Atuagagdliutit - 18.02.1965, Side 5
Sprogspørgsmålet og udkastet
til den nye skolelov
I A/G nr. 3 4. februar 1965 har
translatør Jens Poulsen beskæftiget
sig med det grønlandske sprog. Artik-
len er et forsvar for det grønlandske
sprog og har sprogets placering i sko-
len som udgangspunkt. Den direkte
anledning til translatør Jens Poulsens
artikel er bestemmelserne om det
grønlandske sprogs placering i udka-
stet til den nye folkeskolelov, som jeg
gjorde rede for i en artikel i A/G nr.
25 af 3. december 1964.
Det er af den største betydning, at
skolelovudkastets relation til sam-
funds- og uddannelsesudviklingen i
Grønland bliver belyst så klart som
overhovedet muligt. Jeg vil derfor
fremkomme med nogle kommentarer.
Det er kun naturligt, at der til
spørgsmålet om det grønlandske
sprogs fremtid og til talen om den
kulturelle målsætning knytter sig na-
tionalt prægede følelser. Det er på den
anden side lige så vigtigt, at kends-
gerningerne om samfundets materielle
°g åndelige udvikling i dag drages
frem i deres fulde nøgenhed. Det må
understreges, at det udvalg, der har
udarbejdet lovudkastet, ikke har haft
til hensigt at komme det grønlandske
sprog til livs, men at forslaget er ud-
arbejdet ene og alene med de hensig-
ter at fremme undervisnings- og ud-
dannelsesforholdene i Grønland på en
sådan måde, at de unge bliver i stand
til at honorere de krav, der stilles til
den enkelte borger i et samfund, som
strukturelt, erhvervsmæssigt og i tek-
nisk henseende søges udviklet efter
de mest moderne principper og som
en del af det danske rige. Udviklingen
er allerede så fremskreden, at der må
importeres et meget stort antal men-
nesker, for at såvel de mere specielle
som de mindre avancerede opgaver i
det hele taget kan blive løst. Hvis vi
På nuværende tidspunkt ikke sætter
alt ind for at gøre de unge i Grønland
skikkede til de mange opgaver, må
udviklingen enten bremses, eller vi
må indføre arbejdskraft udefra i end-
nu større omfang. Enhver må være
enig med Jens Poulsen i, at dansk-
kundskaber er en af hovedhjørneste-
nene for et konkurrencedygtigt grøn-
landsk samfund, og det er blot frem-
gangsmåden, — altså vejen, der fører
til dette mål, uden at det går udover
det grønlandske sprogs levedygtighed
'— der er diskussion om.
I overensstemmelse med det almin-
delige ønske fra den grønlandske be-
folkning og fra grønlandsk politisk si-
de om at effektivisere danskundervis-
ningen og under indtryk af, at forbed-
ring af danskkundskaberne anses for
at være en sag der haster, har skolen
gjort forsøg på at finde frem til andre
farbare veje end de hidtil anvendte
inden for danskundervisningen. Den
omtalte forsøgsundervisning uden
grønlandsk i 1. og 2. klasse blev så-
ledes igangsat i fuld forståelse med
forældrene og landsrådet, som hvert
år er blevet orienteret om forløbet.
Med udkastet til lovforslaget er
spørgsmålet om danskundervisningens
effektivitet igen blevet lagt op til
folkets afgørelse. Dette sker efter de
bedste demokratiske principper, og
ingen behøver at være bange for, at
skolen skal forsøge at bestemme ud-
viklingen. Når glosen „lovende" har
været anvendt om forsøgsundervis-
ningen, er det ikke blot danskunder-
visningens udvikling der omfattes i
udtrykket, men også indlæringen af
Prøv selv
- smag forskellen
^|V ESCAFÉ
grønlandsk fra 3. klasse, som af de
undervisende grønlandske lærere be-
tegnes som lovende. Samtidig har vi
fra skolens side ved enhver lejlighed
understreget, at forsøgsperioden først
vil blive tilendebragt, når de pågæl-
dende børn har gennemgået de 7. sko-
leår. De videnskabelige undersøgelser,
der er omtalt i Jens Poulsens artikel,
kræver et nærmere studium i sam-
menhæng, før der kan drages sam-
menligninger med forholdene heroppe.
