Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 01.09.1966, Blaðsíða 12
GTO vil reducere byggeprisen ved at sænke boligstandarden Byggeriet i Grønland dobbelt så dyrt som i Danmark. — Omkostningerne vil kunne nedbringes med 15-16 procent Gennem en bevidst indsats for ra- tionalisering af byggeriet og ved for- bedret planlægning og organisation samt ved projektændring er det muligt at nedbringe byggeprisen for grøn- landsk boligbyggeri med ca. 260 kr. pr. etagekvadratmeter, svarende til ca. 22 pet. af de faktiske håndværkerud- gifter. Ved besparelser på de særlige „grønlandsudgifter" skulle de totale omkostninger ved boligbyggeriet i Grønland på længere sigt kunne redu- ceres med 15-16 pet., hedder det i konklusionen af en undersøgelse, GTO har foretaget over byggepriserne i Grønland. I samarbejde med de ' rådgivende civilingeniører Nielsen & Rauschen- berger har GTO foretaget en detaljeret efterkalkulation af de fem boligblok- ke, E, F, G, H og K, der blev opført i Godthåb i 1963-64 til en samlet pris af 9,6 mill. kr. Etagearealet er 5136 kvadratmeter eksklusive udhuse, og byggeudgifterne har således været ca. 1875 kr. pr. etagekvadratmeter. De særlige grønlandsudgifter, dvs. udgifter til rejser, indkvartering og forplejning for den udsendte arbejds- kraft og til dækning af tabte arbejds- timer grundet sygdom og dårligt vejr samt administrations-, projekterings- og tilsynsomkostninger lader sig umid- delbart trække fra regnskabet, hvor- ved man når til, at udgifterne til ma- terialer, materiel og arbejdsløn inklu- sive firmasalærer m. v. bliver ca. 1342 kr. pr. etagekvadratmeter, hedder det i „GTO-Orientering". Dette beløb inde- holder en del udgifter til vinterforan- staltninger og specielle grundudgifter, som efter sædvanlig praksis holdes uden for håndværkerudgifterne. Træk- ker man disse beløb fra, kommer man til at håndværkerudgifterne for de fem boligblokke har været ca. 1200 kr. pr. kvadratmeter etageareal. Det er det dobbelte af, hvad man regner med i sædvanligt dansk bolig- byggeri. En beregning foretaget af Byggeriets Beregningsinstitut viser, at håndvær- kerudgifterne ved et tilsvarende byg- geri i Københavns omegn ville have været på ca. 780 kroner pr. etagekva- dratmeter. Det viser dels, at håndværkerudgif- terne i Danmark ville have været ca. 420 kr. mindre pr. etagekvadratmeter, dels, at de fem boligblokke — prisbe- regningen er her foretaget for blok H — reelt var ca. 180 kr. pr. etagekva- dratmeter dyrere i håndværkerudgif- ter end det daværende normale danske boligbyggeri. EN VIS PRISFORSKEL UUNDGÅELIG En del af prisforskellen skyldes for- skellige forhold, der medfører højere udgifter i Grønland end i Danmark, skriver GTO. Det er væsentligst de særlige arbejdspiadsudgifter i Grøn- land, merudgifter til støbematerialer, merudgifter til emballage og spild i forbindelse med skibstransporten over Atlanterhavet, merudgifter til firma- administration ved grønlandsarbejdet samt nedsatte arbejdsydelser på grund af lang daglig arbejdstid m. v. Disse faktorer kan tilsammen begrunde en merudgift i Grønland på ca. 220 kro- ner pr. kvadratmeter etageareal. Den resterende forskel på ca. 200 kroner er fordelt over såvel arbejdsløn som materialer og materiel. Resultatet af efterkalkulation og prisanalyse tyder på, at det gennem en bevidst indsats for rationel tilrettelæg- gelse af det grønlandske boligbyggeri efterhånden vil være muligt at opnå besparelser i arbejdsudførelsen på om- kring 200 