Atuagagdliutit - 30.01.1997, Blaðsíða 31

Nr. 8-1997
31

GRØNLANDSPOSTEN
Noige-mi sisorameq ilinniar-
nerlu ataatsikkoomlluarpaat
- Lillehammer-imiinnitsinni
taamaammallu siunissami
i atugarissaarpugut. Ataqatigiilluarpi
angusaqarluartalerumaarpugut, Mild
t. Ataqatigiilluarpugut,
Tiaarpueut, Mild Brøns oqarpoq
LILLEHAMMER(JJ)
Illoqarfimmi OL-erfiusima-
sumi - Lillehammer-imi Nor-
gemiittumi - kalaallit sisorar-
tarlut arlallit nunasisimapput.
Sisoraatinik sangusaartartuu-
nerupput, ataasiakkaalli ujak-
kaartartuupput. Henrik Skifte
tassani pineqarpoq, oqaluttu-
arli taanna allarluinnaavoq.
Sisoraatinik sangusaartar-
toq inuusuttoq uani pineqar-
poq. Sapaatip akunnerata siu-
liani Katrine Hvidsteen oqa-
luttuaraarput - maannalu nu-
kappissat marluusut angajul-
lersaat oqaluttuarissavarput,
tassaavorlu Miki Brøns.
Miki Brøns ukiut sisamas-
saanni Norge-miippoq. Ukiu-
ni siullemi pingasuni Oppdal-
imiippoq, maannali Lilleham-
mer-imiippoq nutaanik misi-
gisassarsiorluni. Oppdal-i-
miinnermini ukiuni siullemi
Nuka V. Petersen nunaqqati-
gaa, taannali ajoraluartumik
ajoqusingaatsiarsimalluni si-
sorassaarsimavoq.
Maani Lillehammer-
imiilluni nuannivippoq, amer-
lanerusunik kalaaleqarami.
Oppdal-imiinninnit ajunngin-
neroqaaq, sunummi tamanut
qaninnerusumiikkatta. Opp-
dal ungasissorsuarmiippoq,
Miki Brøns oqarpoq.
Spejderit illuat
Dansk Ski Forbund-ip Lille-
hammer-imi spejderit illuat
attartorpaa, ukiunilu tallimani
attartortussaallugu. Sisorar-
tartut qallunaat kalaallillu i-
nuusuttut ilinniarnerminnut a-
tatillugu tassani najugaqarsin-
naapput.
- Isumaqarpungali ukioq a-
taasiinnaq tassani najugaqar-
sinnaalluta. Tamaaniiginnas-
sagutta Lillehammer-imi alla-
mik inissarsiortariaqarpugut,
Katrine-mi taamaaliorpoq.
- Uanga Kalaallit Nunaan-
neersuunerma saniatigut aam-
mattaaq Malik Hegelund Ol-
sen tamaaniippoq. Aamma
qallunaat nukappissat tallimat
kiisalu Inge Klippenvåg,
Dansk- aamma Grønlandsk
Ski Forbund-imeersunut suni-
ugsaasoq tamaaniipput.
- Sungiusaasoq najugaqar-
fimmi ulluinnami aqutsisuu-
voq. Tamaani najugallit ta-
marmik qallunaat kalaallil-
luunniit nunanut allanut u-
%
nammiartortartuinut attuu-
massuteqarput. Amerlaner-
saat inuusuttuaraapput. Mar-
luk qallunaajupput, kiisalu
Malik uangalu kalaaliuvugut,
Miki Brøns nangippoq.
Aningaasaqamermut
tunngasunik ilinniassaaq
Miki Brøns ukiut sisamas-
saanni kingullermilu GU-mi
ilinniartuuvoq. Naammassi-
vinnginnermini matematik tu-
luttullu oqaatsit angusani pit-
saanerulersinniamiarlugit u-
teqqinniarpai.
- Kiisalu suliffeqarfiit ani-
ngaasaqamerat pillugu ilinni-
agaqalerusuppunga, isumaqa-
rama kingusinnerusukkut a-
ningaasaqamermut tunngasu-
nik ilinnialerumaarlunga.
Ilinniarfimmi sammisakka as-
sigiinngitsut pingasut aasa-
mut naammassissavakka. U-
kiullu tulliani sussanerlunga
takujumaarpara. Suliffeqarfiit
aningaasaqarnerinut tunnga-
sunik sammisaqamissara ili-
magilluinnarpara.
Ilinniameq sisorartarnerlu
ataatsikoortillugit qahnoq ip-
pa?
- Assoroomartorujussuuvoq.
Sisorartarnerup saniatigut
ilinniarneq ingerlappara.
Maannakkorpiaq aaqqiissu-
tissamik pitsaanermik nas-
saarsinaanngilanga. Piffissap
70 procentia sisoramermut a-
tortarpara, 30 procentia ilinni-
aminnut atatillugu, tassami
ukioq manna sammisassat pi-
ngasuinnaat sammivakka.
