Atuagagdliutit - 30.01.1997, Side 18

18
Nr. 8-1997
7^ajpajpc/é/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ivittuuni umimmanniameq
Qaleralinniamemuit
akuersissutit
NUNA TAMAAT(arl-.) -
Aprilip aallaqaataa aallar-
nerfigalugu sinerissamui
qanittumi qaleralinniarsin-
naanermut akuersissummik
peqartoqartalemissaa atuu-
tilissasoq aalisarnermut
naalakkersuisoqarfik nalu-
naarpoq.
KNAPK aalisarnermullu
naalakkersuisoqarfik ataa-
sinngormat ataatsimiikka-
mik ilaatigut sinerissamut
qanittumi qaleralinniartar-
nermut nalunaarutissami
pingaarnerit eqqartorpaat.
Nalunaarusiaq piffissaal-
luarallartillugu naammas-
sineqassaaq, aprilip aallaq-
qaataani atuutilissalluni,
tassanilu akuersissummik
peqartussaanerup saniati-
gut qassutinik kivisittakka-
nik atuineq killilersorne-
qassaaq, taamaalilluni qas-
sutit taamaattut atorneqar-
tarneri annikillisikkiartua-
ameqassalluni.
Licenspligt for
fangst af helle-
fisk fra 1. april
HELE LANDETfarl-.) -
Med virkning fra 1. april ind-
føres licenspligt vedrørende
det kystnære fiskeri efter hel-
lefisk, oplyser landsstyreom-
rådet for Fiskeri.
KNAPK og landssty-
reområdet for fiskeri har i
mandags holdt møde om
blandt andet hovedlinjerne
i den kommende bekendt-
gørelse om kystnært fiskeri
efter hellefisk.
Bekendtgørelsen skal
gøres færdig så betids, at
den kan træde i kraft 1.
april, og vil foruden en li-
censpligt komme til at in-
deholde regulering af syn-
kegam, der skal sikre, at
der sker en gradvis nedtrap-
ning i brugen af disse garn.
Sikkerhed på arbejdet
HELE LANDETfarl-.) -
Det drejer sig om medar-
bejdernes sikkerhed, når
der tales om arbejdsmil-
jøuddannelsen. I den anled-
ning er der udsendt en pje-
ce fra Arbejdsmiljøuddan-
nelsen i Nuuk, som fortæl-
ler, at det er en pligt at
komme på kursus, hvis
man er blevet nyvalgt til
virksomhedens sikkerheds-
organisation.
Alle virksomheder med
mindst 10 ansatte skal have
en sikkerhedsorganisation.
Der er dog undtagelser fra
uddannelseskravet, hvis det
drejer sig om kontor og
administration, biblioteker og
undervisning - bortset fra er-
hvervsskoler og daginstitu-
tioner for børn og unge.
Ellers er det en pligt at
deltage, og nye medlem-
mer, der ikke har gennem-
gået sikkerhedsuddannelsen
i Grønland, skal senest fire
uger efter valget tilmeldes
et godkendt kursus. Ar-
bejdsmiljøuddannelsen skal
have tilmeldingerne, også
selv om der ikke er planlagt
noget kursus i byen. Kurser
vil blive oprettet i byer,
hvor der viser sig behov.
Arbejdsmiljøuddannelsen
vil bekræfte modtagelsen af
tilmeldingerne og orienterer
om, hvor og hvornår kursus
kan forventes gennemført,
oplyser Bodil Hansen fra
Arbejdsmiljøuddannelsen.
IVITTUUTfarl-.) - Ivittuut
kommuniani umimmaat 200
missaanniittuni 30-t piniar-
neqarsinnaapput, umimman-
niarsinnaanermut nalunaarut
nutaaq pillugu borgmesterip
Perloromeq
annilaanngataasoq
KANGERLUSSUAQfarl-.)
- Kangerlussuarmi terian-
nissamik takunerit tamaasa
»amaroq aggerpoq«-mik
suaartartoqartariaqanngik-
kaluaq politiit ilungersuus-
sipput. Tamaanimi terian-
nissat qaasussisimapput,
inuillu keeriartalersimallu-
git. Taamaammat politiit i-
nunnik mianersoqqusipput.
Teriannissat akunnittar-
fimmut nerisassanik qin-
nuulooriartortarnerat ileq-
quuvoq, aammalu timmi-
sartunut ilaasut akunnittar-
fimmilu inillit igalaarsuak-
kut »uumasunnguit pinngu-
araangata« itsuannisaarsin-
naasarpaat. Piffissamili ki-
ngullermi qaasuttunik
naammattuuisoqartarnera
isumakulutsitsilersimavoq,
teriannissat perlororsima-
sinnaammata.
Taamaammat politiit sil-
limaniarnissaq eqqarsaati-
galugu terianniat ilaannik
toqoraapput, niaquinillu
misissugassanik nassiussu-
illutik.
