Atuagagdliutit - 30.01.1997, Blaðsíða 9

Nr. 8-1997
9

GRØNLANDSPOSTEN
Inuusuttunik ajomartorsiortunik ikiuineq
Inuusuttut politikimik soqutigisallit suleqatigiisitaliaat
qinersinerup kingorna katersuupput.
Den ungdomspolitiske samarbejdsgruppe samlet efter valget.
Allattoq, Aputsiaq Janus-
sen
Januarip 16-ianit 19-ianut u-
lluni sisamani meeqqat inuu-
suttullu siunnersuisoqatigiif-
fiata Sorlaap aaqqissugaanik
inuusuttut politikimik soquti-
gisallit isumasioqatigiisinne-
qarput. Inuusuttut 15-30-it
akomanni ukiullit 50-it mis-
saat ulluni taakkunani Hotel
Hans Egede-mi ataatsimiip-
put. Kommunit tamarmik aal-
lartitaqarput, Qaanaap kom-
munianit takkuttussaagaluaq
silamik sapemulluni takkutin-
ngitsoortoq Upemavillu ilaa-
titaqanngitsoq kisimik pinna-
tik. Isumasioqatigiisitsinermi
siunertaavoq inuusuttut poli-
tikimik soqutigisallit pigin-
naanngorsarnissaat katersuu-
tsinneqamissaallu.
Kalaallit tunuarsimaartut
Isumasioqatigiinneq aallar-
nerlugu Niels Lynge-p taalli-
aa »Qaa, ikinngutit ilagilassi«
nipikitsumik isussuangajattu-
millu erinarsorneqarpoq.
Af Aputsiaq Janussen
I fire dage fra 16. til 19. janu-
ar, holdt Grønlands Ungdoms
Fælledsråd, Sorlak, et ung-
domspolitisk seminar. Om-
kring 50 unge mennesker i
alderen 15-30 år, var i disse
dage samlet på Hotel Hans
Egede. Alle kommuner var
repræsenteret på nær Qaa-
naaq kommune, som sad vejr-
fast, og Upemavik som ikke
sendte deltagere. Målet med
seminaret var at styrke og
samle unge med politiske
interesser.
Grønlands tilbageholdne
unge
Seminaret blev indledt med
Niels Lynges »Qaa, ikinngu-
tit, ilagilassi« (Kom, venner,
lad os være sammen), som
blev sunget med spæde og
næsten hviskende stemmer.
Atuakkiorfik startede der
efter, med et to-dages kursus i
medietræning. Målet var at
skabe større kendskab til de
forskellige medier og beher-
skelse af disse.
På andendagen, efter at
Atuakkiorfik havde afsluttet
Tamatuma kingorna Atu-
akkiorfik ulluni marlunni tu-
sagassiortunut saqqummius-
sisinnaanermik pikkorissartit-
sivoq. Tassani siunertaavoq
tusagassiorfinnut assigiin-
ngitsunut ilisimasaqamerule-
runissaq saqqummiussisin-
naalemissarlu.
Ullup aappaani Atuakkior-
fiup pikkorissartitsinini
naammassimmagu kommu-
nalbestyrelsinut inatsisartu-
nullu qinersinissat kiisalu
naalakkersuisut ilusilersugaa-
nerat suliassaqarfiilu pillugit
ilisimatitsisoqarpoq. Inuusut-
tut malinnaajunnaariartuler-
put. Arlallit neriuutigisimaga-
luarpaat isumasioqatigiinne-
rup uummaarinnerusumik i-
ngerlanneqarnissaa. Amerla-
nerilli pissarsiarineqartut
naammaginartippaat.
Oqallinneq aallartippoq
Ullut pingajuat aallartimmat
Jørgen Fleischer oqalugiar-
poq, kalaallit politikimik
ingerlataqarnerat naatsumik
oqaluttuaralugu - ajunngitsut
sit kursus, var der information
om kommunalbestyrelses- og
landstingsvalg samt informa-
tion om Landstyrets opbyg-
ning og arbejdsområder. Kon-
centrationen begyndte at
svigte blandt de unge. Mange
havde håbet på et mere livligt
seminar. De fleste var dog
enige om, at udbyttet var til-
fredsstillende.
Gang i debatten
Den tredje dag startede med
et foredrag af Jørgen Flei-
scher, som gav et resume af
grønlandsk politik - på godt
og ondt. Landstyremedlem
Daniel Skifte fortsatte med et
kort og klart foredrag om lan-
dets økonomi. Nu vågnede
flere unge op til dåd, så da
deltagerne blev delt i tre grup-
per, startede debatten for
alvor. Grupperne arbejde med
tre temaer: fritidsmuligheder,
uddannelse og de unges pro-
blemer.
En ung grønlænder talte
De holdningerne, som kom
frem fra ungdommen, der er
opdraget af forældre med ver-
densrekord i alkoholforbrug,
ajunngitsullu ilanngullugit.
