Atuagagdliutit - 18.12.1997, Side 38

38
1997
Elisiballi isumaqatiginngilai Juaannasimillu ateqaqqullugu. Paa-
sisimanngilaalli ilaqutariinni taama ateqartoqanngimmat sapiiser-
nerummallu ateq takomartaq misilinneqanngitsoq kinguaariinnut
eqqutissallugu.
Elisabeth protesterede imidlertid og ville, at han skulle hedde
Johannes. Men det kunne de ikke forstå, for således var der jo
ingen i familien, der hed, og det var en vovelig sag at føre et frem-
med og uprøvet navn ind i slægten.
Ukiut 2000-ingajaat siomatigut kaasari Augustusi ruumamiut
naalagaaffissuanni inuiannik tamanik kisinneqartitsiumallerpoq,
tullinilu peqquaa naalagaaffiup pigisaani assigiinngitsuni inunnik
naatsorsuisitsileqqullugu.
For næsten 2.000 år siden besluttede kejser Augustus, at alle folk
i hans store romerske rige skulle tælles, og han gav sin minister
ordre til at sætte folketællingen i gang i de forskellige provinser.
Allatut ajomaqimmat Sakkaria oqajuitsoq ussersorfigalugu paasi-
niarpaat, allattarfimmullu allariallartoq: Juaannasimik ateqassa-
aq! Taamaalimmat akuersiinnarput, eqqumiimmammi amaata
angutaatalu massa imminnut killisioqqaaratik atsiukkumasaat
assigiimmat.
Så var der ikke andet at gøre end at gøre tegn til den stumme Zak-
arias, og han skrev så på en tavle: Han skal hedde Johannes! Så
bøjede de sig, for det var jo mærkværdigt, at faderen og moderen
uafhængig af hinanden ville have det samme navn.
Inuit tamarmik illoqarfimminnut inunngorfigisimasaminnut
omiguttussanngorput. Juuserfi Marialu avani Galiliiamit qavunga
Biilliimimukartariaqalerput naak Maria naartugaluartoq.
Det blev ordnet således, at enhver måtte til sin fødeby for at ble-
ve optegnet, og Josef og Maria måtte følgelig gøre den lange rej-
se fra Galilæa i nord til Bethlehem i syd, skønt Maria ventede sit
barn.
Tamanna naammassimmat Sakkaria oqalussinnaanngoqqippoq,
Guutilu qutsavigaa ajunngitsuliarsuanik. Juudiamiut tamarmik
tusaamalerpaat, paasivaallu eqqumiitsumik pisoqarsimasoq,
oqarput: “Meeraq taanna sunngussaqaami-taava!”
Da dette var sket, kunne Zakarias tale igen, og han takkede Gud
for den store velgerning. Hele historien kom ud i det ganske
Judæa, og alle forstod, at noget mærkværdigt var sket. - De sag-
de: “Hvad mon dette barn dog skal blive til!”
Biilliimimiitillugit meeraq inunngorpoq, akunnittarfimmilu iniss-
aqannginnamik nersutit inaanniittariaqarput. Mariap qitomeqqa-
anni tassani immuppaa nersutaatillu nerisarfiannut innartillugu.
Mens de var i Bethlehem, var barnet født, men da der ingen sen-
geplads var i hotellet, måtte de nøjes med stalden, og her svøbte
Maria sit førstefødte barn og lagde det i en krybbe.
Narsami savanik paarsisorpassuit ipput, tassanngaannarlu Guutip
inngiliata qaammarfigai ersingaalersillugit. Inngilili oqarpoq:
“Erseqinasi, inunnut tamanut nuannersumik tusarliussassaqar-
punga:
Ude på marken var der en mængde hyrder, og pludselig omstrå-
lede en engel fra Gud dem med en lysende glans, så de blev meget
bange; men englen sagde: “Frygt ikke, jeg har et glædeligt bud-
skab til hele folket”.
Jiisusi inuummat juutit Heruutasi kunngeraat, kangiamiullu ullo-
riarsiortut juutit kunngissaannik inunngortoqartoq paasigamikku
ilassiartorlugu omippaat.
Da Jesus blev født, var Herodes jødernes konge, og da nogle stjer-
netydere fra Østerland havde opdaget, der var født en jødernes
konge, kom de for at bringe ham deres hyldest.
“Ullumi annaassisoq, Naalakkap tanitaa, Naalagaq Kristusi inun-
ngorpoq!” Taamaalisorlu qilaap inngilerpassui takkullutik unnu-
aannarsuaq tussialerput: “Naalannarsili Guuti qutsinnermi,
nunamilu eqqissilit inunnillu nuannarisaqarli!”
“I dag er der født en frelser, Herrens salvede, den Herre Kristus!”
Og i samme øjeblik stod der en himmelsk hærskare af engle og
sang i natten: “Ære være Gud i det højeste, fred på jorden og i
alle, der har Guds velbehag!”
Heruutasi oqaluttuuppaat ulloriaq qullariartortoq takusimagitsik.
Heruutasi annilaatsappoq. Palasiunertani allakkanillu ilisimasor-
tani Missiarsip sumi inunngomissaanik apersulerpai, akivaallu:
Biilliimimi!
De kom til Herodes og fortalte ham, at de havde set en opgående
stjerne på himlen, og det gjorde Herodes bange. - Han spurgte
sine ypperstepræster og skriftkloge, hvor Messias skulle fødes, og
de sagde: “I Bethlehem!”
Taava inngilit peerupput, savanilli paarsisut Biilliimiliarput ner-
sutit inaanni Guutip suliarsua takujartorlugu. Juuserfi Marialu
naalungiarlu nersutaatit nerisarfianniittoq siumorpaat kingomalu
ilatik takusaminnik oqaluttuullugit.
Og så var englene atter borte; men hyrderne gik til stalden i Beth-
lehem for at se Guds store gerning. De fandt Josef og Marie med
barnet i krybben, og siden fortalte de andre, hvad de havde set.
Heruutasip paaseratallarpaa. Ulloriarsiortut qaaqqutippai aperalu-
git ulloriaq qanga takusimaneraat oqaluttuulluaqqullunilu qanga
naalungiaq Biilliimimi siumorsimaneraat.
Så havde Herodes fået at vide, hvad han ville. Han sendte bud
efter stjernetyderne og spurgte dem hvornår stjernen havde vist
sig og bad dem fortælle nærmere, når de havde fundet barnet i
Bethlehem.