Atuagagdliutit - 30.01.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 8-1997
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Illuannit suliniartut marluk, Sørine Olsen aamma
Sørine Banke, Hillerødgade-mi angerlarsimaffeqanngitsut
unnuisarfiata saani, kalaallillu tassunga unnuiartortartut
amerliartuinnarput.
Grønlænderhusets to opsøgende medarbejdere Sørine Olsen
og Sørine Banke foran herberget i Hillerødgade, hvor et
stigende antal grønlændere søger husly.
Grønlændere henvises til
københavnsk taberkvarter
Opsøgende socialarbejdere på pionerarbejde i det københavnske
N ord vestkvarter
Af Chr. Schultz-Lorentzen
Nordvestkvarteret i Køben-
havn er området, hvor det
ikke er et særsyn at se folk på
spadsertur med en krave-øl i
hånden. Det er også stedet,
hvor man finder nogle af
hovedstadens billigste lejlig-
heder. Og det er her Køben-
havns Kommunes Boligan-
visning henviser flere og flere
grønlændere til en lille to-væ-
relses lejlighed uden bad, hvis
den sociale nedtur sætter ind.
Med andre ord: et taber-kvar-
ter, der kun finder vej til avi-
sernes overskrifter, når socia-
le tragedier som vold, drab og
anden kriminalitet tiltrækker
sig offentlighedens flygtige
opmærksomhed.
Men uden for mediernes
bevågenhed gør en skare af
anonyme socialarbejdere et
socialt arbejde for at forbedre
den mere upåagtede del af
den danske virkelighed. Det
gælder også Grønlænderhuset
i København, som i øjeblikket
har to opsøgende medarbej-
dere i Nordvestkvarteret.
Hver onsdag er de på van-
dring i kvarteret, hvor de også
kigger forbi herberget i Hille-
rødgade. Et herberg, som er
for den del af befolkningen,
der har mistet hus, hjem og
ofte også selvværdet, og for
hvem tilværelsen nu blot
handler om at få en seng, så
natten ikke skal tilbringes i en
kold opgang eller loftsrum.
Isolerer sig
Når grønlændere i stigende
grad samler sig på herberget
og i de små lejligheder i
Nordvestkvarteret, skyldes
det flere faktorer. Dels skub-
ber bysaneringen af Vester-
bro flere grønlændere til kvar-
teret. Dels kommer en del fra
Christiania, som de gerne vil
væk fra. Og endelig drejer det
sig om en stigende gruppe
grønlændere fra Grønland,
som efter en tid at have boet
hos venner og familie i Kø-
benhavn, gerne vil have deres
egen bolig. Selv det bedste
venskab og de tætteste fami-
liære bånd har en grænse for
hjælpsomhed og tolerance.
- Det største problem i
Nordvestkvarteret er, at man-
ge grønlænderne isolerer sig,
siger de to opsøgende medar-
bejdere Sørine Olsen og Søri-
ne Banke, da AG møder dem
en formiddag på deres van-
dring i Nordvestkvarteret.
- Når vi taler om de mest
belastede grønlændere, er der
som regel tale om et blan-
dingsmisbrug af øl og hash.
Men flere ryger også rygehe-
roin eller er stiknarkomaner.
Og når de havner på herberget
i Hillerødgade er det typisk,
fordi de ikke har overholdt
ordensreglementet eller betalt
for huslejen.
- Problemerne opstår ofte
på grund af mangelfuld op-
lysning om de faktiske for-
hold i Danmark. Hvis man
skal klare sig i København,
skal man ikke blot være god
til dansk, man skal også have
sikret sig bolig og arbejde på
forhånd. Det ved de færreste.
- Men søgningen til Dan-
mark hænger også sammen
med den generelle udvikling i
Grønland. Arbejdsløsheden
gør, at mange tager chancen
og rejser til Danmark for at
starte en ny tilværelse. Bi-
standsmodtagere ved, at man
i Danmark får flere penge end
på Grønland. Og hernede er
der ingen, der peger fingre af
dem, fordi de hutier sig gen-
nem tilværelsen. De kan gem-
me sig i mængden, fortæller
Sørine Olsen og Sørine Banke.
Vold og alkoholmisbrug
I Nordvestkvarteret bor der
overvejende enlige grønland-
ske mænd, men grønlandske
kvinder udgør en stadig større
del.
- Ofte er kvinderne blevet
enlige efter at være udsat for
vold. Det er typisk grøn-
landsk/danske forhold, der går
i stykker. De danske mænd
har svært ved at vise den sam-
me respekt for deres grøn-
landske samleverske på hjem-
mebanen i Danmark, som de
gjorde i Grønland. Samtidig er
forholdene præget af alkohol-
misbrug og sprogproblemer
parret imellem, siger Sørine
Olsen og Sørine Banke, hvis
opgave blandt andet er, at for-
tælle om de tilbud Grønlæn-
derhuset og det danske social-
system kan tilbyde. De funge-
rer således ofte som et slags
supplement til det danske be-
handlersystem.