Tamanna nangillugu naalak-
kersuisunut ilaasortaq Daniel
Skifte nunap aningaasaqame-
ra pillugu naatsumik ersaris-
sumillu oqalugiarpoq. Tassa-
ni inuusuttut arlallit eqeertu-
tut ilipput, taamaalillutillu pi-
ngasunngorlutik avillutik o-
qallinneq ingerlallualerlugu.
Eqimattakkaarlutik oqaluuse-
risassat pingasut sammivaat:
sunngiffimmi periarfissat,
ilinniartitaaneq aamma inuu-
suttut ajomartorsiutaat.
Kalaaleq inuusuttoq
oqaluppoq
Inuusuttut imerajuttorujussu-
amik angajoqqaaqarlutik pe-
roriartorsimasut, imminomer-
mut tunngasunik misigisaqar-
nerlussimasut, pinngitsaaliis-
summik angerlarsimaffim-
minnit peersinneqarsimasut
inooqatigiinnikkullu ajornar-
torsiuterpassuallit isummat
saqqummiussaat ilusilersorlu-
agaapput, ersarillutik kusa-
narlutillu. Saqqummiussiner-
mi kiisami oqaatsit aniatinne-
unge med førstehåndsople-
velser omkring selvmord,
tvangsfjernelse og et hav af
sociale problemer, var for-
bavsende konstruktive, klare
og flotte holdninger. Ved
fremlæggelsen kom der ende-
lig ord på tingene, nærmest
som en forløsning - en tung
byrde som blev taget af skul-
drene. Forklædningerne og
maskerne faldt til jorden - en
ungdom med vilje og mod til
selvstændighed trådte frem.
Forløsning
Arrangementet nåede sit høj-
depunkt ved midnatstid på
tredjedagen, godt akkompag-
neret af gruppen Politiband.
Udenfor begyndte det at lyne
og tordne. Da strømmen gik,
fortsatte ungdommen »unplug-
ged« med dans og sang. En
symbolsk begivenhed for den
grønlandske ungdom, der har
en masse på hjertet og som
higer efter selvstændighed.
Problemer til debat
Boligproblematikken var et af
temaerne i debatrunden, hvor
mange af deltagerne talte for
en islandske ordning, hvor de
unge har tvungen boligopspa-
ring. Poul Olsen fra Sisimiut
mente, at de unge skulle bru-
ge penge på boliger fremfor
en snescootere. Andre ville
have forældrene til at indsky-
de penge på en boligopspa-
ring.
Et andet hedt tema var
Grønlands store importfor-
brug. Morten Siegstad fra
Nuuk, satte spørgsmålstegn
ved importen af eksempelvis
træ fra Danmark, og opfor-
drede til bedre undersøgelse
af verdensmarkedspriserne.
Josef Petersen og Elias Di-
driksen fra Narsaq foreslog,
at man benyttede de grøn-
landske byggeklodser - SI-
KU-BLOK - som ikke skal
qalerput, ittoorunnaarput -
soorlu tuini oqimaatsorsuit
peerneqartut. Kiinarpatik
peertutut ippaat - inuusuttut
piumassuseqarluartut nam-
mineemissamullu qununngit-
sut saqqummerput.
vedligeholdes.
En anden spurgte, om Land-
styrets »Sundhed år 2000« var
andet en tomme ord. Hans
Henrik Olsen fra Sisimiut, på-
pegede de øgede sygdoms-
problemer ved rygning og fo-
reslog en grænse på 18 år for
at at få lov til at købe cigaret-
ter.
Elsker jer alle!
På sidste dagen blev en ny
ungdomspolitisk samarbejds-
gruppe valgt. Ved valget fik
alle kandidater mulighed for
at holde en valgtale. Poul Ol-
sen afsluttede sin tale på bed-
ste maner med »Jeg elsker Jer
alle sammen!« - en vending
som gik igen gennem hele
seminaret. Herligt!
I den nyvalgte bestyrelse
sidder følgende: Inga Dora
Gudmundsdottir (Nuuk), Vit-
tus Jonathansen (Tasiilaq),
Nikku Olsen (Qeqertarsuaq),
Poul Olsen (Sisimiut) og
Doris Jakobsen (Ilulissat).
Det blev også valgt to supple-
anter: Josef Petersen (Narsaq)
og Brian Grønvold (Qasigian-
nguit). Målet er en landsdæk-
kende forening. Gruppen ar-
bejder for, at seminaret bliver
en tilbagevendende begiven-
hed. Arbejdsgruppen kan
kontaktes gennem Sorlak.
Planerne er at arrangere et nyt
seminar i juli 1998.
Høsten
Goethe har en gang sagt: »At
handle er let, at tænke er
svært« Mange unge har over-
stået den svære del. Nu mang-
ler kun den lette!
Til de etablerede landstyre-
medlemmer og politikere:
Mange unge bærer rundt på
modne tanker og ideer. Høst
dem! Brug dem! Hjælp dem
frem i lyset og samarbejd med
dem. Således kommer vi alle
lidt længere fremad.