kr. pr. etagekvadratmeter. En forudsætning herfor er imidlertid bedre tid til planlægning og organi- Kun forbud kan standse misbrug af kogesprit KGH afslår at komplicere kogesprif-salget, foreslår i stedet total forbud mod import KGH har afslået landsrådets an- modning om, at salg af kogesprit sker efter rekvisition på samme måde som salg af kul, petroleum og fyringsolie. Landsrådets henvendelse skete, ef- ter at man på det ordinære møde i 1965 havde drøftet, hvilke skridt, der burde foretages for at begrænse mis- brugen af kogesprit som nydelsesmid- del. Landsrådet kom til den slutning, at rekvisitionssalg ville føre til en be- grænsning af misbruget, og at man desuden på denne måde kunne opnå en vis kontrol med forbruget. KGH mener imidlertid ikke, at en sådan ordning vil føre til det ønskede resultat. Efter Handelens mening ville ordningen ramme dem, der normalt bruger sprit til husholdningsformål, uden at ramme de personer, der øn- sker sprit til nydelsesbrug. De sidst- nævnte ville bestemt ikke lade sig af- skrække af en besværligere salgsform, hedder det i svaret til landsrådet. Des- G1YZER0NA - det mest velgørende for huden Føl dan øjeblikkelige lindring og beskyttende virkning, som kun Glyzerona kan give huden. Den bliver stærk og smidig, fordi Glyzerona indeholder KA- MILLE, HAMAMELIS og GLY- CERIN, som stimulerer, fornyer og blødgør. åmataoK imerpala- ngajagfoK pilerinavig- siingor- dlugo pine- Karsinauvox. .•• Findes •• •" også som en lækker, halvtflydend •. Milk., - amermut pitsaunerpaK amermut ilorfåtdlangnartoK Gly- zeronap kisime tuniusinausså malugiuk. ameK eKaiidlissarpoK maigiu- ngordlune Glyzerona akoKarmat KAMILLE-mik HAMAMELIS- imik GLYCERIN-migdlo amer- mik nufangorsaissumik Kitulisai- ssumigdlo. - et Kaloderma-produkt a/s adaco uden peger KGH på, at den nuværen- de rekvisitionsordning ved salg af kul, petroleum og fyringsolie i forvejen er udsat for en stadig voksende kritik fra forbrugerues side, fordi ordningen er både besværlig og tidsrøvende. Endvidere gør KGH opmærksom på spørgsmålet om oplysningspligten. — Skal Handelen nægte at udlevere ko- gesprit til visse personer, må det være en forudsætning, at de handlende for- inden modtager konkret påbud om oplysningspligt til politiet og forbud mod at sælge til visse personer, der har afholdspålæg. KGH nærer også store betænkelig- heder ved at tilsætte kogespritten et stof, der gør den næsten udrikkelig. De stoffer, kogespritten nu denature- res med, gør den ganske vist til en tvivlsom nydelse, men de er ikke ska- delige for helbredet. løvrigt varieres tilsætninger fra tid til anden for at vanskeliggøre illegal destillering. „Da kogesprit kan erstattes af andre, ganske vist dyrere varer i husholdnin- gen, og da et forbud mod salg af koge- sprit i Grønland efter det oplyste ikke vil medføre væsentlige gener for GTOs værksteder og el-værkerne, synes det eneste effektive at være et totalt for- bud mod indførsel af kogesprit", hed- der det i KGHs skrivelse til landsrå- det. I betænkningen fra landsrådets spi- ritusudvalg hed det, at et generelt forbud mod salg af kogesprit kunne føre til, at andre og farligere stoffer blev brugt som erstatning. Gyldne - altid sprøde „franske kartofler" Aktieselskabet DANISCO Kristianiagade 8, København, 0. sation, så godkendte bebyggelsesplaner kan foreligge mindst tre år før byg- geriets start. HØJERE BOLIGSTANDARD I GRØNLAND For at få belyst, hvorfor blok H ville være dyrere at få opført i Danmark end