I Grønlænderhuset har de
etableret et mødested skræd-
dersyet specielt for østgrøn-
landske kvinder. Der er kaffe-
klub, hvor der kommer grøn-
lændere fra hele Sjælland. Og
to gange om ugen er der cafe
med grønlandsk mad og un-
derholdning. Desuden har
Grønlænderhuset opbygget
en besøgstjeneste, hvor frivil-
lige grønlændere besøger
landsmænd, der er ramt af
sygdom eller blot er blevet
gamle og ensomme. Og beho-
vet for den serviceordning er
voksende, siger de to opsø-
gende medarbejdere, som er i
en undersøgelses-fase, når det
gælder arbejdet i Nordvest-
kvarteret.
Også Sydhavnen
- Vi har ikke ressourcer til at
være alle steder. Derfor har vi
f.eks. ikke noget opsøgende
arbejde i Sydhavnen, hvor der
også bor mange grønlændere.
Vi bliver nødt til at flytte
rundt på ressourcerne. Tidli-
gere har vi brugt mange kræf-
ter på Vesterbro, hvor Kunst-
værkstedet nu har taget over. I
dag gælder det så Nordvest-
kvarteret, siger Sørine Olsen
og Sørine Banke, der i lighed
med deres opsøgende kollega
på Christiania, socialrådgiver
Hans Chr. Petersen, gerne så,
at der var flere grønlandske
socialrådgivere i det danske
socialsystem, ligesom mang-
len på grønlandske psykolo-
ger er stor.
- De dyre flybilletter til
Grønland er et andet kæmpe-
problem. Ved ulykker og
dødsfald i familien på Grøn-
land har mange ganske enkelt
ikke råd til at betale en flybil-
let til 12.000 kroner. Indtil
1991 gav Hjemmestyret til-
skud til flybilletter, men det er
ikke længere tilfældet, og det
betyder, at mange grønlænde-
re føler sig magtesløse - stran-
det.
- Billigere flyrejser eller til-
skud ville også kunne hjælpe
den gruppe af grønlændere,
som efter at have været hele
møllen igennem vågner op og
siger: hov, der er bedre hjem-
me, men som ikke økonomisk
har råd til at vende tilbage,
siger Sørine Olsen og Sørine
Banke, inden de gør sig klar
til endnu et besøg på herber-
get i Hillerødgade. I værste
fald endestationen for stran-
dede skæbner.
Namminersornerullutik Oqartussat Danmark-imi
kalaallit atugarliornerpaat atugaannik
pitsanngorsaataasussanik suliniuteqarput. 150.000
kronit kalaallit namminersortut napparsimaviutaanni
katsorsameqarnissannut immikkoortinneqarput.
Hjemmestyret har taget initiativ til at forbedre
forholdene for de værst stillede grønlændere i
Danmark. 150.000 kroner er afsat til rusafvænning
af grønlændee på private klinikker.
Tre signalementer
Inden for den sidste må-
ned har vi sat fokus på de
mest belastede grønlæn-
deres tilstedeværelse i Kø-
benhavn. Først bragte vi et
signalement af grønlæn-
derne på Christiania. Der-
næst på Vesterbro. Og nu
Nordvestkvarteret i Kø-
benhavn.
Vi har forsøgt af give et
tidsbillede af situationen
her og nu. Ingen siger, vi
har beskrevet hele sandhe-
den. Men vi føler i hvert
fald, at vi har belyst en
væsentlig del af den.
Hjemmestyret har alle-
rede taget initiativ til at
forbedre forholdene for de
værst stillede grønlænde-
re. Det er helt konkret sket
med en bevilling på
150.000 kroner til rusaf-
vænning af grønlændere
på private klinikker. Fore-
løbig er der tale om en for-
søgsordning i samarbejde
med grønlænderhuset i
København, men måske
er der behov for yderlige-
re tiltag.
Et samfund kan altid
måles på, hvordan det be-
handler sine dårligst stille-
de medborgere. På den
anden side kan selv den
bedste vilje begrænses af
økonomiske ressourcer.
Som i så mange forhold i
livet handler det om afvej-
ning. Men hvilken?
KRO / »s*3] -•
II 1 KM
j|. B i ” r, b Jl i'B
Hl J§
AG-p tulleriinnik allaaserisaqartamennigut Køben-
havn-imi kalaallit maannakkorpiaq atugaat saqqum-
mersinniarsarai.
AG har i en artikelserie om grønlændere i Køben-
havn forsøgt at give et tidsbillede af deres situation
her og nu.
ASS J FOTO: AG ASS7 FOTO: AG