Kangerlussuarmi ukiuu-
nerani umimmanniameq
februarip tallimaani aallar-
tissaaq, tamatumunngalu
atatillugu qimminik eqqus-
sisinnaanermut akuersiso-
qarsimalluni. Taamaammat
politiit ilanngullugu inassu-
tigaat perloromerup tuni-
luussinnaaneranut sillima-
nissamut aalajangersakkat
misissorluameqassasut.
Angst for rabies
KANGERLUSSUAQfarl-.)
- Selv om man ikke skal
råbe:»ulven kommer«, hver
gang man ser en ræv i Ka-
ngerlussuaq, så tager politi-
et det alligevel alvorligt.
Rævene i området er nem-
lig blevet aggressive og har
ved adskillige lejligheder
forsøgt at bide mennesker i
fødderne. Derfor beder po-
litiet folk i området være på
vagt.
Der er tradition for, at
rævene forsøger at tigge
mad ved hotellet, og at fly-
passagererne og hotellets
gæster nærmest tager det
som en safarioplevelse, når
de »kære dyr leger« uden-
for panoramarudeme. Men
den senere tids aggressive
adfærd har skabt bekym-
ring, fordi der kan være tale
om en rabiesepidemi.
Derfor har politiet af sik-
kerhedshensyn taget initia-
tiv til aflivning af rævene,
hvis hoveder sendes til
undersøgelse.
Vinterjagten på mos-
kusokser ved Kangerlussu-
aq begynder 5. februar, og
der er ved den lejlighed
givet tilladelse til at føre
slædehunde ind i området.
Derfor opfordrer politiet
desuden til, at sikkerheds-
bestemmelserne omkring
rabiessmidte iagttages nøje.
tullia Jan Bøgsted kommunal-
bestyrelsip ataatsimiinnerani
kingullermi paasissutissiig-
ami oqaluttuarpoq.
Kommunimi umimmaqa-
lerneq ukiut qulit matuma
sioma aallartippoq, umimma-
at 15-it nuunneqarmata. Soo-
runami kinguaassiorlutik
amerliartoramik 15-it maanna
200-nngorsimapput, maan-
nalu kommuni isumaqarpoq
piniarneqarsinnaalersut.
Taakku 30-t malittarisassat
makku malillugit piniameqar-
sinnaapput:Ivittoormiunut
IVITTUUTfarl-.) - Der kan
skydes 30 moskusokser ud af
de cirka 200 dyr, som har
deres daglige færden i Ivittuut
kommune, fortalte vicebor-
gmester Jan Bøgsted på det
seneste kommunalbestyrel-
sesmøde, da han orienterede
om den nye bekendtgørelse
for moskusoksejagt.
Eventyret om kommunens
moskusokser begyndte for 10
år siden, da kommunen over-
tog 15 dyr. Siden er det hele
gået, som den slags ting nu
gør, når naturen kalder, og de
15 er altså blevet til 200 mos-
kusokser, som kommunen nu
mener, der er baggrund for at
drive jagt på.
Bortskydningen af de 30
dyr bør ske efter følgende
regler: 15 af dyrene kan sky-
NUNA TAMAATfarl-.) -
Kalaallit Nunaata Ruslandillu
aalisarsinnaanermut isumaqa-
tigiissutaat allanngungaan-
ngilaq. Ippassaanikkunni
Murmanskimi isumaqatigiin-
niartoqarpoq. Nutaartaavoq
saarulliit pisassaritinneqartut
ilaat 1.000 tonsit Barenstha-
vet-imi norskit imartaanni
aalisameqarsinnaasut. Tama-
tuma nassatarissavaa pisassa-
ritinneqartut atorluarneqar-
nerusinnaanerat, kalaallit kili-
saataataat saarulliit anginerit
torarnerusinnaammatigit,
HELE LANDETfarl-.) - Der
er ikke rettet mange kommaer
i aftalen om de gensidige
fiskerirettigheder for Grøn-
land og Rusland. Aftale blev
forhandlet forleden i Mur-
mansk. Det nye er, at 1.000
ton af torskekvoten må fiskes
i den norske del af Barentsha-
vet. Dette vil indebære en
bedre udnyttelse af kvoten,
fordi grønlandske rederier vil
kunne gå målrettet efter de
store torsk, hedder det i en
15-it, tallimat Arsummiunut.
Tammajuitsussarsiorlutik aal-
laaniartartunut tallimat pisas-
siissutigineqarput, kommu-
nillu siunnersuutigaa sinneri
tallimat nunatta sinnerani
innuttatut allattorsimasunit
piniameqarsinnaasut. Tamat-
umani eqqaamasariaqarpoq
Ivittoormiut aamma nunatsin-
ni innuttaasutut allattorsi-
mammata. Imaalluarsinnaav-
orlu umimmaat sinneri talli-
mat Ivittoormiunit pisarin-
eqartut.
Umimmanniarsinnaaner-
des af borgere i Ivittuut, mens
fem kan skydes af borgere fra
Arsuk. Så sættes fem dyr af til
trofæjagt og de sidste fem
foreslår kommunen kan sky-
des af fem borgere med folke-
registeradresse i landet. Her
skal man måske huske, at bor-
gere i Ivittuut også har folke-
registeradresse i Grønland. Så
måske ender også disse fem
moskusokser foran en riffel
ført af en jæger fra Ivittuut.