boligbyggeri af sædvanlig dansk standard, har man foretaget en sam- menligning med Boligministeriets så- kaldte indekshus, der benyttes ved be- regning af det danske byggeprisindeks. Sammenligningen gav til resultat, at standarden i det grønlandske bolig- byggeri er ret høj, og at man ved at sænke den i retning af de danske so- ciale boligselskaber byggeniveau ville kunne opnå besparelser på ca. 60 kr. pr. etagekvadratmeter, uden at det ville gå ud over de særlige krav, der må stilles til byggeri i Grønland, hed- der det i „GTO-Orientering". Alt i alt skulle det ved hjælp af de nævnte forholdsregler være muligt at nedbringe den totale udgift ved bo- ligbyggeri i Grønland med 15-16 pet. Endnu større besparelser var mulige, hvis boligbyggeriet i Grønland kunne udføres af lokale mestre, mener GTO. Endnu har imidlertid kun forholdsvis få grønlandske håndværkervirksomhe- der den nødvendige kapacitet og til- strækkelige tekniske kvalifikationer til at kunne påtage sig de mere kom- plicerede byggerier. Grønlandsk uran-udvinding en storpolitisk afgørelse Kvanefjeld-uranens betydning afhænger af, om danske atomkraftværker skal udstyres med letvandsreaktorer, der er afhængige af amerikanske uran-leverancer, eller med tungtvandsreaktorer, der vil kunne drives med grønlandsk uran. En dansk atomkraftforsyningspolitik af stor udenrigspolitisk og nationaløko- nomisk rækkevidde er for tiden under udvikling på videnskabeligt-administra- tiut plan, skriver „Berlingske Aftenavis". To beslutninger vil være afgørende: Den ene er valget af den reaktor- type, atomforsøgsstationen Risø vil koncentrere sig om at udvikle. Her er Folketinget uden direkte indflydelse. Den anden er afgørelsen om konces- sions- og driftforhold for den kom- mende uranfabrik ved Kvanefjeldet i Sydgrønland. Her vil afgørelsen blive truffet af et folketingsudvalg. Det samlede Folketing får kun indflydelse, hvis staten selv skal drive eller have part i uranfabrikken. Afgørelsen vil muligvis først falde om 10 år, men da vil valget af reaktortype formentlig allerede have foregrebet valget af kon- cessionspolitik for grønlandsk uran. POLITISK AFHÆNGIGHED Spørgsmålet om valg af reaktortype er langt mere end et teknisk og øko- nomisk spørgsmål. Dit er i sin kerne både udenrigspolitisk og nationaløko- nomisk et spørgsmål af væsentlig ræk- kevidde, skriver „Berlingske Aften- avis". Letvandsreaktorer, som de danske el-værker går ind for, og som de øn- sker at købe på det frie marked, er ganske vist forholdsvis billige, men de forudsætter tilførsel af såkaldte „beriget" uran, der i den vestlige ver- den kun kan fremstilles i USA, fordi den kræver enorme industrielle an- læg. Det ville kræve en dansk-ameri- kansk aftale om leverance af beriget uran, der formentlig ville indbefatte en koncession til et amerikansk eller dansk-amerikansk selskab om udnyt- telse af Kvana-uranen. En af Risøs forskere, civilingeniør B. Micheelsen, har i „Noter til fore- drag om reaktorstrategi" herom skre- vet: „Ifølge den amerikanske lovgivning kan man efter 1969 få en kontrakt om berigning (af uran) med USAP^C (den amerikanske atomenergikommission), der varer en normal reaktors levetid (20-25 år), men en kontrakt skal ske via aftagerlandets regering, da USA vil have garantier for en fredelig an- vendelse af det berigede uran. Dette viser, at en kontrakt forud- sætter, at visse politiske krav er op- fyldt — og et meget væsentligt usik- kerhedsmoment ved en kontrakt er netop den politiske