Fra skolens side har ønsket om vi-
denskabelig undersøgelse af denne
forsøgsundervisning og i det hele ta-
get spørgsmålet om dobbeltsprogethed
været fremsat allerede for nogle år
tilbage, og en sådan undersøgelse vil
være særdeles velkommen. Man kun-
ne spørge, hvorfor skolen som et sam-
menligningsgrundlag og som en kon-
trol ikke har foranstaltet det modsat-
te forsøg, nemlig at starte med mo-
dersmålet alene og vente med indfø-
relsen af dansk på et senere tids-
punkt. Dertil kan det bemærkes, at
denne fremgangsmåde kendes i dens
forskellige afskygninger gennem er-
faringerne i forbindelse med dansk-
undervisningens gradvise indførelse
heroppe, og fra de perioder, hvor man
af lærermæssige grunde har måttet
benytte denne fremgangsmåde. Denne
undervisningsform synes ikke at give
den hurtige indlæring af sproget, som
ønskes i disse år. Ganske vist har en
del grønlændere gennem årene kun-
net skaffe sig danskkundskaber trods
mangelfuld grundlæggende undervis-
ning i børneskolen, men antallet er
langtfra tilstrækkeligt til at kunne
dække behovet for dobbeltsprogede til
forskellige funktioner i samfundet.
Hvis flere skal gives mulighed for at
kunne beherske dansk, og hvis man
ønsker, at det skal ske hurtigt, må det
erkendes, at en mere effektiv dansk-
undervisning er nødvendig. Det er
dette, der tilsigtes i lovudkastet.
Dansk er givet en fremtrædende plads
i lovudkastet, men dermed er det ikke
sagt, at der ikke skal gøres en ind-
sats for at styrke faget grønlandsk.
Samtidig med effektivisering af dansk
undervisningen udfoldes der netop i
disse år bestræbelser på at styrke
faget grønlandsk i skolen gennem ud-
givelse af undervisningsbøger. Lære-
bøger i orienteringsfagene udgives
dobbeltsprogede, således at de børn,
der undervises af danske lærere, kan
støtte sig til den grønlandske tekst,
ligesom de børn, der undervises af
grønlandsksprogede lærere, omvendt
kan få lejlighed til at tilegne sig de
danske betegnelser. Der er udgivet
nye undervisningsbøger i faget grøn-
landsk, og flere er undervejs.
Jens Poulsen omtalte i sin artikel
minoriteternes særretigheder og næv-
ner som de vigtigste retten til at bru-
ge eget sprog ved henvendelse til ad-
ministrationen, for domstolene, i pres-
sen samt i kirken. — I en artikel i
A/G nr. 22, 1962 fremkom Mads Lide-
gård med interessante betragtninger,
gående ud på, at tilegnelse af det
danske sprog i tilsrækkeligt omfang
kan være vejen til, at grønlandsk
netop opnår den mere avancerede pla-
cering som tale- og skriftsprog blandt
andet inden for administrationen. Det
kan lyde bagvendt og paradoksalt,
men der er logik i disse betragtninger,
som man ikke uden videre kan feje
til side. Når en række betydende stil-
linger inden for administration, skole
og på forskellige arbejdspladser er
blevet besat af dobbeltsprogede grøn-
lændere, vil grønlandsk naturligt bli-
ve anvendt i meget højere grad end
i dag inden for administrationen. For-
udsætningerne for besættelsen af et
hurtigt stigende antal mere selvstæn-
dige funktioner i forskellige grene af
administrationen og samfundslivet
med grønlændere er imidlertid gode
danskkundskaber — og for manges
vedkommende i et sådant omfang, at
de er tilstrækkelige til blandt andet
skriftlig formidling over for admini-
strationen i Danmark, thi denne del
af administrationsområdet må nød-
vendigvis foregå på dansk.
