Fróðskaparrit - 01.01.2005, Blaðsíða 44

Fróðskaparrit - 01.01.2005, Blaðsíða 44
42 EN ANALYSE AF NOVELLEN DILETTANTERNE AF WILLIAM HEINESEN Noget kunne, som tidligere nævnt, tyde pá at den guddommelige renheds negative virkning skyldes indflydelse fra kristen dualisme. Mens Fabian og Mathias sor- terer kartofler i pakhusrummet bestráles rummet af et stærkt lys, som forbindes med dommens dag og konfirmationsfor- beredelsen, hvor Fabian har lært, hvordan fárene en dag skal skilles fra bukkene. Fru Nordlund som en daimon Det vingede og dermed ándelige ved fru Nordlunds væsen gør hende til en daimon, dvs. en formidler mellem mennesket og guderne (Platon, 2000: 203A).17 Eros er ifølge Diotima ikke en gud, men er i men- nesket og sáledes et mellem-væsen mellem det fuldkomne og det aldeles ufuldkomne. Diotima fortæller Sokrates, ifølge Sokra- tes selv, at Eros er midt mellem dødelig og udødelig (ibid.), og hun bærer ligesom sin Eros-beskrivelse selv præg af det dai- moniske.18 Fru Nordlund kommer ned fra piedestalen og bliver dødelig efter at Fa- bian - midlertidig - slækker noget pá sin evighedsfordring pá den, han stadig væk kalder Pyrrha, som han nu ser i skarpt, realistisk lys. Hun afsløres som et men- neske af kød og blod.19 Det daimoniske ved fru Nordlund ytrer sig pá forskellig vis. Hun beskrives som en hjælpsom og rummelig figur, som mere eller mindre smelter sammen med den høj- tidelighed, der hersker omkring hende af- bildet i forskellige højdemotiver. Hun har en “høj[ej ekkoende forstue” (70), og en høj trappe leder op til entredøren i hendes herskabshus osv. Hendes forbindelse til det høje gár ligesom trapperne mere skrát end direkte op; en bevægelse, der skaber en spændstig samtidighed af lavt og højt, som ogsá kommer til udtryk i hendes hæn- gende have og i placeringen af hendes hus pá en bakkeskrænt. Det er bevægelsen og en forankret stræben opad og ikke noget uopnáeligt højere, som kan tolkes ud af disse motiver. Det er en bevægelse opad, hvor mennesket forbliver i den menneske- lige sfære, i erfaringen. Eros er sáledes ikke blot en udvej, men ogsá en væren pá stedet udtrykt i fru Nordlunds eroti- ske stræben og i stednavnet Havnebakken, hvor hendes hus ligger.20 Eros er ligeledes en brydning mellem det nære (valget) og det fjerne ((ud)længslen). Hun afprøver kærligheden, mens hun bor der og er sá- ledes i overensstemmelse med Diotimas beskrivelse af Eros som den elskende og manglende, ikke som “noget elsket” (Pla- ton, 2000: 204E). Fru Nordlund stræber mod en ny manifestation af Eros, og hun praktiserer pá den máde den erotiske op- dragelse, som ifølge Diotima kræver et menneskeligt fællesskab. Forbindelsen mellem fru