binding. Det må anses for givet, at selv et kontrakt- forhold kan afbrydes, hvis USAs sik- kerhed kræver det, og hvilke omstæn- digheder det kan ske under, ved vi ikke — om man bare behøver at gøre sig upopulær som f. eks. de Gaulle — eller om f. eks. udtræden af NATO vil sætte et lille land på den sorte liste. Ure - briller Briller leveres omg. efter recept Nye ure — schweitzer-værk Stort udvalg i urlænker og -remme Sendes overalt på Grønland Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag- si tsissarpugut Holger Dik Jensen Nørregade 30 — Køge Reparation af ure omgående nalunaerKutanik pilertortumik iluarsaissarpugut erKaimajuk atit sumiuneritdlo agdlåsagagkit Disse politiske aspekter kan spille en stor rolle ved valget af reaktor- type. Og alene det forhold, at et truf- fet valg og en underskrevet kontrakt senere eventuelt vil kunne give en po- litisk binding (for at opretholde kon- trakt og el-produktion), kan være af- skrækkende for de politiske myndig- heder". SELVFORSYNENDE MED URAN Tungtvandsreaktoren kræver bety- deligt større anlægsudgifter. Men det er den, Risøs forskere og Atomenergi- kommission samler deres interesse om. Den vil i givet fald være et næsten rent dansk projekt, da de førende amerikanske koncerner koncentrerer sig om fremstillingen af den enklere letvandsreaktor. Fordelen ved tungtvandsreaktoren er, at den bruger almindelig, altså ikke-beriget uran som brændsel. Den- ne uran kan Risøs teknikere udvinde af Kvanefjeldets malm, og Danmark kunne således blive selvforsynende med brændsel til sine atomkraftvær- ker. Det ville gøre atomkraftforsynin- gen uafhængig af udenrigtpolitik i strid med den liberale handelspolitik Ganske vist måtte man så tvinge el- værkerne til at anskaffe danske tungt- vandsreaktorer i stedet for udenland- ske letvandsreaktorer. Såfremt det lykkes Risø at udvikle en økonomisk tungtvandsreaktor, vil der også kunne blive tale om en reak- tor-eksport. Det første danske atomkraftværk skal stå færdigt i 1975. Hvilken reak- tortype, det vil blive udstyret med, afhænger af, hvilket standpunkt rege- ringen til sin tid vil tage i striden mellem el-værkerne, der kræver bil- lige udenlandske letvandsreaktorer, og Atomenergikommissionen, der forelø- big er i gang med at udvikle en tungt- vandsreaktor i samarbejde med det svenske A/S Atomenergi. Formentlig først da vil det blive af- gjort, hvad der skal ske med den grøn- landske uran. Overgang til danske penge fra nytår 1967 Ministeriet for Grønland har udar- bejdet planer for en pengeombytning i Grønland. Forslaget skal nu forelæg- ges Grønlands landsråd. Gennemfø- relsen af pengeombytningen vil nød- vendiggøre alle tiders største penge- transport til Grønland, idet man i Grønland til stadighed skal have 20 mill. kr. til dispensation for omsæt- ningen. Den kongelige grønlandske Handel har hidtil haft monopol på udstedelse af penge i Grønland. En ordning, der virkede ganske udmærket så længe Grønland i økonomisk henseende var isoleret, men efterhånden som landet er åbnet og erhvervslivet udviklet med stærkt stigende import og eks- port er den gamle pengeordning util- strækkelig. Da Grønland nu direkte er led i Danmark er det naturligt, at man også indfører de almindelige danske penge- sedler og mønter. Godkender Grøn- lands Landsråd pengeombytningen, vil den finde sted den 1. januar 1967, dog sådan, at man vil kunne ombytte pen- ge i hele første halvår af 1967. 1 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.