Jens Poulsen efterlyser en officiel
målsætning for sprogundervisningen
i Grønland samt en kulturel målsæt-
ning for det grønlandske folk og siger,
at det grønlandske folk forinden stil-
lingtagen til dette spørgsmål må stille
sig selv det spørgsmål, hvorvidt det
ønsker at forblive grønlandsk eller,
hvorvidt det ønsker en fuldstændig
assimilation. Det er uomtvisteligt, at
sprog og kultur er fundamentale for-
udsætninger, hvis det grønlandske
folk ønsker at hævde sit særpræg og
selvstændighed. På den anden side
siger Jens Poulsen uforbeholdent, at
den fordanskningsproces, han frivil-
ligt har udsat sig selv for, har resul-
teret i en erkendelse af, at han aldrig
bliver dansk. Denne erkendelse synes
at støtte den opfattelse, at tilegnelse
af det danske sprog selv i betydeligt
omfang, hverken vil befordre assimila-
tion eller tilsidesættelse af det grøn-
landske sprog og kultur. En fuldstæn-
dig assimilation udelukkes alene af de
to landes geografiske placering på
hver sin side af Atlanterhavet. Det
sker kun i forbindelse med blandede
ægteskaber, et forhold, som kun de
implicerede er herre over.
Hvad angår målsætning for sprog-
undervisningen, skal jeg som embeds-
mand undlade at komme med en ud-
talelse, da spørgsmålet er overladt til
politikerne. Blot skal jeg understrege
det, jeg allerede har sagt, at skolen
fuldtud respekterer det grønlandske
sprog. Når der i artiklen spørges,
hvornår man i følge lovudkastet kan
fritages for grønlandskundervisning-
en, kan jeg svare, at der her tænkes
på børn, som har dansk som naturligt
udtryksmiddel, f. eks. børn af danske
tjenestemænd, som i en kortere perio-
de opholder sig i Grønland. I øvrigt
er dette spørgsmål også overladt til
politikerne.
Når der i lovudkastet ikke er -med-
taget en bestemmelse om undervis-
ningssproget, har dette i første række
praktiske årsager. Forholdet er det, at
de rent dansksprogede lærere, som i
dag udgør knap halvdelen af samtlige
lærerkræfter i Grønland, ikke er i
stand til at undervise på grønlandsk,
medens mange af de grønlandsk-
sprogede lærere ikke kan påtage sig
undervisning på dansk. Det er disse
kendsgerninger, man må se i øjnene.
Jeg mener ikke, der er nogen grund
til at tro, at grønlandsk skal komme
til at føre en skyggetilværelse fordi
danskundervisningen effektiviseres.
Selv om sproget i en overgang i be-
stræbelserne for at give så mange
som mulig tilstrækkelig fodfæste i
dansk skulle synes at glide lidt i bag-
grunden, er der ingen tvivl om, at det
nok skal få et comeback og en renæs-
sance på et sundt og levedygtigt
grundlag.