- Ukiut siuliini piffissaq a-
villugu atortarpara. Maannak-
korpiaq sisoramerusarpunga.
Ullormut ilinniarfimmiittar-
nera nikerartarpoq - sapaatim-
mi akunneranut nalunaaqut-
tap akunneri 15-it suunngillat
- taamaammat ingerlalluar-
punga. Sungiusarnissannut
piffissaqarluarpunga - taa-
maaliortarpungalu.
Anguniagaqarluarpoq
Piffissaq manna qanoq ator-
niarpiuk - sungiusamerup tu-
ngaatigut?
- Ukiaq tamaat annertune-
rusumik timigissarfigaara -
taassuma saniatigut Østrig-
imi tamaaniluunniit Norge-mi
sermimi unamminialunnut
peqataavunga. Aamma ukiaq
nunaannarmi sungiusarner-
mut, nukkassamermut timi-
gissarnermullu atortarpara.
Tamakkulu ukiakkut pingaar-
tinneqartarput.
- Kiisalu maannamut u-
namminernut arfineq marlu-
nut/arfineq pingasunut peqa-
taavunga. Naatsorsuutigisat-
tut angusaqanngitsoorpunga.
Qasujasileraluarsimavunga,
maannakkulli qasujaalleqqi-
lerlunga.
Piffissami matumani suna
naatsorsuutigaajuk?
- FIS-punktit angusama 60-
iinnanngornissaat, ukiup tulli-
ani tunngavissaqarnerulissa-
gama. Tamanna ukioq manna
annertunerusumik anguniar-
para, kiisalu DM-imi GM-
imilu ujaminnannissara - a-
jomanngippat amerlasuunik!
- Anguniakkamalu ilagaat-
taaq Arne Hardenberg-ip qa-
qugumulluunniit ajugaaffigi-
sinnaalernissaa. Sisorartar-
tummi silarsuaanni siuassaa-
guma ajorsartittariaqarpara.
Sjælland-imiut ammasumik
pissartanngomiunneranni u-
jaminnapputit?
- Ujaminnattarluni ajun-
ngeqaaq, kisiannili unammi-
nerit ilaat ajomanngitsuarar-
suupput. Peqataasut amerla-
vallaanngillat, kisiannili ajun-
ngilaq. Ukiunilu kingullemi
pingasuni inuusuttut akoman-
ni unammeqataalluartareerlu-
nga aatsaat ukioq manna iner-
simasut akomanni unamme-
qataasalerpunga.
Siunissarmi?
- Siunissami anguniarpara
kingusinnerpaamik 1999-imi
VM-imut anngussinnaalemis-
sara. Kiisalu FIS-punktima
pitsanngortikkiartuinnarnis-
saat angomsuppara, aammalu
World Cup-mut Europa Cup-
Miki Brøns-ip takorluugaasa annersaraat nunanit
assigiinngitsunit peqataaffigineqartunut
unammersuaqataanermini pissartanngornissani.
Miki Brøns har en drøm om at stå øverst på sejrsskamlen
i en stor international konkurrence.
imullu peqataasinnaalernis-
sara anguniarlugu.
Sangusaapiloomermi punk-
tikka 80-inngorput sangusaar-
nermilu 94-inngorlutik. Piffis-
sap matuma ingerlanerani pit-
saanemlersinniartussaavakka.
- Team Grønland-ip ator-
tussanik pisiortomermut ani-
ngaasatigut tapersersorpaa-
nga, aningaasarpaaluuppullu,
tassanu sisoraatinik sangu-
saamermut atortut akisoor-
suupput. Aap, Team Grøn-
land uannut pingaaruteqarto-
rujussuuvoq, Miki Brøns nag-
gasiivoq.
Ski og skole forenes godt i Norge
- Vi har perfekte forhold her i Lillehammer. Et godt sammenhold, og så skal
resultaterne nok komme på længere sigt, siger Miki Brøns
- Sisorameq nuannaraara. Tamannalu ilinniarninnut
tapertarilluarpara. Suliffeqarfinni aningaasaqamermik
ilinniagaqarusuppunga, Miki Brøns oqarpoq.
- Jeg kan godt lide at stå på ski. Og så forenes det ganske
godt med min uddannelse. Jeg vil gerne læse
virksomhedsøkonomi, siger Miki Brøns.
LILLEHAMMER(JJ) - I den
olympiske by - Lillehammer i
Norge - har flere grønlandske
skiløbere slået sig ned. Det er
hovedsageligt alpine skiløbe-
re, men der er da også en
enkelt langrendsløber. Det er
Henrik Skifte, som hører til i
en hel anden historie.
Det er en ung alpin skiløber
denne historie drejer sig om. I
sidste uge fortalte vi om Ka-
trine Hvidsteen - i denne uge
gælder det den ældste af de to
drenge, og det er Miki Brøns.
