Fróðskaparrit - 01.01.2007, Síða 35

TJÓÐARSAMLEIKI í FØROYSKLÆRUGREININI í STUDENTASKÚLANUM
33
være et personligt projekt. Hun bruger fx
íkke det deiktiske9 pronomen vi eller os om
kollektivet færinger, men defínerer selvets
nationale tilhørsforhold med et abstrakt
substantiv: ”alt det som far en færing til at
føle sig som en færing eller nár jeg er sam-
nien med en færing, sá føler jeg det.” Den
tydelige observatørstatus, som selvet ind-
tager i besvarelsen illuderer en objektive-
rende gyldighed, som tydeligt fremtræder
som en tillært nationsbygningsdiskurs af
forpligtende karakter, fx nár hun italesætter
modersmálet/det færøske sprog som et
semiotisk udtryk for fællesskab, samfund
°g nationalitet. Endvidere er det tydeligt, at
hun fremdrager kernepunkterne i færøsk-
faget - sprog, litteratur og historie - som
hun klart tillægger en stor betydning for na-
bonal identitet. Dette er ogsá i overens-
stemmelse med den nationale forenings,
Føringafelags, formál i 1888.
I “Dimmalætting” den 5. januar 1889 er
her et kort referat fra folkemødet 2. juledag
'888, som blev startskuddet til Føringa-
'e'ag. Der siges bl.a., at mødet vedtog føl-
gende resolutioner:
^ed Religionsundervisningen bør afskaffes al
dansk Udenadslæsning og indføres Gjengivelse
af det læste paa Færøsk.
Saa snart som de nødvendige Hjælpemidler
haves, bør Undervisningen i det færøske Sprog
°Ptages som særligt Fag.
Ved den historiske Undervisning bør der lægges
^ægt paa Undervisningen i Færøemes Historie.
Óer bør tilvejebringes Frihed for Præsteme til at
henytte det færøske Sprog i og udenfor Kirken.
óer bør arbejdes hen til at skaffe det færøske
Sprog fuld Anerkjendelse som mundtligt
kteddelelsesmiddel mellem Befolkningen og
Avtoriteteme.
Der bør arbejdes hen til Oprettelsen af en
færøsk Højskole.
Sproget deftnerer ifølge Eyðs besvarelse
selvets sociale og nationale tilhørsforhold,
og kulturen er det, som medierer fællesskab
mellem alle færinger. Det uudtalte regelsæt,
som knytter dem sammen og skaber for-
stáelse hinsides ord og italesættelse, frem-
træder som noget naturligt, almengyldigt,
som fár karakter af en ontologisk forkla-
ringsmodel, som kan fortolkes som en eksi-
stentialismediskurs, der hæver sig over so-
cialt fællesskab og bliver en metafysisk
størrelse med religiøse og genealogiske
overtoner af forpligtende karakter. Af be-
svarelsen fremgár ogsá tydeligt, at Eyð
føler tilknytning til nationen og ikke staten;
gennem sproget tilhører hun Færøerne og
ikke Danmark. Samtidig som Færøerne
bliver fremstillet som et samfund, som so-
cialt fællesskab og som nærværende, bliver
staten en abstraktion, som selvet tager af-
stand fra og ikke føler tilknytning til - en
national eksklusionsdiskurs, der udelukker
Danmark, men som samtidig definerer sig i
forhold til Danmark. Samlet bliver nationa-
litet i Eyðs besvarelse italesat som ge-
nealogi - det at høre til - socialt fællesskab,
kultur - især sprog - og territorial afgræns-
ning, som igen bliver institutionaliseret i
færøskfagets samlede habitus.
Færøskfaget i en nationalromantisk
diskurs
Bo Lindberg skitserer i bogen Europa og
latinet10 den rolle, som latin havde inden na-
tionalsprogene vandt indpas i læreanstal-
terne i liden efter reformationen.
I Færøerne blev latin afløst af dansk og