-
pagssuit inungort arput atåtaussup su-
liartorångame nuliane ilagigångago.
mérKat tamåko perorunik sulivfeKa-
lerdlutigdlo tauva danskisut akigssar-
siaKalisåput, inatsisit maligdlugit tå-
ssaugaluartut kalåtdlisut akigssarsia-
Kartugssat.
månåkut Danmarkime sulineK a-
kitsorpoK inigissat igdlut nutåliat a-
kisunere pivdlugit. måne Kalåtdlit-
nunåne etagehusit sanassagkat amer-
dliartuinavigput, tamarmigdlo inigi-
nere akisoKalutik. taimåitumik suli-
neK pingitsorane måne akitsortaria-
KarpoK Danmarkinarme pinane.
Enårax Joelsen, Påmiut.
Folketingimut
nalungilarput avangnåta Kinersivia-
ne inatsissartunut ilaussortarissarput
sujugdleK, atarKivdlugo encaissartua-
gagssarput Fr. LyngeugaluaK, naligi-
ssånik sule kingorårteirartineKarsi-
mångitsoK.
inatsissartunut ilaussugssat suliag-
ssaisa pingårnerssåt tåssauvoK inatsi-
siliorneK. taimåitumik kalåtdlit nu-
navta sujunigssame iluaKutigisinaut-
dluagainik, nunavta inuisalo ajornar-
torsiutåinik påsisimangnigdluartumik,
taimatutdlo Danmarkime nålagker-
suinikut periautsinik ilikagaKarérsi-
massumik torKåmaveKartariaKarpu-
gut.
puigortariaKångilaK inatsissartunut
ilaussortavut nunavtine akigssaute-
Kartitaunermut agtumåssuteKaKing-
mata pingårtumigdlo sulissartut akig-
ssautimikut Kagfagsagaunigssånut
suniuteKartaKalutik, sordlo atautsi-
méKatigigsitanut åssigingitsunut i-
laussortagssarput sulissartunik pi-
ngårtitsissussariaKarpoK. åmalume a-
ngumik taimåitumik måna Kinigag-
ssaKarpugut, kalåleKatime ajornartor-
siutåinik tamanik påsisimangnigtu-
mik, ingminut angisutingitsumik, ka-
låleKatiminutdlo nunaminutdlo suli-
ssusiumavdlune piarérsimassumik.
ukiune Kångiutune nunavtinit i-
natsissartune ilaussortarisimassavut
ilungersordlutik sulissarsimassut na-
lungikaluarpavut, åmalo ilaussortav-
ta éipå Nikolaj Rosing KangångorpoK
atautsiminerme påsisisimagavko suli-
ssartut anguniagait KanoK pingårute-
Kartigissut. avangnånitdle ilaussorta-
rissavta nålagkersuissunut akuliusi-
manermut ministeriunine kisiat åt-
dlugsimavå tamånalo pivdlugo ukiu-
ne sisamane inatsissartunut ilaussor-
tariniagarput ministerituinaK taku-
ssarsimavdlugo. månale nalunaersi-
mavoK Kinigauniaritisanane tauvalo
angnerussumik OKauseKarfigissariae-
rutdlune.
måna Kinersinigssame ei'Kaimassa-
riaKarportaoK amerdlavatdlånik kan-
didateKarnigssaK (Kinigagssångortito-
KarneK) kussanångingmat. iluamérsu-
mik KinersineKésagpat Kinigagssat a-
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
- ja, man taler om GOLF - den store kvalitetscerut til 48 ere.
