Atuagagdliutit - 30.01.1997, Side 2

2
Nr. 8-1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit alanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsjsoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gro nlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
mJ
Aixalo Abeisen
(siulittaasoq/lormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/naestform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
J
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontorlid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion |
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissulsoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjorn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Poullne Møller
Vivi Moller-Olsen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
uj
Laila Bagge Hansen
(annonoechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussifflssaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
__j
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaariugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
..-i
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitorneqarfia
Tyk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuagassllvik/Eskkno
Ulla Aribjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
J

GRØNLANDSPOSTEN
QAA ASSUT, LARS EMIL
NAALAKKERSUISUT S1ULITTAASUAT
ajomakusoortumik suliassaqalerpoq. Qallunaat
amerikarmiullu 1951-imi illersornissamut isuma-
qatigiissutaata Kalaallit Nunaanni pissusiviusu-
nut nutaanut naleqqussameqamissaa kissaatigaa.
Sapaatip akunnerani kingullermi tusagassiortunik
katersortitsinermi (AG nr. 7 - aaqq.) tamanna
oqaatigaa. Tunngavilersuutigaa 1951-imi Kalaal-
lit Nunaata inatsisiliorsinnaatitaanani nunasiaa-
taanera. Ullumikkut Kalaallit Nunaat imminut
aqunnerulluni ersarinnerullunilu ingerlavoq.
Suliarli taanna Lars Emil Johansen-ip suliari-
sartagaanit ajornakusoomerujussuuvoq, allaallu
iluatsitsinissaa qularineqarsinnaalluni. Minnerun-
ngitsumik politikikkut sunniuteqarsinnaangaatsi-
artut, Kalaallit Nunaannik sallunaveequtitullu-
sooq isai matullugit tatisimannittunik sunneeriar-
nissaq eqqortuuvoq.
1941 -mili qallunaat-amerikarmiut Kalaallit
Nunaanni illersornissamut soqutigisaat ima sak-
kortutigisumik aqunneqarsimapput, allaat pasi-
narluni qallunaat inuinnaat sakkutooqameq tun-
ngavilersuinnamiarlugit tassaniitinneqarsimasut.
Kiisalu amerikarmiut Kalaallit Nunaannut
soqutigisaat ima sakkortutigisimapput, attaat
Danmark-ip Kalaallit Nunaat qallunaat pigisaat-
tut isigineqaannarnissaa anguniarlugu suliniute-
qartariaqarsimallutik. Tamannalu 1953-imi inat-
sisit tunngaviusut allanngortinnerisigut Kalaallit
Nunaat Danmark-ip ilaatut nallersuunneqalerne-
ranut tunuliaqutaasimanerpa?
Illersornissamut isumaqatigiissutip iluarsar-
tuunneqamissaa ajornakusoortussaavoq, ilaatigut
Kalaallit Nunaata oqaasissaqartitaannginnera
peqqutaalluni, aammalu amerikarmiut isumaqati-
giissutip taassuma atorunnaartitaasinnaannginne-
ra naammagisimaarunarmassuk. Kalaallit Nunaat
paasisiasaqanngilaq. Isumaqatigiissummi suna
pineqamersoq ilisimanngilarput. Susassarinngi-
larput. Nunanut allanut politikimut tunngasut
Namminersomerullutik Oqartussanut anngutsin-
naveersarluinnameqarput.
SUNNIUTEQARSINNAANEQ Kalaallit Nu-
naannut suliami uani sakkukitsunnguuvoq. Kisi-
anni atortussaareersut atorlugit ingerlanneqas-
saaq. Lars Emil arlaannik piareersimasuuteqarlu-
ni oqarpoq. Tatitsissutaasinnaasumik, immaqa.
Sunaanersoq naluarput, eqqoriarsinnaavarpulli
nunarsuatsinni inuit pisinnaatitaaffiinut tunngas-
suteqarsinnaassasoq.
Kalaallit Nunaat amerikarmiunut illersomis-
samut isumaqatigiissutip iluarsartuuteqqinnissaa-
nut qallunaat isumaqatiginialissagunigit paasisa-
qamemsariaqarpoq. Susoqamersoq aamma isu-
maqatigiissut qanoq imaqamersoq paasisariaqar-
parput. Paasineqanngippata oqaluinnameq angu-
neqassaaq, tamatumalu peqqinnginnissaanut qu-
1 akkeeri soqassanani.
DUPl-p nalunaarusiaata takutereerpaatigut
suulluunniit pisinnaasut. Kalaallit Nunaat aam-
maloorluni nunarsuatsinni akaariinnginnermit
nutaamit eqqomeqaqqissinnaavoq. Rusland-imi
ineriartomeq suli nalominartoqarpoq, nunallu
killiit sillimaniarlutik piareersimapput. Kalaallit
Nunaat taakkununnga ilaavoq.
