Atuagagdliutit - 30.01.1997, Page 13

Nr. 8-1997
13
GRØNLANDSPOSTEN
Maniitsoq Qasigian-
nguillu peqatigalugit
Paamiut nukissior-
nermik sipaarniar-
nermi ilaavoq, imer-
mik, kiassarnermik
innaallagissamillu
atuineq 15
procentimik
annikillisittussaallugu.
Sammen med Maniit-
soq og Qasigiannguit
er Paamiut med i en
ene gisparekampag-
ne, som skal reduce-
re beboernes forbrug
afvand, varme og el
med 15 procent.
Tusind kronit marlussuit sipaaruminarput
Imeq, kiassarneq innaallagiarlu 15 procentimik sipaaginnariaapput
NUUK(KK) - Piffissami tak-
kuttussami Paamiuni, Manii-
tsumi Qasigiannguanilu inis-
siaqarfiit arfinillit ingeniør
Bent J. Antonsen-imit pulaar-
neqassapput, nukissiomermut
sipaarutissanik pitsaasunik
siunnersuiartortoq.
Bent J. Antonsen-ip illo-
qarfinni pingasuni angalaar-
nissaanut peqqutaavoq nukis-
siornermik sipaarnissamut
suliniut, anguniarneqarluni
inissiaqarfiit arfinillit imer-
mik, kiassarnermik innaalla-
gissamillu atuinerat 15 pro-
centimik millisinneqamissaa.
Anguniagaq kinguneqasa-
guni ilaqutariit sisamanik ini-
limmi inillit ukiumut 2.000
aamma 3.000 kronit akoman-
ni sipaarsinnaavaat.
Suliniummi tulliutissaaq
Nunarput tamaat ilanngunne-
qamissaq. Nuna tamakkerlugu
inissiani attartukkani imermik,
kiassarnermik innaallagissa-
millu 15 procent sipaameqaru-
ni katillugu 30 millioner kronit
sipaameqassagaluarput.
Anguniagaq
qulamaatsoq
Bent J. Antonsen AG-mut o-
qarpoq 15 procentimik sipaar-
sinnaaneq qulamanngitsoq.
Najugallit atueriaasiat sun-
nemerisigut, teknikkikkullu
iluarsiilaamikkut 15 procentit
anguneqarsinnaapput. Sulini-
uteqarnerunikkut sipaarneq
annertusisinnaavoq.
Bent A. Antonsen ullumik-
kut namminersortuusoq uki-
orpassuarni Nunatsinni nukis-
siorfinni GTO-mi atorfeqar-
nikuuvoq. Siunertalimmik
Nuummi Blok 10-mi 1994-
imi sipaarniuteqartitsineq a-
ngusaqarfiulluarpoq, maanna
anguniagaasut 15 procentit
qaangerujussuarlugit angusa-
qarfiusoq.
Paasinarsisarpoq sipaarni-
uteqameq malinnaaffigineqa-
runnaaraangat najugallit qa-
ngatut atuisamerminnut uter-
tartut.
Taamaattumik sivisuumik
ilungersortumillu iliornissaq
pisariaqarpoq, taamaaliorto-
qarpallu inuiaqatigiit millio-
nerpassuarnik sipaaruteqar-
sinnaapput.
Illoqarfiit pingasut
Suliffeqarnermut, angallan-
nermut pilersuinermullu pi-
sortaqarfik maanna sipaamiu-
teqarniarnermut 1996-imi su-
liniuteqalerpoq, 15 procent si-
paamiutigineqamissaa angu-
niagaalluni, pingaartumik il-
loqarfikkaani suliniuteqamik-
kut.
Nuna tamakkerlugu inger-
latsisoqalinnginnerani ukioq
manna arfinilinni misiliiso-
qassaaq. Paamiuni najugaqar-
tut peqatigiiffii Qipoqqaq
aamma Kangilliit, Maniitsu-
mi Annertusoq aamma Ivis-
suaateralaa, kiisalu Qasigian-
nguani Inussussuaq Inussun-
nguarlu.