Ittoorunnaarput
Aaqqissuussineq ullut pinga-
juanni unnuap qeqqata mis-
saani sukaruttorpoq, nipiler-
soqatigiinnit Politiband-ik-
kunnit igiomeqarluarlutik. Si-
lami kallerlunilu anorersuar-
torsuanngorpoq. Innaallagiaq
qamimmat inuusuttut akor-
nuteqaratik qitinnertik eri-
narsornertillu ingerlatiinnar-
paat. Kalaallit inuusuttut
uummammioqarluartut nam-
minersulernissaminnillu a-
nguniagaqarluartut ilisarnaa-
taat.
Ajornartorsiutit
oqallisaapput
Ineqamiamerup ajomartorsi-
utaanera oqallisigineqartut i-
lagaat, peqataasorpassuillu is-
landimiut aaqqissuussineran-
ni inuusuttut pinngitsooratik
initaarnissaminnut sipaaga-
qartussaanerat eqqartorpaat.
Poul Olsen, Sisimiuneersoq
isumaqarpoq inuusuttut anin-
gaasaatitik snescooterinut a-
tomagit inissaminnut atortari-
aqaraat. Allat isumaqarput
initaarnissamut sipaarniute-
qamissamut angajoqqaat aal-
lamiuteqartinneqartariaqartut.
Oqallisaalluartoq alla tas-
saavoq Kalaallit Nunaanni
nioqqutissanik avataanit tiki-
sititanik atuinerujussuaq.
Morten Siegstad-ip, Nuum-
meersup, soorlu qisunnik
Danmark-imit tikisitsisameq
apeqquserpaa, kajumissaaru-
tigalugulu nunarsuarmi akigi-
titaasut pitsaanerusumik mi-
sissoqqullugit. Josef Petersen
aamma Elias Didriksen, Nar-
sameersut siunnersuuteqarput
kalaallit qarmasissialiaasa -
SIKU-Blokkit - atomeqarne-
rulernissaannik - aserfallat-
saaliugassaanngimmata.
Allap apeqqutigaa naalak-
kersuisut anguniagaat »Peq-
qik 2000« oqaasiinnaanersoq.
Hans Henrik Olsen, Sisiniu-
neersoq erseqqissaateqarpoq
pujortartarnerup kinguneri-
sannik nappaatit pilersartut
amerliartortut, siunnersuute-
qarporlu pujortagassarsiniar-
sinnaanermut 18-ileereersi-
manissaq piumasarineqarluni
inatsisiliortoqartariaqartoq.
Tamassi asavassi!
Ullormi isumasioqatigiiffi-
usumi kingullermi inuusuttut
politikimik soqutigisallit sule-
qatigiisitaliaannut ilaasortas-
sanik qinersisoqarpoq. Qineq-
qusaarnermi qineqqusaartut
tamarmik oqalugiamissamin-
nut periarfissinneqarput. Poul
Olsen oqalugiaanni naggaser-
lugu oqarpoq »Tamassi asa-
vassi!« - oqaaseq isumasio-
qatigiinnerup ingerlanerani
atorneqartuartoq. Nuanneq!
Siulersuisunut qinigaallutik
ilaasortanngorputringa Dora
Gudmundsdottir (Nuuk), Vit-
tus Jonathansen (Tasiilaq),
Nikku Olsen (Qeqertarsuaq),
Poul Olsen (Sisimiut) aamma
Doris Jakobsen (Ilulissat).
Aamma sinniisussat marluk
qinemeqarput:Josef Petersen
(Narsaq) aamma Brian Grøn-
vold (Qasigiannguit). Nuna
tamakkerlugu peqatigiiffilior-
nissaq siunertarineqarpoq.
Isumasioqatigiinnerit pisartu-
alernissaat suleqatigiisitap su-
liniutigisussaavaa. Suleqatigi-
isitaq Sorlak aqqutigalugu
attaveqarfigineqarsinnaavoq.
1998-imi julimi isumasioqati-
giittoqaqqinnissaa pilersaaru-
tigineqarpoq.
Pissarsiat
Goethe imatut oqarnikuuvoq:
»Iliuuseqamissaq ajomanngi-
tsuuvoq, eqqarsarnissarli a-
jornartuulluni«. Inuusuttor-
passuit ajornartortaa qaange-
reerpaat. Ajomanngitsortaalu
kisiat amigaatigaat!
Naalakkersuisunut ilaasor-
tanut politikerinullu:
Inuusuttorpassuit eqqarsaa-
tinik isumassarsianillu atorlu-
arsinnaasunik peqareerput.
Pissarsiariniamiarsigit! Ator-
niarsigit! Saqqummemissaan-
nut ikiorlugit suleqatiginiarsi-
git. Taamaaliorutta tamatta
siumukaallassinnaavugut.
Daniel Skifte-p soqutiginnilluni oqallittut tusarnaarpai.
Daniel Skifte fulgte interesseret med i debatten.
Nuummi Hotel Hans Egede-mi Sorlaap isumasioqatigiisitsi-
nerani inuusuttut inip illuata tungaaniittut.
Den ene »langside« af unge ved Sorlak’s konference på
Hotel Hans Egede i Nuuk.
Krisehjælp til ungdommen
ASS./ FOTO: SORLAQ