NUNARSUARM1 nalomiffiusumi - utaqqiloor-
fiusumi - Kalaallit Nunaat toomiarannguuvoq,
maleruagassat ilisimanngisagut malillugit imme-
raassutigineqarluni.
Maleruagassat taakku suunersut paasisariaqar-
pagut. Tamannalu Lars Emil-ip naalakkersuisullu
suliassaasa siullersaraat. Kalaallit Nunaat paasi-
saqamerusariaqarpoq, assersuutigalugu Inatsisar-
tut sillimanissamut nunanullu allanut ataatsimiiti-
talliaata 1951-imi illersornissamut isumaqatigiis-
sutip imaanik tamakkiisumik aammalu Danmark-
ip USA-llu Kalaallit Nunaat pillugu isumaqati-
giissutigisimasinnaasaannik tamanik ilisimatin-
neqarneratigut.
Eqqarsaatiginngitsoorneqarsinnaanngilaq Ka-
laallit Nunaat folketingimut ilaasortani aqqutiga-
lugit Folketingip sillimanissamut nunanullu alla-
nut ataatsimiititaliaannut ilaasortaatitaqarsimam-
mat, maannalu Otto Steenholdt tassunga, piffis-
sap ingerlanerani illersornissamut isumaqatigiis-
summik Thulilu pillugu apeqqutinik ilisimasa-
qarsimasumut ilaasortaavoq. Qanoq iliuuseqarsi-
mappat.
Aammattaaq eqqarsaatigineqarsinnaavoq Ka-
laallit Nunaata qallunaat naalakkersuisui sinner-
lugit Washington-imi aallartitaqalemissaa, ame-
rikarmiut Kalaallit Nunaannut tunngasunut paa-
sissutissaataannik toqqaannartumik pissarsiortar-
tussamik tigooqqaasussamillu. Tamanna nuna-
mut qangaaniilli nunasiaataajunnaarsimasumut
suliassaqarfiillu amerlanersaanni nammineersin-
naalersimasumut naleqqutissagaluarpoq.
NAALAKKERSUISUT oqaluttuarisaanermi qu-
laajameqartut tunngavigalugit kalaallit nammin-
neq nunamik nunanut allanut attuumassuteqarfi-
saanut paasisaqarnerulernissaat anguniarlugu
pimoorussillutik isumaqatiginniartariaqarput.
Paasinarsereerpormi suliami matumani tatigisas-
saasimanngitsoq. Salloqittaarineqarsimavugut
peqquserluffigineqarsimalluta, qallunaallu naa-
lakkersuisuisa nunanut allanut tunngasuni Ka-
laallit Nunaat pineqartillugu suleqatiginiarluta
kajumissaanngippatigut suliap tamatuma naasi-
manissaa ilimagisinnaanngilarput.
Tamanna Lars Emil-ip anguniartariaqarpaa.
Suliami tassani Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaa-
nermi pineqartumi Danmark-ip ilaatut pisinnaa-
titaaffinnik tunineqarsimannginneranut Danmark
eqqortumik taarsiitinneqartariaqarpoq. Nuna
namminersomerusutut ingerlagami Kalaallit Nu-
naat pineqartillugu paasisaqamerunissamik sun-
neeqataasinnaanermillu piumasaqarsinnaasaria-
qarpoq.
Imminnut paasisitseqatigiissinnaaneq aaqqin-
neqanngippat qallunaat naalakkersuisuinut tati-
ginninnginnitta ingerlatiinnarnissaanut tunnga-
vissaqassaagut. Pasillertuassaagut nunarsuarmi
pisuni Kalaallit Nunaata inissisimanera nammi-
nerlu isumannaatsuunissarput pillugu salloqittaa-
rineqartuamissatsinnut.
Qaa assut, Lars Emil.
KLØ PÅ, LARS EMIL
LANDSSTYREFORMANDEN STÅR overfor
en vanskelig opgave. Han vil have den dansk-
amerikanske forsvarsaftale fra 1951 tilpasset den
moderne grønlandske virkelighed. Det sagde han
ved et pressemøde i sidste uge (AG nr. 7 - red.).
Hans begrundelse er, at Grønland i 1951 var en
koloni uden lovgivende myndighed. I dag er
Grønland stort set et selvstyrende land med tyde-
lige nationale kendetegn.