Misiliutissat arfinillit
naammassineqamerat ataatsi-
mut katereerpata aalajangiun-
neqassaaq nuna tamakkerlugu
sipaarniuteqarnissaq qanoq
ingerlanneqassanersoq.
Suliffeqarnermut, angallan-
nermut pilersuinermullu pi-
sortaqarfik qitiusumik nakku-
tilliisuutitaqarput, pisortaqar-
fimmit, Nukissiorfimmit
aamma inissiaatileqatigiiffik
INl-mit ilaasortaaffigineqar-
tumik. Suliffeqarfiit Eskimo
Management ApS aamma
Arssarnerit A/S allaffissomeq
ingerlatissavaat.
Ilinniartitaaneq
Najugaqartut peqatigiiffii ar-
finillit 1997-imi misiliisussat
sapaatit akunneranni kingul-
lermi aallarniutaasussamik
Nuummut pikkorissartitsiar-
torput.
Najugallit peqatigiiffiini
siulersuisunut ilaasortat mar-
lukkaarlutik illoqarfinni pi-
ngasuni aallartitaqarput, im-
mikkoortortani viceværtit
marlukkaat 1997-imi illoqar-
fikkaani sipaamiamemi siun-
nersuisuusussat, inissiaatile-
qatigiiffik INI-mit aallartitaq
ataaseq kiisalu Nukissiorfin-
nit aallartitaq ataaseq.
Illoqarfinni pingasuni aal-
lartitat tallimanngomermi ta-
marmik sipaarniarfissanik
najoqqutassiorput, ilaat inger-
laannaq aallartinneqartussat,
ilaallu nutarterinikkut amerla-
suunik aningaasaliiffigisassat
saqqummiullugit. Najoqqu-
tassat 1997 tamaat malitassa-
tut ilusilersugaapput.
Isumassarsiarpassuit
Nikolaj Hegelund, Paamiut,
Abraham Løvstrøm, Maniit-
soq aamma Johannes Sand-
green, Qasigiannguit tamar-
mik isumaqatigiipput atuineq
maannangaaq millisinneqar-
sinnaasoq, ilaatigut ileqqori-
sat allanngortillugit kiisalu
iluarsaassinerit pitsanngorsa-
anerillu annikitsut iluaqusiul-
lugit.
Kingusinnerusukkut ani-
ngaasartuuteqarfiunerusussat
tullinnguunneqassapput, as-
sersuutigalugu igalaat nutaat
kiisalu perusuersartarfiit uf-
farfiillu imermik sipaarfiusar-
tunik atortulersorlugit.
Najugaqartut immikkoor-
tortaqarfii arfinillit 1997-imi
sipaarniutissanut atugassa-
minnik 25.000 kroninik tu-
nineqarput. Tamarmik naju-
gaqartunut paasisitsiniaanis-
saq pingaartippaat, isumaqati-
giipputtaaq immikkoortortak-
kaani suleqatigiilluartoqassa-
soq, kikkut tamarmik sipaar-
niamermi peqataasutut misi-
giniassammata.
Pikkorissaqataasut illoqar-
fimminni Paamiuni, Manii-
tsumi Qasigiannguanilu si-
paamiarnermi suleqatigiittus-
sanik pilersitsissapput.
Det er nemt at tjene et par tusinde kroner
Man skal blot spare 15 procent på sit forbrug af vand, varme og el
NUUK(KK) - Seks boligaf-
delinger i Paamiut, Maniitsoq
og Qasigiannguit får i den
kommende tid besøg af
ingeniør Bent J. Antonsen,
som med i kufferten har mas-
ser af gode råd til at spare på
energien.
Bent J. Antonsens rundrej-
se til de tre byer er et led i en
storstilet energisparekampag-
ne, hvis mål er at reducere de
seks boligafdelingers forbrug
af vand, varme og el med 15
procent.
Lykkes det at nå målet, vil
en familie i en 4-rums lejlig-
hed spare mellem 2.000 og
3.000 kroner om året.
