Fróðskaparrit - 01.01.2005, Qupperneq 44

42
EN ANALYSE AF NOVELLEN DILETTANTERNE AF WILLIAM HEINESEN
Noget kunne, som tidligere nævnt, tyde
pá at den guddommelige renheds negative
virkning skyldes indflydelse fra kristen
dualisme. Mens Fabian og Mathias sor-
terer kartofler i pakhusrummet bestráles
rummet af et stærkt lys, som forbindes
med dommens dag og konfirmationsfor-
beredelsen, hvor Fabian har lært, hvordan
fárene en dag skal skilles fra bukkene.
Fru Nordlund som en daimon
Det vingede og dermed ándelige ved fru
Nordlunds væsen gør hende til en daimon,
dvs. en formidler mellem mennesket og
guderne (Platon, 2000: 203A).17 Eros er
ifølge Diotima ikke en gud, men er i men-
nesket og sáledes et mellem-væsen mellem
det fuldkomne og det aldeles ufuldkomne.
Diotima fortæller Sokrates, ifølge Sokra-
tes selv, at Eros er midt mellem dødelig
og udødelig (ibid.), og hun bærer ligesom
sin Eros-beskrivelse selv præg af det dai-
moniske.18 Fru Nordlund kommer ned fra
piedestalen og bliver dødelig efter at Fa-
bian - midlertidig - slækker noget pá sin
evighedsfordring pá den, han stadig væk
kalder Pyrrha, som han nu ser i skarpt,
realistisk lys. Hun afsløres som et men-
neske af kød og blod.19
Det daimoniske ved fru Nordlund ytrer
sig pá forskellig vis. Hun beskrives som
en hjælpsom og rummelig figur, som mere
eller mindre smelter sammen med den høj-
tidelighed, der hersker omkring hende af-
bildet i forskellige højdemotiver. Hun har
en “høj[ej ekkoende forstue” (70), og en
høj trappe leder op til entredøren i hendes
herskabshus osv. Hendes forbindelse til
det høje gár ligesom trapperne mere skrát
end direkte op; en bevægelse, der skaber
en spændstig samtidighed af lavt og højt,
som ogsá kommer til udtryk i hendes hæn-
gende have og i placeringen af hendes hus
pá en bakkeskrænt. Det er bevægelsen og
en forankret stræben opad og ikke noget
uopnáeligt højere, som kan tolkes ud af
disse motiver. Det er en bevægelse opad,
hvor mennesket forbliver i den menneske-
lige sfære, i erfaringen. Eros er sáledes
ikke blot en udvej, men ogsá en væren
pá stedet udtrykt i fru Nordlunds eroti-
ske stræben og i stednavnet Havnebakken,
hvor hendes hus ligger.20 Eros er ligeledes
en brydning mellem det nære (valget) og
det fjerne ((ud)længslen). Hun afprøver
kærligheden, mens hun bor der og er sá-
ledes i overensstemmelse med Diotimas
beskrivelse af Eros som den elskende og
manglende, ikke som “noget elsket” (Pla-
ton, 2000: 204E). Fru Nordlund stræber
mod en ny manifestation af Eros, og hun
praktiserer pá den máde den erotiske op-
dragelse, som ifølge Diotima kræver et
menneskeligt fællesskab.
Forbindelsen mellem fru Nordlund og
huset/stedet peger i retning af arkaiske
religioners homologisering af krop, hus
og kosmos som tre kosmiske spejlstadier
eller værensformer (Eliade, 1965: 105).
Hun repræsenterer herigennem en kos-
misk psykologi, hvorimod Fabian repræ-
senterer en jeg-centreret psykologi. Høj-
tideligheden og rummeligheden omkring
Nordlund-figuren løber sammen i hendes
visdom, følelsesfuldhed og erfaring. Lige-
som daimonerne filosoferer hun ikke selv,
men besidder modenhed, erfaring og en
evne til at fortolke Eros i handling. Igen