Det er fjerde år, at Miki
Brøns bor i Norge. De tre
første år var han i Oppdal,
men er nu i Lillehammer for
at søge nye græsgange. 1 de
første år i Oppdal boede han
sammen med Nuka V. Peter-
sen, der uheldigvis er stoppet
med at stå på ski, da han fik
en alvorlig skade.
- Det er hyggeligt at være
her i Lillehammer, hvor der jo
er flere grønlændere. Det er
væsentligt bedre end Oppdal,
idet man her er tættere på alt.
Oppdal ligger for langt væk,
siger Miki Brøns.
Spejderhytten
Dansk Ski Forbund har lejet
en spejderhytte i Lillehammer
i en fem-årig periode. Der kan
så bo unge danske og grøn-
landske skiløbere i forbindel-
se med deres uddannelse.
- Jeg tror nu kun, at vi kan
bo i hytten i et enkelt år. Skal
vi blive her, må vi finde
anden bolig i Lillehammer,
hvilket Katrine jo har gjort.
- Foruden jeg selv bor også
Malik Hegelund Olsen fra
Grønland her. Desuden fem
danske drenge, samt Inge
Klippenvåg, der er lands-
træner for både Dansk- og
Grønlandsk Ski Forbund.
- Landstræneren er også
den daglige leder af centret.
Alle, der bor her, har tilknyt-
ning til enten det danske- eller
grønlandske landshold. De
fleste på juniorlandsholdet. To
er på det danske, mens Malik
og jeg er på det grønlandske,
fortsætter Miki Brøns.
Vil læse økonomi
Miki Brøns er på fjerde og
sidste år på gymnasiet. Inden
han bliver helt færdig, tager
han matematik og engelsk
igen for at forbedre sine ka-
rakterer.
- Desuden vil jeg læse virk-
somhedsøkonomi, fordi jeg
tror, at jeg vil læse noget med
økonomi senere. De tre fag
jeg her er i gang med, er jeg
færdig med til sommer. Så må
jeg se, hvad det bliver til
næste år. Det bliver helt sik-
kert noget med virksomheds-
økonomi.
Hvordan er det, at kombi-
nere sin uddannelse og kar-
riere som alpin skiløber?
- Det er helt optimalt. Man
kan stå på ski og så lære noget
ved siden af. Jeg ser ingen
bedre løsning i øjeblikket.
Netop nu bruger jeg 70 pro-
cent af tiden til at stå på ski,
mens de sidste 30 procent
gælder skolen i og med, at jeg
kun har tre fag i år.
- De andre år har det været
fifty-fifty. Netop nu er det jo
mere ski jeg satser på. Skole-
timerne ligger spredt over
hele dagen - stort set - 15
timer er jo ikke meget på en
uge - så det går fint. Jeg har
masser af tid til at træne - og
jeg gør det.
Sætter sig store
og realistiske mål
Hvordan ser sæsonen ud for
dig - træningsmæssigt?
- Hele efteråret har vi stort
set fysisk træning - foruden
nogle få samlinger i enten
Østrig eller på en gletscher
her i Norge. Efteråret er også
barmarks-, styrke- og kondi-
tionstræning. Det er det, der
bliver lagt vægt på i efteråret.
- Desuden har jeg indtil nu
været med i en 7-8 konkur-
rencer. Det er ikke gået, som
jeg havde håbet. Jeg har haft
en formnedgang, men jeg skal
nok komme igen.
Hvad er dit mål i denne
sæson?
- Det er at komme ned på
60 FIS-punkter for ligesom at
have et bedre grundlag til
næste år. Det er stort set målet
i år, samt at vinde medaljer
ved DM og GM - og helst så
mange som mulig!
- Et af mine mål er også at
kunne besejre Arne Harden-
berg på et eller andet tids-
punkt. Han skal jo slås, hvis
jeg for alvor vil frem i den
alpine verden.
Du vandt medaljer ved de
åbne sjællandske mesterska-
ber?
- Det er fint nok at tage
medaljer, men løbene var nu
ikke så vanskelige. Der var
ikke så mange gode løbere
med, men det var okay. 1
øvrigt kører jeg mit første år
som senior efter tre gode år
som junior.
Hvad med fremtiden?
- Fremtidens mål er, at jeg
senest i 1999 skal være god
nok til at komme med til VM.
Samtidig vil jeg hele tiden
forbedre mine FIS-punkter,
og så vil jeg også gerne køre
World Cup og Europa Cup.
- Jeg har netop nu 80 punk-
ter i storslalom og 94 FIS-
punkter i slalom. De skal for-
bedres i løbet af sæsonen.
- Team Grønland støtter
mig økonomisk med køb af
udstyr, hvilket er en del penge
i og med, at alpint udstyr er
meget dyrt. Jo, Team Grøn-
land betyder meget for mig,
slutter Miki Brøns.
ASSJ FOTO: JOHN JAKOBSEN