Nordlund og huset/stedet peger i retning af arkaiske religioners homologisering af krop, hus og kosmos som tre kosmiske spejlstadier eller værensformer (Eliade, 1965: 105). Hun repræsenterer herigennem en kos- misk psykologi, hvorimod Fabian repræ- senterer en jeg-centreret psykologi. Høj- tideligheden og rummeligheden omkring Nordlund-figuren løber sammen i hendes visdom, følelsesfuldhed og erfaring. Lige- som daimonerne filosoferer hun ikke selv, men besidder modenhed, erfaring og en evne til at fortolke Eros i handling. Igen
Blaðsíða 1
Blaðsíða 2
Blaðsíða 3
Blaðsíða 4
Blaðsíða 5
Blaðsíða 6
Blaðsíða 7
Blaðsíða 8
Blaðsíða 9
Blaðsíða 10
Blaðsíða 11
Blaðsíða 12
Blaðsíða 13
Blaðsíða 14
Blaðsíða 15
Blaðsíða 16
Blaðsíða 17
Blaðsíða 18
Blaðsíða 19
Blaðsíða 20
Blaðsíða 21
Blaðsíða 22
Blaðsíða 23
Blaðsíða 24
Blaðsíða 25
Blaðsíða 26
Blaðsíða 27
Blaðsíða 28
Blaðsíða 29
Blaðsíða 30
Blaðsíða 31
Blaðsíða 32
Blaðsíða 33
Blaðsíða 34
Blaðsíða 35
Blaðsíða 36
Blaðsíða 37
Blaðsíða 38
Blaðsíða 39
Blaðsíða 40
Blaðsíða 41
Blaðsíða 42
Blaðsíða 43
Blaðsíða 44
Blaðsíða 45
Blaðsíða 46
Blaðsíða 47
Blaðsíða 48
Blaðsíða 49
Blaðsíða 50
Blaðsíða 51
Blaðsíða 52
Blaðsíða 53
Blaðsíða 54
Blaðsíða 55
Blaðsíða 56
Blaðsíða 57
Blaðsíða 58
Blaðsíða 59
Blaðsíða 60
Blaðsíða 61
Blaðsíða 62
Blaðsíða 63
Blaðsíða 64
Blaðsíða 65
Blaðsíða 66
Blaðsíða 67
Blaðsíða 68
Blaðsíða 69
Blaðsíða 70
Blaðsíða 71
Blaðsíða 72
Blaðsíða 73
Blaðsíða 74
Blaðsíða 75
Blaðsíða 76
Blaðsíða 77
Blaðsíða 78
Blaðsíða 79
Blaðsíða 80
Blaðsíða 81
Blaðsíða 82
Blaðsíða 83
Blaðsíða 84
Blaðsíða 85
Blaðsíða 86
Blaðsíða 87
Blaðsíða 88
Blaðsíða 89
Blaðsíða 90
Blaðsíða 91
Blaðsíða 92
Blaðsíða 93
Blaðsíða 94
Blaðsíða 95
Blaðsíða 96
Blaðsíða 97
Blaðsíða 98
Blaðsíða 99
Blaðsíða 100
Blaðsíða 101
Blaðsíða 102
Blaðsíða 103
Blaðsíða 104
Blaðsíða 105
Blaðsíða 106
Blaðsíða 107
Blaðsíða 108
Blaðsíða 109
Blaðsíða 110
Blaðsíða 111
Blaðsíða 112
Blaðsíða 113
Blaðsíða 114
Blaðsíða 115
Blaðsíða 116
Blaðsíða 117
Blaðsíða 118
Blaðsíða 119
Blaðsíða 120
Blaðsíða 121
Blaðsíða 122
Blaðsíða 123
Blaðsíða 124
Blaðsíða 125
Blaðsíða 126
Blaðsíða 127
Blaðsíða 128
Blaðsíða 129
Blaðsíða 130
Blaðsíða 131
Blaðsíða 132
Blaðsíða 133
Blaðsíða 134
Blaðsíða 135
Blaðsíða 136
Blaðsíða 137
Blaðsíða 138
Blaðsíða 139
Blaðsíða 140
Blaðsíða 141
Blaðsíða 142
Blaðsíða 143
Blaðsíða 144
Blaðsíða 145
Blaðsíða 146
Blaðsíða 147
Blaðsíða 148
Blaðsíða 149
Blaðsíða 150
Blaðsíða 151
Blaðsíða 152
Blaðsíða 153
Blaðsíða 154
Blaðsíða 155
Blaðsíða 156
Blaðsíða 157
Blaðsíða 158
Blaðsíða 159
Blaðsíða 160
Blaðsíða 161
Blaðsíða 162
Blaðsíða 163
Blaðsíða 164
Blaðsíða 165
Blaðsíða 166
Blaðsíða 167
Blaðsíða 168

x

Fróðskaparrit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.