Men det bliver den vanskeligste opgave Lars
Emil Johansen nogensinde har påtaget sig, og
man kan tvivle på, om han får succes. Ikke desto
mindre er det rigtigt at forsøge at stikke en kæp i
hjulet på det storpolitiske spilfægteri, der holder
Grønland fanget som bagbundet gidsel med bind
for øjnene.
Det dansk-amerikanske forsvarsengagement i
Grønland har siden 1941 været styret af så stærke
interesser, at det kan vække mistanke om, at det
civile danske engagement kun har været der for at
begrunde det militære.
Der har desuden været så stærke amerikanske
interesser for Grønland, at Danmark har måtte
handle for at bevare Grønland som dansk områ-
de. Og var det måske i virkeligheden baggrunden
for Grønlands ligestillelse som en regulær dansk
landsdel med grundlovsændringen i 1953?
En revision af forsvarsaftalen bliver vanskelig,
blandt andet fordi Grønland ikke har noget at
skulle have sagt, og fordi amerikanerne sandsyn-
ligvis er godt tilfreds med den - uopsigelig, som
den er. Grønland har ingen indsigt. Vi aner ikke,
hvad aftalen handler om. Vi har ikke noget med
den at gøre. Udenrigspolitiske anliggender er
holdt strengt udenfor hjemmestyret regi.
SVAGT antydet står Grønland altså ikke stærkt i
denne sag. Men den skal føres med de midler,
som nu engang er til rådighed. Lars Emil har
noget i baghånden, siger han. En pression, måske.
Vi ved det ikke, men gætter på en international
vinkel om folkeret og menneskerettigheder.
For overhovedet at kunne indlede en forhand-
ling med den danske regering om at tage for-
svarsaftalen op til revision med amerikanerne må
Grønland have indsigt. Vi må vide, hvad der fore-
går, og hvad aftalen indeholder. Uden indsigt bli-
ver det jo bare en sludder for en sladder uden
garantier for, at historien ikke gentages.
DUPI-rapporten har lært os, at alt kan ske.
Grønland kan blive front i en ny international
konflikt, som endnu kan komme. Udviklingen i
Rusland er stadig så usikker, at den vestlige ver-
den står vagt ved sine sikkerhedsposter. Grønland
er en af dem.
OVERFOR denne verden af usikkerhed - og i en
anspændt ventetid - er Grønland stadig en brik,
der stadigt spilles med i et spil, vi ikke kender
reglerne for.
Vi skal kende de regler. Og det bliver Lars
Emils og landsstyrets første opgave. Grønland
skal have indsigt, for eksempel ved at det sikker-
heds- og udenrigspolitiske udvalg i Landstinget
informeres fuldt og helt om forsvarsaftalen fra
1951 og alle de aftaler, Danmark og USA i øvrigt
måtte indgå om Grønland.
Det leder tanken hen på, at Grønland gennem
sine folketingsmedlemmer har har været repræs-
enteret i Folketingets Sikkerheds- og Udenrigs-
politiske Nævn, som Otto Steenholdt er medlem
af i øjeblikket, og som gennem tiden har vidst alt
om forsvarsaftale og Thule-problematik. Hvad
har deres rolle været?
Man kan også forestille sig, at Grønland får
placeret en repræsentant i Washington akkredite-
ret af den danske regering til at søge og modtage
oplysninger direkte fra amerikanerne om Grøn-
lands-relevante forhold. Det ville været ret og
rimeligt for et land, der for længst er kravlet ud af
koloni-pubben og på de aller fleste områder har
været flyvefærdig længe.
REGERINGEN må på baggrund af de historiske
afsløringer gå helhjertet til forhandlingerne om
grønlandsk indsigt i landets udenrigspolitiske re-
lationer. Det har jo vist sig, at Danmark på dette
område ikke har været til at stole på. Løgne og
bedrag er, hvad vi er blevet udsat for, og vi har
ingen grund til at tro, at det er slut, før den danske
regering for alvor inviterer til fællesskab om de
udenrigspolitiske forhold, der vedrører Grønland.
Det er det, Lars Emil skal gå efter. Det er her,
Danmark skal levere den virkelige erstatning for
tilsidesættelsen af Grønlands elementære rettig-
heder som ligestillet dansk landsdel i den histori-
ske periode. Som hjemmestyret nation er indsigt
og medindflydelse et evident krav, når det drejer
sig om forhold, Grønland er en del af.
Hvis ikke denne gensidighed oprettes, vil vi
fortsat have grund til mistillid til den danske rege-
ring. Så vil vi fortsat have mistanke om, at vi bli-
ver bombarderet med løgne om Grønlands rolle i
det internationale spil og om vor egen sikkerhed.
Klø på, Lars Emil.