Hvis man vil på jagt og er
så heldig at opnå licens, så
skal man ikke regne med blot
at finde dyrene og så skyde
det, man helst vil have. Man
kommer ikke på jagt i Ivittuut
kommune uden man følges
med vildtbetjenten, og han
bestemmer suverænt, hvilket
dyr der kan bortskydes, for-
Aalisamermut Nalaakkersuis-
oqarfimmi oqaaseqaammi
allassimavoq.
Tamatuma saniatigut ka-
laallit Barentshavimi russit
imartaanni aalisarsinnaasaat
allanngunngillat, tassa saarul-
liit 3.550 tonsit, kuller-illu
950 tonsit, kiisalu raajat 1.400
tonsit.
Russit maannamutut Nu-
natta Kitaani aallisarsinnaa-
vaat qalerallit 650 tonsit, Tu-
numilu qalerallit 500 tonsit,
suluppaakkallu 14.600 tonsit.
udtalelse fra Landsstyreområ-
det for Fiskeri.
Ellers må Grønland uænd-
ret fiske 3.550 ton torsk og
950 ton kuller i den russiske
del af Barentshavet ligesom
Grønland må fiske 1.400 tons
rejer.
Rusland må som hidtil
fiske 650 ton hellefisk ved
Vestgrønland og 500 ton hel-
lefisk samt 14.600 ton rødfisk
ved Østgrønland.
mut akuerineqaraanni naats-
orsuutigineqassanngila naam-
mattuugaq siulleq aallaassal-
lugu. Umimmanniat Ivittuuni
piniamermik nakkutilliisumit
ingiaqatigineqassapput, taas-
sumalu oqartussaaffigissavaa
umimmaat suut aallaaneqars-
innaanersut, kommunaldirek-
tør Jin Pinnerup AG-mut oqa-
luttuarpoq. Nalunaarut nutaa-
jugaluarpoq, eqqumiiginassa-
arli matumani eqqartukkagut
malinneqanngippata.
tæller kommunaldirektør Jin
Pinnerup til AG. Bekendt-
gørelsen er ny, men det skulle
undre, om den ikke følger det,
vi har fået fortalt.
Qujaannarpugut
IVITTUUTfarl-.) - Qujaan-
narpugut, Lana Hansen,
Nuuk, Ivittuut kommunal-
bestyrelsianut 257.770 kro-
ninik tapiiffigineqarnissa-
mik qinnuteqaataa pillugu
oqarput, Ivittuut oqaluttu-
assartaat, pinngortitaq, kul-
turi aningaasaqamerlu pil-
lugit atuakkiornissamut
videoliornissamullu atu-
gassat.
Naaggaarnermut tun-
ngavilersuutaavoq kommu-
nalbestyrelsi isumaqarami
atuagaq »Arsukfjorden«
aamma videoliat tamaan-
ngaanneersut marluk sulia-
rineqareersimasut paasissu-
tissatut naammareeqisut.
Nej tak
IVITTUUTfarl-.) - Nej tak,
sagde Ivittuut kommunes
kommunalbestyrelse til et
forslag fra Lana Hansen,
Nuuk, om, at hun fik et til-
skud på 257.770 kroner til
et bog- og videoprojekt om
Ivituuts historie, natur, kul-
tur og økonomi.
Nej’et begrundes med, at
kommunalbestyrelsen fin-
der, at bogen »Arsukfjor-
den« og to videoer om
området, som allerede er
produceret, dækker behovet
for oplysning om området.
JULEGAVEIDE - MIT TUNISSUTISSAQQISSOQ
dvanced Ironman T riathlon
100-lap recall memory.
Det ultimative
sports-ur. Med
trænings-log, chro
nograph, stopur,
alarmer og alt
hvad en jernmand
har behov for.
Vandtæt til 100 m.
INDIGO natlys.
MODEL 70381.... Kr. 695
Pocahontas
Disneysmoderne klassiker
fås nu som ur.
Flere modeller i flotte far-
ver. Vandtæt ned til 30
m..
Vaskbar Scotchgard-
behandlet rem.
En oplagt gaveide.
MODEL 21641.„Kr. 245
BOX 16 • 3900 NUUK
; TELEFON 2 40 96 •TELEFAX 2 26 90
d2b
ALLATSITSISSUT / BESTILLINGSSEDDEL
MODELNR. VAREBETEGNELSE PRIS PR. ENHED. BELØB IALT.

NAVN:
ADRESSE:
POSTNR.
TELEFON:
□ CHECK VEDLAGT
BY
□ ØNSKES PR. EFTERKRAV
SENDES TIL: UNIK • BOX 16 • AQQUSINERSUAQ 6 • 3900 NUUK
TELEFON 2 40 96 • TELEFAX 2 26 90
Moskusjagt i Ivittuut
Isumaqatigiissut
allanngunngingajattoq
Næsten uændret aftale