Der er et andet spørgsmål i for-
bindelse med sprogets stilling i sko-
len, jeg er mere bekymret for, og som
jeg ved forskellige lejligheder har
gjort opmærksom på, blandt andet i
mine årlige beretninger til landsråd-
et — nemlig den efterhånden meget
mærkbare mangel på grønlandske læ-
rere. Vi har i skoleåret 1964/65 ialt
389 lærerkræfter. Af disse er 180 grøn-
lændere og 188 danske, og derudover
virker 21 uuddannede på mindre plad-
ser. Denne udvikling, hvor et meget
stort antal dansksprogede lærerkræf-
ter må anvendes — og fremover må
anvendes i et stigende omfang, hvis
der da fortsat melder sig tilstrække-
lig mange ansøgere, — er blevet frem-
kaldt som følge af den hurtige vækst
af børnetallet, den utilstrækkelige til-
gang til lærergerningen samt et ikke
ringe antal grønlandsksprogede lære-
res overgang til andre opgaver i sam-
fundet. Situationen er så alvorlig, at
det må befrygtes, at det inden for de
nærmeste år vil blive vanskeligt i til-
strækkeligt omfang at dække faget
grønlandsk samt andre fag, hvor un-
dervisningen kunne ønskes at foregå
på grønlandsk. — Den nye lærerud-
dannelseslov, som nu er igangsat, og
som er tilrettelagt således, at de grøn-
landske lærere, uddannet på semina-
riet i Godthåb, kan opnå den samme
lønplacering og få de samme avance-
mentmuligheder som lærere, der er
uddannet i Danmark, sætter vi lid til,
men der vil gå mange år, før behovet
kan dækkes. Der har ved flere lejlig-
heder været nævnt etablering af en
ringere læreruddannelse for at bøde
på manglerne, men denne løsning er
næppe tilrådelig, da den gruppe, der
melder sig til en uddannelse af ringe-
re kvalitet på grund af, at de ikke er
i stand til at gå ind i den normale læ-
reruddannelse, ikke kan forventes at
kunne honorere de stigende krav, der
stilles til undervisningen i børnesko-
len, og da gruppen med ringere ud-
dannelse erfaringsmæssigt vil være
vanskelig at placere tilfredsstillende
lønmæssigt, ligesom den ringere ud-
dannelse og de manglende avance-
mentmuligheder vil stille disse i en
ringere position i forhold til de bed-
re uddannede. Dette forhold vil blive
stadig mere grelt, efterhånden som
flere og flere får bedre uddannelse.
Det vil blive nødvendigt for politi-
kerne i forbindelse med behandlingen
af udkastet til den nye skolelov ikke
blot at tage spørgsmålet op om sprog-
lig målsætning, men også tage bestik
af målsætningen for samfunds- og ud-
dannelsesudviklingen, idet disse to
faktorer, som det gerne skal fremgå
af ovenstående, er meget nært sam-
menknyttede.
Godthåb, den 12, februar 1965
Chr. Berthelsen.
Eneste
forhandler
af disse sko
1 Danmark
RESTPARTI SKO for mandfolk!
Den helt rigtige „Manne-sko" med
de 4 fordele
Kraftige tanfarvede box skind.
Fineste pasform. Skindforede.
Helstøbte Greyhound såler med 3
mdr.s garanti
E.nh!2!2! 28.50
str. 40—46
pr. efterkrav m. returret
JAGTVEJ 41.KØBENHAVN N.
supa iluamik
pissaritsoK
VITAMOn miserKamut sky
mutdlo akugssax pitsak.
Kaiatdllt-nunSne 8ma plslagssaulerput
UPTONS The
ttnlf tamanit plsiarlneicarnerpaussartul
— pfssuflgalugo: ttnlf tamanit mamar-
nerpaugamlk.
GREN AA.
MOTOREN
sikunik ajomartorslutekar-
slnauneK pissutigalugo mo-
torit åssigingltsut tamar-
mik pisiarltineKarslnåuput
sisangmik mångertomiuit-
sumik sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til lsvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
— angatdlatlnut tamanut
— til alle formål
nakuax Isumangnait-
sok OliatungltsoK
IkussQkuminartOK
sivisOmik piussartok
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
atorslnaoK
H
pineuarsInauvOK 25-nit 330 hestillngnut 1—2 5ma 3
cylindereicardlune. elektrisk omstyrlngilik — 2 takts
Semi-Diesel, ingnåtdlaglssamik autdlartartOK ulug-
tartunigdlo sarpilik. — akikitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
I
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsåt tdssa kussagtinartut
sllarssuaK tamåkerdlugo TOKALONlt
arnartavut lngagdlugit kussag-
tltltarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — lllngnut atugagsslat.
TOKALON aklshjdngltdlat
talmåltumik uvdlut tamåklavdluglt
atortariånguåklt.
*Toldon
En gros:
amerdlasUngordluglt aMMnerussu-
mlgdlo uvane plneicarsfnduput:
I I
Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder
WILLY RASMUSSEN & CO.
Lersø Parkalle 111 . København 0
5