Næste skridt er så at inddra-
ge hele Grønland i kampag-
nen. På landsplan vil en
besparelse på 15 procent på
forbruget af vand, varme og
el i udlejningsejendommene
betyde en samlet besparelse
på 30 millioner kroner.
Realistisk mål
Bent J. Antonsen siger til AG,
at en besparelse på 15 procent
er ganske realistisk.
Gennem en påvirkning af
beboernes forbrugsvaner og
nogle få tekniske kunstgreb er
de 15 procent indenfor ræk-
kevidde. Ved en yderligere
indsats kan besparelsen blive
endnu større.
Bent J. Antonsen, der i dag
har sit eget firma, har i mange
år som ansat i GTO arbejdet
med energiforbruget i Grøn-
land. En energisparekampag-
ne, målrettet mod beboerne i
Blok 10 i Nuuk i 1994 gav
meget gode resultater, som
langt oversteg det nuværende
mål på 15 procent besparelse.
Imidlertid har det også vist
sig, at beboerne falder tilbage
til det gamle forbrugsstørelse,
når der ikke sker en opfølg-
ning af energisparekampag-
nen.
Derfor er der behov for et
langt og sejt træk, men til
gengæld er der altså også mil-
lioner af kroner at spare for
samfundet.
Tre byer
Det var Direktoratet for
erhverv, trafik og forsyning,
som i 1996 tog initiativ til den
nuværende energisparekam-
pagne, hvis mål er at nå en
besparelse på 15 procent,
først og fremmest gennem en
lokal indsats.
Før en landsdækkende
kampagne går i gang, bliver
der i år gennemført seks pilot-
projekter. Det gælder beboer-
foreningerne Qipoqqaq og
Kangilliit i Paamiut, Anner-
tusoq ogt Ivissuaaterulaa i
Maniitsoq, samt Store Varde
og Lille Varde i Qasigianngu-
it.
Når resultatet af disse seks
pilotprojekter er sammenfat-
tet, vil der blive taget endelig
stilling til, hvordan et lands-
dækkende energispareprojekt
bedst kan gennemføres.
Direktoratet for erhverv,
trafik og forsyning har nedsat
en central styregruppe med
repræsentanter fra direktora-
tet, energiselskabet Nukissi-
orfiit og boligselskabet INI.
Firmaerne Eskimo Manage-
ment ApS og Arssarnerit A/S
varetager sekretariatsfunktio-
nerne.
På skolebænken
De seks beboerforening, som
i 1997 skal være prøveklud
for kampagnen, sendte i sid-
ste uge repræsentanter til
Nuuk for at deltage i et start-
kursus.
Fra hver af de tre byer del-
tog to medlemmer af afde-
lingsbestyrelserne i de delta-
gende boligafdelienger, to
viceværter fra de deltagende
afdelinger, som skal fungere
som lokale energisparekonsu-
lenter i 1997, en repræsentant
fra boligselskabet INI og en
repræsentant fra energiselska-
bet Nukissiorfiit.
Repræsentanterne fra de tre
byer fremlagde fredag den 24.
januar hver sit katalog over
besparelser, som dels kan
iværksægttes her og nu, og
som dels kræver større inve-
steringer i form af renoverin-
ger. Kataloget er udformet
som en årsplan, som skal føl-
ges i 1997.
Mange ideer
Nikolaj Hegelund fra Paa-
miut, Abraham Løvstrøm fra
Maniitsoq og Johannes Sand-
green fra Qasigiannguit er
alle enige om, at det er muligt
med det samme at reducere
forbruget, dels ved en hold-
ningsbearbejdelse og dels ved
mindre reparationer og for-
bedringer.
Senere kan man så gå i
gang med de mere omkost-
ningskrævende opgaver som
for eksempel nye vinduer
samt nye vandbesparende
toiletter og brusehoveder.
De seks boliogafdelinger
har hver fået 25.000 kroner til
lokale energispareaktiviteter i
1997. Alle seks afdelinger
prioriteter information til
beboerne højt, og der er enig-
hed om at skabe et godt sam-
arbejdsklima i afdelingerne,
så alle føler energisparekam-
pagnen som vedkommende
også for dem.