Det betaler sig at købe GOLF - den mest solgte cerut.
soritisimagå. pialutinguagume igdlu-
nguavta iluanitut ilånakordlugit åma
taigorsimagamigit, pisorKamingme
igdlutorKamik igdloKaraluardluta nu-
tauliaussumik pigissaKatsiarsinauvu-
gut atortorivdluagkat ilagissåinik —
taimåipugutdlume. —
Silas Simonsen
KinersinigssaK
vangnåta Kinersivianltutit sapingisa-
mik amerdlavatdlårtinavérsårniåkit.
atagule, Knud Hertling univfigeri-
artigo, sulinigssanLut piukunassutsi-
migut suliumåssutsimigutdlo ikiuku-
mavdlune piarérsimassoK sapingit-
sordlo.
nalungilarput angut tåuna kingug-
dlermik inatsissartunut ilaussortag-
ssanik KinersineKarmat kandidatinut
ilausimassoK månåkutdlo Kinersinig'
ssame sagdlersautitdlugo univfigissa-
riaKarpat avangnåta Kinersiavinitutit,
angut tåuna Kinerugko pakatsisångi-
latit.
Knud Hertling ukioK 1956 Køben-
havnip iliniarnertunut iliniarfigssua-
ne inatsisinik iliniarnertungordlune
soraerumérsimavoK. soraerumérner-
me kingornagut ministeriaKarfingme
nunavtinut atavdluinartunik sulia-
KarsimavoK ukiordlo 1961 Nungme
landshøvdingeicarfingme atorfeKaler-
simavdlune.
taima iliniagaKardluarsimanerata
— sulivfigigsårneratalo — Kinigag-
ssatut piukunarnera erssersinångilå
puigortariaKångingmat kalåliunera,
kalåtdlisut misigissusia kalåtdlisutdlo
erKarsartautsimik pigissaKarnera. su-
lissartoKarnermut inutigssarsiutiling-
nutdlo åssigingitsunut avdlarpagssu-
arnutdlo pingårutilingnut soKutigissa-
Kardluarnerata piukunarnera sule
angnerulersipå. taimatutaoK ukior-
pagssuit Danmarkimisimanermigut
danskit inunerånik påsingnigsimane-
ra politikikutdlo periautsimik ilika-
gaKarsimanera angnertoKissoK Kula-
rutigineKarsinåungilaK.
angut tåuna piumåssuseKarpoK tai-
matutdlo sulinigssamut akuersserér-
simavdlune åmalo sivnissugssarigså-
Kalune.
taimåitumik avangnåta Kinersivia-
nitutit Knud Hertling Kineriuk, tai-
matutdlo sulissartoKatika kajumigså-
rumavavse. GAS-ip suliniarneranut
tapertauvdluartugssamik isumavdlu-
teKarumagugse angut tåuna Kinerni-
arsiuk, folketingime sulinigssame a-
malo atautsimititaliaussartunut nu-
navtinut tungassunut ilaussortauner-
migut tapersersordluésavåse ikioru-
mavåsilo.
KNUD HERTLING KTNERUK-
PAKATSlSÅNGILATIT.
sulissartoK Erik Svendsen.
K’utdligssat.
DAGENS
OPSLAG
Rensdyr
Rensdyr eller Ren, Rangifer ta-
randus: 160—185 cm lang, +
13 cm lang hale. Sommerpelsen
er mørk gråbrunlig, mens vinter-
pelsen nærmere er hvidgrå, og
det tætte hårlag kan være 6 cm
langt. Det er den eneste hjort,
hvor begge køn har gevir. Den
lever mest i skovløse fjeldegne;
om sommeren æder den græs og
om vinteren rensdyrlav, som den
skraber frem af sneen med sine
brede klove. Den findes både i
Nordskandinavien, Finland, Sibi-
rien, Grønland og Nordamerika.
Foruden vildrenen er der også
tamrenen, som blandt andet lap-
perne holder i store flokke, og
som de bruger både som træk-,
malke- og slagtedyr . . .
Læs videre om andre nordiske
pattedyr i
Politikens Forlags farveserier er
så omfattende, at De også vil
kunne finde et emne, der interes-
serer Dem . ..
Man kan ikke have
alt i hovedet, men
man skal vide,
hvor man slår det op-
POLITIKENS FORLAG
2