Deltagerne i kurset går nu i
gang med at oprette lokale
ernergisparegrupper i Paa-
miut, Maniitsoq og Qasigian-
nguit.
- Inissiaq ullormut
qanoq akeqarpa
NUUK(KK) - Emgup kias-
saatilluunniit qipinissaat a-
jomaallaraangami, inissiarli
blokki ataaseq, assersuutiga-
lugu Nuummi Narsarsuarmi
ullup unnuallu kaajallannera-
ni ataatsimi imermi kiassar-
nermillu pilersorneqarnera
qanoq akeqarpa?
Ikinnerpaat tamanna eq-
qarsaatigisarunarpaat, ippas-
saanikkunnili blokkini 5, 6
aamma 7-mi najugallit taa-
mak aperineqarput.
Nukissiornermik sipaar-
nissamut Nuummi isumasi-
oqatigiinnermut atatillugu
tamanna pivoq, peqataapput
Paamiuni, Maniitsumi Qasi-
giannguanilu inissiani im-
mikkoortortaqarfiit arfinillit.
Isumasioqatigiit ineqartunik
apersuinermikkut kiisalu ma-
juartarfinni allagarsiinikkut
apeqquteqarlutik inissiani
najugallit blokkimik inger-
lannerannut aningaasartuutit
eqqarsaatigitilerpaat.
Narsarsuarmi ullup unnu-
allu ingerlanerani blokkip
ataatsip 2.387 kronit imer-
mut kiassamermullu atortar-
pai. Ukiumut aningaasartuu-
tit paasiniaraanni 365-imik
amerleriaannaavoq.
Atuinermi sipaarnissamut
siunnersuilluarneq Otto
Ingemann, Blok 7/204, 250
kroninnalluni ajugaavoq.
Irene Jessen, Blok 7/303
tulliugami lOOkroninnappoq.
Pingajuusut pingasut ta-
marmik 50 kroninnapput,
tassaasut Jonathan Rasmus-
sen, Blok 7/301, Mikael
Poulsen, Blok 5/105, aamma
Nuummi Narsarsuarmiut
Blok 9-miut.
Akissarsiassat najugaqartut
Nuummi Narsarsuarmiut
peqatigiiffiaata allaffiani Blok
9-mi aaginnarsinnaavaat.
- Hvad koster en
boligblok i døgnet?
NUUK(KK) - Det er så nemt
at åbne for vandhanen og ra-
diatoren, men hvad koster
det i egentligt at forsyne en
boligblok på for eksempel
Store Slette i Nuuk med vand
og varme i et enkelt døgn?
Det tænker vist de færreste
over, men forleden fik bebo-
erne i blokkene 5,6 og 7 stuk-
ket det drilske spørgsmål ud.
Det skete i forbindelse
med det energispareseminar i
Nuuk, som havde deltagelse
af seks boligafdelinger i Paa-
miut, Maniitsoq og Qasigi-
annguit. Deltagerne i semi-
naret havde dels ved inter-
views med beboerne og dels
ved opslag i opgangene stil-
let spørgsmålet, som fik be-
boerne til at tænke over det
beløb, som det koster at drive
deres blok.
Det rigtige svar for Store
Slette er, at en boligblok bru-
ger for 2.387 kroner i døgnet
til vand og varme. Så kan
man selv gange op med 365
for at finde årsforbruget.
Bedst til at anslå forbruget
i et døgn var Otto Ingemann
i Blok 7/204, som vandt
I .præmien på 250 kroner.
Irene Jessen i Blok 7/303
vandt 2.præmien på 100 kroner.
Tre 3.præmier på hver 50
kroner blev vundet af Jona-
than Rasmussen, Blok 7/301,
Mikael Poulsen, Blok 5/105,
og Nuummi Narsarsuarmiut
i Blok 9.
Præmierne kan afhentes i
beboerforeningen Nuummi
Narsarsuarmiuts lokale i
Blok 9.